Våbenteknisk Forum - VTF
Phonak elektroniske høreværn "plugs" - Printviselig Version:

+- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com)
+-- Forum: Diverse jagtudstyr (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=11)
+--- Forum: Diverse jagtudstyr (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=46)
+--- Tråd: Phonak elektroniske høreværn "plugs" (/showthread.php?tid=11057)



Phonak elektroniske høreværn "plugs" - ran - 28-10-2008

Er der nogen herinde, der har erfaring med brugen af elektroniske ear-plugs fra Phonak?
Jeg tænker specielt på dem, som skal støbes efter ens øre. De kan fås både med forstærker indbygget og med impulsdæmper.
Jeg er specielt interesseret i at høre, om nogle herinde bruger de elektroniske høreværns-propper i jagtlig sammenhæng?
Kan I høre vildtets fod i bladene, fuglene der skræpper, og ændernes vinger der fløjter, eller virker de som ordinære høreværn, der lukker det meste ude?

.....nu også ejer af en pumpehagler :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - Kenneth - 28-10-2008

Jeg har endnu ikke været på hagt med mine, men jeg har da et par kommentarer:

Forstærkningen er ret voldsom, så du vil nok ikke ønske at have den skruet helt op - man "overvældes" af selv lave lyde.

Jeg vil ikke anbefale dem til riffelbanen, da dæmpningen i praksis ikke er helt så god som et par almindelige høreværn - nok noget med at de ikke dækker hele øret. Det hyler ikke ligefrem i ørerne, men de virker distraherende med de mange høje skud på banen. De er fine på lerduebanen

God fornøjelse Smile

/Kenneth

-------------------------------------------
CTRL-Z virker desværre ikke i det virkelige liv


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - ran - 28-10-2008

Men føler du, at de dæmper tilstrækkeligt til at du undgår høreskader ved høje skudbrag?

.....nu også ejer af en pumpehagler :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - Kenneth - 28-10-2008

Ja, det hyler i hvert fald ikke i ørerne Smile

Bemærk at dem jeg har købt, er dem Auri sælger til ca. 3500,-

/Kenneth

-------------------------------------------
CTRL-Z virker desværre ikke i det virkelige liv


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - STROM - 28-10-2008

har lige brugt mine i 3 dage: 2 dage riffel med rekyldæmper ingen problem, 1 dag med 50 kraftigt ladede haglpatroner heller ingen problem.

hvis jeg kunne gøre købet for et par år siden om, ville jeg dog vælge luxmodellen med trådløs fjernbetjening istedet for drejeknappen på høreværnet

mvh
Strom


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - jsc - 28-10-2008

Hej

Jeg har brugt dem fra Soundscope i 2 år nu. Jeg kan ikke forestille mig at gå på jagt uden i dag. Jeg havde dog lidt vanskeligheder med den fra Soundscope i starten. Så når de engang skal skiftes vil jeg undersøge hvad der findes på markedet til den tid. Jeg vil bestemt ikke udelukke at købe soundscope igen.

Jeg bruger dem også i forbindelse med jagt i Sverige, hvor vi bruger radio - Det fungere fint med en øremusling uden på dem.

Jeg bruger dem dog ikke på bane hvor der skydes mange skud, her benytter jeg normale høreværn.

Mvh.

Jørgen


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - ran - 30-10-2008

De forskellige fabrikater I nævner - er de formstøbte, så de passer præcist til Jeres ører?
...eller har den en standard form, og passer sig til?

.....nu også ejer af en pumpehagler :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - STROM - 30-10-2008

der støbes et aftryk som sendes til Tyskland. 14 dage senere kommer der en prøvekuvert med dine værn.
ps. du får besked på at sidde stille. jeg synes det er bedre at bevæge kæben mm så aftrykket bliver lidt mindre

mvh
Strom


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - jsc - 30-10-2008

Soundscope er formstøbte som ganske alm. høreapparat. Efter lidt tilvending, så mærker man dem ikke.

"Lydbilledet" syntes jeg er markant bedre end i de traditionelle elektroniske høreværn.

Mvh.

Jørgen


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - LasseScout - 30-10-2008

Jeg har et sæt fra Soundscope. Jeg har også en irriterende ansats til tinnitus, så jeg får kontant afregning i form af forøget volumen på ringetonen i nogle timer efter "forhøjede lydtryk".

Når jeg udtrykker det på den måde er det fordi jeg har fundet anvendelse for høreværnene mange andre steder end på skydebanen. Skal jeg bruge slagboremaskine i beton, finder jeg allerførst høreværnene frem. Til koncert med D.A.D. var det også soundscope der reddede aftenen, og sidst har jeg fundet ud af, at når jeg skal tage blodprøver på grise, så er høreværnene uundværlige. Jeg ligger nede og roder den under halsen mens landmanden holder den i en trynebremse, så dens mest infernalske hylen kommer lige ud for mit stakkels øre.

Endelig har jeg selvfølgelig brugt dem på skydebanen hvor det er meget fint at kunne snakke med banekommandør og andre samtidig med, at man er beskytte når andre skytter skyder.

Jeg vil godt advare mod at sidde og bevæge kæben mens afstøbningen af din øregang bliver lavet. Min støste bekymring i starten var, om de var lidt for små, så der kunne slippe lydtryk forbi dem. Det har vist sig ubegrundet, men mine må ihvertfald ikke være mindre. Spørg den person der laver aftrykket hvad du skal gøre og følg den anvisning, det må være det sikreste.

Jeg har endnu ikke fundet ud af at justere volumen på mine helt korrekt, så jeg føler somme tider at jeg sidder og råber hvis jeg går fra skydebanen og ud i forrummet, og glemmer at tage dem ud. Så hvis de kan fås med fjernbetjening ville jeg helt sikkert vælge det.

Når du har dem, holder de i mange år, så mit bedste råd er: lad være med at spare her, det er penge som er virkelig godt givet ud.

Hvad "Naturens lyde" angår, så kan de sagtens skrues op så du kan høre alt det du nævner, men jeg bryder mig alligevel ikke om det. Jeg synes lydgengivelsen er lidt "metallisk", så jeg føler mig lidt anbragt i en "klokke" når jeg har dem på. Det er nok et spørgsmål om tilvænning, men sådan er min status lige nu.

Venlig hilsen Lasse
...Buy the best and cry only once.


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - Scout - 27-11-2008

Jeg bruger et sæt af Forsvarets udleverede Phonak høreværn (non-elektroniske) og de er faaantastiske. Jeg bruger dem til både koncerter og andet larm. 458 Lott trænger ikke generende igennen høreværnene. Man kan tale og endnu vigtigere, høre hvad andre siger med Phonak i ørerne og det er en fordel, for der er tit nogle fjolser, der begynder at gnistre, før de får lov.

Forsvarets Phonak er også af typen, der bruger afstøbninger af øret som "prototype" for det endelige høreværn.


Phonak elektroniske høreværn "plugs" - ran - 27-11-2008

Bør nok tage mig sammen og anskaffe mig sådan et par fra Phonak...
Lige pt. kniber det bare med tiden rent arbejdsmæssigt i forhold til at frekventere Phonak inden for den normale arbejdstid, hvor de har audiens....

.....nu også ejer af en pumpehagler :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)