Våbenteknisk Forum - VTF
Invasive arter - Printviselig Version:

+- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com)
+-- Forum: Jagt & friluftsliv (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=14)
+--- Forum: Jagt i Danmark (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=64)
+--- Tråd: Invasive arter (/showthread.php?tid=17309)



Invasive arter - SAKONEZER - 07-05-2011

Jeg læser i Jæger Ole Roed`s opfordring til at skyde mårhund hvis der kommer en for, men hvis jeg læser i den jagttabel der fulgte med jagttegnsopkrævningen har mårhunden jagttid fra 1.09-31.01.
Yderligere står der : Pattedyr og fugle for hvilke der er fastsat jagttid er fredede udenfor jagttiden.

Hvad er ret og hvad er forkert her ?

Jeg spørger fordi jeg plejer at få besøg af et par nilgæs her først i bukkejagten og det kunne da være spændende at få sådan en på tasken.

[Image: 1-1.jpg]
Jeg kan ikke få dem store nok


Invasive arter - pete1234 - 07-05-2011

Citat:quote:

Bekendtgørelse om vildtskader

...
Særlige arter

§ 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, mink, må reguleres hele året.

Stk. 2. Ved regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred samt mink, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver, må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129137

Hvis du har jagtretten og har lov af ejer, eller du ejer jagtarealet selv, så forstår jeg teksten sådan, at mårhund og nilgås må reguleres året rundt af folk over 18 fra 1t før solop. til 1t efter solned. Folk under 18 må så holde sig til dagtimerne i jagttiden.

Jeg vil meget gerne korrigeres vil jeg tager fejl, så der ikke sker lovbrud under bukkejagten [Smile]

Mvh Peter
###################
[Image: ajbutton.gif]


Invasive arter - Luffe - 07-05-2011

Det er sådan jeg opfatter det, men er næsten sikker på at hvis du vil have lov til at regulere en time før solopgang og en time efter solnedgang, så skal du have tillsdelse fra SNS

Leif
Marlin SBL 45/70
Marlin 336 30/30


Invasive arter - Renegade - 07-05-2011

@ pete1234

Det er bedre at vejlede end at vildlede.

De regler du henviser til er historiske, d.v.s forældede.

De nye regler siger:-
§ 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, og mink, må reguleres hele året.

Stk. 2. Ved regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred samt mink, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver, må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse. Det samme gælder forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Stk. 3. Ved regulering af mårhund kan der medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Endvidere:-
§ 25. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af mårhund i tidsrummet fra 1½ time efter solnedgang til 1½ time før solopgang, herunder til regulering fra kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne og til brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. kap. 1 og § 11, nr. 4, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan ligeledes give tilladelse til anvendelse af motorkøretøj ved regulering af mårhund.

Hilsen Renegade


Invasive arter - SAKONEZER - 07-05-2011

Takker ærbødigst for svarene.

[Image: 1-1.jpg]
Jeg kan ikke få dem store nok


Invasive arter - pete1234 - 07-05-2011

Så for dælen, så ved man osse at tidligere love er at finde på websitet for folketingets dokumenter, lovværk mm.

Mvh Peter
###################
[Image: ajbutton.gif]