Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
erfaringer med Leica Geovid HD
#1
Går og savler lidt over Geovid HD - selvom det bliver dyre dråber....

Er der nogen, der har den / kender den / har erfaringer med den?
- og nok så vigtigt ved, hvor den kan skaffes for menneskepenge.

Pfh tak

/bundgaard
Svar
#2
Afstandsmåleren er rigtig god, optikken er sammenlignet med Zeiss RF ikke noget at prale af, og sammenlignet med andre kikkerter i den prisklasse uden afstandsmåler, er den langt bagefter men selvfølgelig er den heller ikke dårlig, har haft dem begge og jeg ville uden tvivl vælge Zeiss'en igen.
Svar
#3
Jeg har haft den i godt et par år - inden havde jeg en alm. Zeiss Victory.

Jeg har 2 Zeiss riffelkikkerter og 1 leopold - alle i den lidt dyre ende.

Som moden medborger, må jeg jo nok regne med, at jeg ikke længere kan udnytte de sidste % dele af optikkens potentiale.

Leica har et meget flot og klart billede. Farvegengivelsen er lidt anderledes end Zeiss og Swarovski - der også indbyrdes er forskellige.

Her er der nok mest tale om en smagssag, hvordan man bedst kan lide sit billede.

Zeiss plejer at vinde alle test, på teoretisk lysgennemgang mv.

Som brugs kikkert er jeg mere glad for Leica, selv om den er noget tungere pga. afstandsmåleren.

Jeg var glad for Zeiss, men det har aldrig faldet mig ind, at den var bedre end Leica - hverken nat eller dag.

Jeg har ikke engang overvejet at bytte den, for den tilsvarende Zeiss.

Mine erfaringer med Leica er kun positive, men jeg er egentlig ligeglad, hvad der står på den - jeg måler det mere på, at jeg ikke længere leder efter bedre grej [Wink]

[Smile] AB

Hellere dele en 1. plads end at blive nr. 2
Hellere dele en 1. plads end at blive nr. 2
Svar
#4
Hej

Jeg er den glade ejer af sådan en fætter. Afstandsmåleren er super og virker også i dårligt vejr. Inden jeg købte min lånte jeg en Zeiss victory, en swarowski og leicaen ved våbenpusheren. Jeg tog dem med i skoven om aftenen til test og her vandt swarowskien knebent med Leicaen og Zeissen lige i hælene. Der er ikke nævneværdig forskel men synes dog der er bedre farvegengivelse i leica end zeiss, men det afhænger nok af øjnene der ser. Vi har i konsortiet også testet lidt og det er stort set lige gyldigt optisk om det er leica, ørn eller zeiss.

Min konklusion er køb den - det vil du ikke fortryde.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)