Våbenteknisk Forum - VTF
Reklame for VTF - Printviselig Version:

+- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com)
+-- Forum: Nyt fra admin og moderatorteamet (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=82)
+--- Forum: Info (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=87)
+--- Tråd: Reklame for VTF (/showthread.php?tid=26866)



Reklame for VTF - klokker - 27-08-2018

Kære formænd. 
Først og fremmest, tak for den forgangne uge. Det har været en fornøjelse, at se der har været lidt action herinde. 
Ingen kan benægte, at det kan være en lidt sløj omgang at kigge ind hver dag. I lange perioder har vi oplevet et forum, hvor der har været måske kun en enkelt eller to tråde i gang om dagen. Der er egentligt en del besøgende også medlemmer, men mange skriver ikke herinde. 
Derfor har det været herligt, at se der har været gang i den herinde i den sidste uges tid. Især har vi oplevet at nye brugere har budt ind, og i denne forbindelse vil jeg lige benytte lejligheden til at byde de sidst ankomne hjertligt velkommen. 

Formålet med dette skriv er, at vi i moderator/admingruppen har haft lidt drøftelser om hvordan vi holder gang i den begyndende aktivitet vi har set. 
Flere har tilkendegivet vi skal prøve at gøre reklame for vores vidunderlige forum, hvilket vi nu, forhåbentligt med jeres hjælp, vil igangsætte.

Flere og flere af de store etablerede salgssider (Facebook og DBA Bl.a.) har totalt lukket for salg af våben, ammunition og udstyr til jagt og skydning. 
Dette faktum er naturligvis beskæmmende, men ikke desto mindre kan det være vores indgangsvinkel i en reklamekampagne for forummet. 
Altså det faktum, at vi til stadighed holder fuldt åbent for køb og salg af skydevåben og ammunition. 

Vi har i moderatorteamet længe haft stor fokus på at få overført alle de gamle fra det gamle forum hertil den nye platform. Det har været svært og jeg håber stadig at se flere af de gammelkendte dukke op, men umiddelbart er det ved at være på tide at skue fremad og i stedet bruge energien på at skaffe nye brugere. 

I første omgang skal vi have produceret et nyt logo. Det gamle var fint og hvis det kan graves frem af gemmerne hos en af jer formænd er vi glade modtagere, ellers er det på tide at få produceret et nyt og hvis der findes en kreativ formand derude i gemmerne, der har evner og mulighed for at generere noget nyt og spændende så giv jer endeligt til kende.

Derudover skal vi have lavet nogen "Flyers" Det består i al sin enkelthed i et A4 eller A3 papir eller endnu bedre i plakatstørrelse en reklame for vores side. Den kunne udfærdiges således at den kunne printes direkte her fra siden og så ophænges på skydebaner, i skytteforeninger, jagtforeninger, klubhuse, hos velvillige jagtforretninger OSV OSV. Alt sammen med jeres hjælp. 
Især tænker vi at de store skydninger rundt om i landet skal have opsat/udlagt disse plakater eller opslag. 

Som nævnt skal vi her bruge jeres hjælp. Det betyder at I, der engagerer jer, skal agere ambassadører for forum. I skal være klar på at kunne fortælle lidt om hvad det er i hænger op. Især fortælle om hvorledes tonen herinde LANGT fra ligner tonen på Facebook, at vi har en velfungerende køb og salgsside osv. osv. 

Inden skal vi dog have produceret disse opslag og ikke mindst aller først have skrevet opslaget. Her skal I ligeledes have lov at komme med indput til hvad I mener et sådant opslag skal indeholde.

Som følge af en hurtig gennemgang har vi tænkt lidt på
  1. Logo Nyt/gammelt 
  2. Overskrift: Våbenteknisk forum
  3. Adressen på hjemmesiden, naturligvis samt en tilhørende QR-code
  4. Et fængende skriv med fokus på, at vi ikke er facebook, samt at vi stadig her kan handle med våben, ammunition samt skytte og jagtudstyr


Byd endeligt ind med flere forslag

Vi har sat os en forsigtig deadline at vi senest til Forbundsmesterskaberne i feltskydning i Ulfborg vil have opslag opsat..
Vi glæder os til at høre fra jer 

På vegne af Admin/moderatorteamet
Dan "KLOKKER" Korgaard Cool


RE: Reklame for VTF - Rolin - 28-08-2018

For at få folk til at skrive en jagrejseberetning, så byder Jeg gerne ind med en gratis weekendjagt på vildsvin for 2 personer til den der bliver udtrukket.

Reglerne er op til moderatorkorpset at udarbejde og klart at vi moderatorer ikke kan deltage.

/Rolin
[Image: IMG_3215.jpg]

aluminum iodide chemical formula


RE: Reklame for VTF - klokker - 28-08-2018

Flot initiativ Rolin Shy


RE: Reklame for VTF - Lani - 29-08-2018

Den konkurrence vil jeg gerne vinde :-)

Inden jeg går ud og anbefaler gruppen, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der egentlig ejer sitet for tiden ?


RE: Reklame for VTF - Marion Morrison - 29-08-2018

(29-08-2018, 02:52 PM)Lani Skrev: Den konkurrence vil jeg gerne vinde :-)

Inden jeg går ud og anbefaler gruppen, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der egentlig ejer sitet for tiden ?

For mig er det næsten totalt ligegyldigt hvem der ejer VTF, bare det ikke er J.U.H.


RE: Reklame for VTF - Lani - 29-08-2018

(29-08-2018, 04:03 PM)Marion Morrison Skrev:
(29-08-2018, 02:52 PM)Lani Skrev: Den konkurrence vil jeg gerne vinde :-)

Inden jeg går ud og anbefaler gruppen, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der egentlig ejer sitet for tiden ?

For mig er det næsten totalt ligegyldigt hvem der ejer VTF, bare det ikke er J.U.H.

Leif, det var nemlig præcis det jeg ville vide. Om han var ude af det ?


RE: Reklame for VTF - klokker - 29-08-2018

Jens Ulrik Høgh har ikke længere noget ejerskab og ej heller nogen indflydelse på VTF
I forbindelse med overdragelse af rettigheder af andet mellem JUH og Diana Hunting Tours fulgte VTF med i købet.
Derfor er det nu Diana, der officielt ejer sitet.
De blander sig fuldstændigt udenom driften, så den daglige drift og hvad sitet skal indeholder er fuldstændig op til jer, naturligvis underlagt den almindelige moderering I altid har været vant til herinde.
Håber det her er svar nok ellers må I spørge yderligere ind og vi vil derefter svare efter bedste evne


RE: Reklame for VTF - CP - 29-08-2018

Jeg havde ikke været medlem hvis den lille notoriske svindler havde været med.
Der kommer et af hans reklamefinansierede magasiner i min indbakke hver måned - jeg kunne selvfølgelig lave så ikke den kom - har større fornøjelse ved at “ sige”  :“ ud med dig din lille lort- ulæst/ uåbnet “


RE: Reklame for VTF - STROM - 30-08-2018

sjovt som vi ikke altid er enige: jo der er et mellemværende med Marion Wayne for en oversættelse, jo der er nok også et par stykker mere der føler sig trådt på, men han er en dygtig formidler, en initiativtager og en go skribent og ikke mindst tegner.
dette site havde jo heller ikke eksisteret hvis ikke Høgh'en havde startet det.

så kun pæne tanker herfra, hvorimod Diana let og elegant sprang over 6 tilgodebeviser på hver ca 10.000 da de købte Atlantic Fiskerejser: citat: vi har kun overtaget aktiverne Angry  så tilgodebeviserne kan købes meget billigt  Cry


RE: Reklame for VTF - M@X 2.1 - 30-08-2018

@Strom

Hvad skal du have for dem da ? Du kan vel sælge dem til en rockerklub.........


RE: Reklame for VTF - klokker - 30-08-2018

Jeg vil tillade mig at anføre min administratorhat og bede jer holde jer til emnet.
Der er mange holdninger til JUH og jeg skal ikke afvise hverken det ene eller andet, men umiddelbart er der i netop denne sammenhæng ikke behov for at drøfte JUH yderligere eftersom han ikke længere er tilknyttet. Emner af denne karakter har ligeledes en tendens til ofte at ende i tilsvininger og det finder jeg ikke konstruktivt (Bemærk, det er endnu ikke tilfældet, men blot en forudsigelse)
Hvorledes det forholder sig med Diana kan jeg faktisk lettere forholde mit til i denne sammenhæng, idet det nu er de, der er ejere af sitet. 
Moderering af emner, der omhandler Diana kan lynhurtigt misforstås som værende partiske og det ønsker vi ikke, så der vil jeg i stedet opfordre til at starte en ny tråd hvor I følger retningslinjerne for negativ kritik af en erhvervdrivende. Her vil jeg henvise til regelsættet. 



ADMIN


RE: Reklame for VTF - klokker - 30-08-2018

(29-08-2018, 07:06 PM)CP Skrev: Jeg havde ikke været medlem hvis den lille notoriske svindler havde været med.
Der kommer et af hans reklamefinansierede magasiner i min indbakke hver måned - jeg kunne selvfølgelig lave så ikke den kom - har større fornøjelse ved at “ sige”  :“ ud med dig din lille lort- ulæst/ uåbnet “

Du kan trygt læse "Mit jagtblad" igen CP Bladet er ikke længere en del af JUH`s aktiver, men derimod, ligesom VTF, ejet af Diana Hunting Tours


RE: Reklame for VTF - klokker - 30-08-2018

Men for at vende tilbage. 

Byd nu endeligt ind med forslag til opslaget og forhåbentligt billeder af hvad I mener kunne fange nye brugeres interesse Cool
Det nye logo har vi heller ikke fået styr på



RE: Reklame for VTF - M@X 2.1 - 30-08-2018

(30-08-2018, 11:36 AM)klokker Skrev:
Men for at vende tilbage. 

Byd nu endeligt ind med forslag til opslaget og forhåbentligt billeder af hvad I mener kunne fange nye brugeres interesse Cool
Det nye logo har vi heller ikke fået styr på

Hvad med hende her som logo ???
[Image: DSC_0145.jpg]


RE: Reklame for VTF - klokker - 30-08-2018

(30-08-2018, 12:11 PM)M@X 2.1 Skrev:
(30-08-2018, 11:36 AM)klokker Skrev:
Men for at vende tilbage. 

Byd nu endeligt ind med forslag til opslaget og forhåbentligt billeder af hvad I mener kunne fange nye brugeres interesse Cool
Det nye logo har vi heller ikke fået styr på

Hvad med hende her som logo ???
[Image: DSC_0145.jpg]

Miss Blaser upside down... frækt. :-)  Big Grin Big Grin Big Grin Big Grin Big Grin Big Grin Big Grin Big Grin


RE: Reklame for VTF - Boryx - 30-08-2018

Blaser upside Down - det er fandeme god bøssemager humor. 

Den får min stemme! Big Grin


RE: Reklame for VTF - Lars M. L. - 24-09-2018

(28-08-2018, 07:18 PM)Rolin Skrev: For at få folk til at skrive en jagrejseberetning, så byder Jeg gerne ind med en gratis weekendjagt på vildsvin for 2 personer til den der bliver udtrukket.

Reglerne er op til moderatorkorpset at udarbejde og klart at vi moderatorer ikke kan deltage.

/Rolin
[Image: IMG_3215.jpg]

aluminum iodide chemical formula
Det lyder som en god ide. Hvornår bliver konkurrencen slået op?

mvh Lars


RE: Reklame for VTF - klokker - 24-09-2018

Den hænger hos mig Lars...
Jeg kan simpelthen ikke få skidtet til at fungere. Jeg er ved at få MYBB til at generere en brugerundersøgelse hvor brugerne vil være i stand til at stemme på de fremtidige indslag.
Der arbejdes på det.
Helst inden efterårsjagterne for alvor sætter ind.