Blaser importør skider i nælderne - Printviselig Version: +- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com) +-- Forum: Riffelteknik (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=6) +--- Forum: Riffelteknik - centraltænding (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=24) +--- Tråd: Blaser importør skider i nælderne (/showthread.php?tid=80) |
Blaser importør skider i nælderne - HP-338 - 28-02-2004 Efter min ringe mening dummer den danske Blaser-importør sig uden sidestykke. På deres hjemmeside viderebringer de en oversat pressemeddelelse fra Blaser omkring den meget omtalte våbensprængning i Tyskland. Problemet er blot, at deres oversættelse er pyntet til ukendelighed, idet det bl.a. nægtes at skytten skulle være blevet læderet af bundstykket på riflen. Denne udlægning af hændelserne fremgår ikke af den oprindelige pressemeddelelse udsendt af Blaser på engelsk og tysk, der tilsyneladende ærligt redegør for sagens (uafklarede) stilling. Ved at "pynte" på den oprindeligt udsendte pressemeddelelse bidrager den danske importør i højeste grad til at så tvivl om Blasers ærlighed, idet man oven i købet har den frækhed at bringe den fordrejede og bevidst fejl-oversatte meddelelse i Blasers navn (hvilket Blaser med sikkerhed IKKE har autoriseret importøren til). Jeg har gjort importøren bekendt med dette men intet sker, man har end ikke svaret mig på mit indlæg på netnaturs forum. Tror den danske importør virkelig selv på, at den oprindeligt udsendte meddelelse fra Blaser ikke er læst af interesserede jægere og tror de mon det gavner deres fremtidige samarbejde med Europas ubestrideligt førende riffelproducent at viderebringe løgn i deres navn? Dumt, dumt, dumt!!!! |