10-03-2011, 11:45 PM
Jagttur til Sydafrika efter plains game
28/5 2010
Vi var 6 jægere, som skulle af sted, og vi ankom til lodgen kl. 16 ca., efter 27 timers rejse, fra Danmark (Vi mellemlandede i München). Jagtområderne lå 5 timers kørsel nordpå fra Johannesburg, grænsende op til Botswana, langs Limpopofloden. Efter ankomsten, og efter at vi havde hilst på vores værter, og de professionelle jægere, fik vi smidt kufferterne og rejsetøjet, og fik pakket riffel og patroner ud, så vi kunne få tjekket våbnene med et par kontrolskud, inden solen gik ned.
Jeg havde taget min Ruger Hawkeye Alaskan cal. .375 Ruger med, og en gang hjemmestrikkede knaldperler, monteret med 300grs. TSX.
Det gik fint, Rugeren skød ligeså godt som derhjemme.
Tilbage til lodgen til lidt øl, hygge og en dejlig middag og så i seng kl.21, efter en lang dag.
![[Image: DSC00275.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00275.jpg)
Søndag, første jagtdag:
Efter et solidt morgenmåltid, susede min P.H. Danie og jeg af, i hans Toyota pickup.
Vi skulle lige hente vores tracker Lucas, på vejen. Efter 45min.ankom vi til stedet hvor vi skulle jage.
Så overtog Trackeren rattet, og vi hoppede op på ladet med vore kikkerter.
Når man så så noget vildt,stoppede man bilen med et dask i taget,og pürchen gik i gang.
Vores første pürch var efter et par oryx, vi havde fået øje på,men de havde lugtet lunten og forsvinder for os.
Er rundt i forskellige områder og ser mange dyr, -kudu –warthog -impala-blue wilderbeast-waterbuck,men vinden kører lidt rundt ,og de har fornemmet vores tilstedeværelse, og er helt oppe på mærkerne.
Kommer på skudhold af en god impala,men den forsvinder, inden den kommer ordentlig fri af krattet.
Pludselig ser Danie en sjakal ,og siger shoot,shoot-its free of charge.
Mig op med kanonen på et splitsekund ,og hamrer et skud af sted -og forbi , og væk var den.
Nå, men den var jo også helt ude på 40 meter.
Så det var jo en strålende start som safarijæger i Afrika, -og så var vi jo ligesom i gang. [8D]
Vi holder middagspause på Danies farm,som grænser op til Limpopofloden.
Solen gik ned ved 6 tiden, og det blev hurtigt mørkt og halvkoldt.
Vi mødtes med de andre jægere, nede ved slagtehuset . -Heller ingen af de andre, havde nedlagt noget.
Mandag:
Vi kører ud til en farm i nærheden af hvor vi bor, og får hurtigt kontakt til en flok impalaer.
Kl.7.10 skyder jeg mit første afrikanske stykke vildt.En impala, afstand 120meter.Den slår en baglæns saltomortale og er død.
![[Image: DSC00188.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00188.jpg)
![[Image: DSC00190.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00190.jpg)
Impalaen bliver brækket hos farmeren ,der bor i nærheden, da han både har slagteplads og kølerum.
Vi forsætter jagten og vi ser en del warthog-en 8-10 stykker, men det er alle sammen søer.
Vi havde hver dag frokost og vand, med ud,så vi ikke behøvede at køre hjem.Og den dag besluttede vi os for at indtage frokosten i skjul, ved et vandhul.Det kunne jo ske ,at der kom besøgende.
Og det gjorde der også.Vi så en waterbuck ko og en warthog so.
Efter at havde siddet der i 2 ½ time, ser jeg pludselig en bevægelse, ud af min øjenkrog.
En warthog orne.Jeg prikker en finger i siden på Darnie ,og peger forsigtigt på svinet.
Han giver et lille nik med hovedet, hvorefter jeg sagte lister riflen op, afsikrer og skyder.
Svinet bliver skudt skråt forfra, og pakker sammen som ramt af lynet.
![[Image: DSC00198.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00198.jpg)
Vi forsætter jagten, og ser på et tidspunkt et par zebraer langt fa..en i vold, og prøver at prüshe til dem.Ikke fordi jeg havde ønske om at nedlægge sådan en stribet hest, men fordi Darnie sagde at der tit gik oryx sammen med dem, og en oryx var på min ønskeseddel. Vi se da også et par oryx ,da vi kommer tættere på, og en virkelig flot zebra stiller sig i vejen og står og glor i vores retning i lang tid.(det må blive en anden gang)
Oryxerne daffer af i ly af zebraerne,uden at jeg kan komme til skud, øv.
Efter en lang og svedig dag, ser vi sidst på eftermiddagen to oryx langt nede af et spor. De er nok 300m. ude og har ikke set os.De går langsomt mod os, og vi går i mod dem, i dækning af bushen.
Da vi sniger os ud på sporet igen, er vi inde på 150m., og jeg får listet skydestokken på plads.
Da den forreste,som er den største, drejer siden til skyder jeg.De forsvinder begge fra sporet, og den s.tans tvivl kommer snigende, om skuddet nu også var o.k.
Da vi efter lidt ventetid kommer frem til skudstedet, ser jeg at den kun er sprunget 20meter.
Den er gået ned, men er stadig i live, trods at skuddet sad som det skulle.
Jeg giver den et skud på halsen og befrier den for dens lidelser, selv om det nok ikke havde været nødvendigt. Så må konservatoren sku lappe skindet, -den slags er jeg kold overfor.
![[Image: DSC00194.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00194.jpg)
Tirsdag:
Tog ud til et andet terræn, som var mere bjergrigt., ca. en times kørsel fra lodgen.
Var på fod af en flok blue wilderbeast, - men de havde ikke tid til at vente på os.
Så nogle kuduer oppe af bjergsiden, som stod og iagtog os inden de forsvandt.
På et tidspunkt, sent på eftermiddagen ,peger Darnie pludselig op i et træ og siger: kudu -shooot.
?????
Det viste sig, at der stod en kudu tyr bag ved træet, oppe på en klippeafsats, og kiggede ned på os.
Det nåede jeg ikke lige.
Onsdag:
Nyt terræn
Pürcher fra om morgenen, efter kudu, og er heldig at få kontakt allerede i de tidlige morgentimer.Virkelig spændende .Det emmer af dug, da solen begynder så småt at komme frem.Det eneste, der afslører at der er kuduer, er, at man pludselig kan se en spids af et horn glimte over løvet, i de spæde solstråler.
Vi kan ikke komme på skudhold, men prøver hele formiddagen.
Vores afrikanske tracker er fantastisk.Han har hele tiden en fornemmelse af hvor de er.Han stopper op ,kikker på spor, lytter, kikker ,sætter en finger for munden som tegn til at vi skal være stille, og peger i retningen hvor dyrene er. Og det er ikke skuespil , det passer.
Nogle gange, hvor vi kom frem til et spor, eller en åbning, hvor man kunne se milehvidt, kunne han pege ud på en prik i horisonten og sige f.eks.: impala! -selv om jeg dårligt nok kunne se den, i min dyre tyske kvalitetskikkert. Det folkefærd har altså nogle helt fantastiske sanser.
Klokken 11:30 kommer trackeren frem til en åbning, og kalder mig ivrigt frem, og smækker skydestokken i jorden.
Jeg er klar over, at nu er det nu.Jeg flår min håndkikkert og hat af, og løber frem så hurtigt som muligt.
180meter ude er to kudutyre og tre køer fri af bushen.
Den største trækker fri af de andre,og jeg får sat et godt skud ind.
Den går ned med i skuddet,kommer halvegs op igen,karter et par gange rundt om sig selv,og går ned.
Den udånder da vi kommer frem til den.
Jeg er lykkelig, fantastisk jagt- og sikke en tyrenakke.
![[Image: DSC00213.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00213.jpg)
Darnie sagde til mig: “Bee aware of that rifle, it’s very powerful.”
Darnie anslog vægten til 325kg.
Torsdag:
Ville vi prøve, om vi kunne finde en gnu.Vi kørte til et område med nogle store åbne sletter.Og der går da heller ikke længe, før vi får øje på en flok på en 25-30 stykker.Der er en god tyr imellem,men skudholdet er for langt for mig.Vi prøver at komme tættere på ,men det er vanskeligt, når der ikke er meget dækning at skjule sig bag.Og det ender da også med at hele styrken forsvinder i rask galop.
En times tid senere får vi kontakt igen,og jeg forsøger med et skud til en tyr ,der står fri af de andre.
Den har været længere ude, end jeg havde regnet med ,for kuglen går i jorden under den.
Det bedste ved det hele var jo selvfølgeligt, at den gik rent forbi, -og så lyden, da kuglen rikochetterende forsvandt ud i det afrikanske samfund.Det lød fuldstændigt som i en westernfilm.Godt at vi var langt fra alt og alle.
Jeg tror at afstanden let kan snyde, når man er ude på en åben slette, og der ikke er f.eks. et træ el.lignende at sammenligne med, og hvor stor eller lille er en gnu egentlig i virkeligheden, når man kun har set dem på fjernsynet.
Vi fortsætter rundt i området for at se om vi kan spore dem, og på et tidspunkt ser vi tre dyr som står sammen ved en grøft.Darnie mener at den midterste, som er en tyr, er det dyr jeg skød efter tidligere.
Denne gang går det bedre.Jeg skyder tyren ,som går ned i skraldet.Afstand 180m. ca.
Kuglen sidder som den skal, og klipper en af de store forbensrørknogler på vej ind, og sidder lige under skindet på modsatte side.
![[Image: DSC00257.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00257.jpg)
![[Image: DSC00262.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00262.jpg)
Abraham,Lukas og migselv sagde hunden
![[Image: Singapore004.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/Singapore004.jpg)
Dette var den eneste kugle ,der ikke gik igennem på det jeg nedlagde.
Jeg synes selv, at jeg havde været svineheldig på denne tur.Jeg havde fået det, jeg havde haft på min ønskeseddel.Og jeg var virkelig glad for en fantastisk jagttur, og alle mine trofæer.
Så jeg sagde til Harry:- it`s end of safari.
Men det mente Darnie så absolut ikke.Vi havde jo resten af eftermiddagen, og i morgen med,- og jeg kunne da bare låne en gammel haglsprøjte, så kunne vi da jage nogle fugle.
Nåe ja, det kunne vi selvfølgelig . Jeg var ikke svær at overtale.
Sidst på eftermiddagen kørte vi ud til et vandhul, hvor vores tracker byggede os et skjul, af noget camuflagenet og nogle grene.Der sad vi så et par timer.Jeg havde lånt en gammel enkeltløbet Baikal og fået en kasse med 1`er hagl.
Der skete dog ikke det helt store, med hensyn til fuglene, men jeg så da en kudu ko trække forbi.
Lidt senere ser jeg pludselig en god gris komme frem til vandhullet, for at drikke.
Den er næsten ved at gå ind i skjulet og højst 10 meter væk.
Jeg sad tilbagelænet og med benene over kors, da svinet infandt sig. De ser godtnok ikke ret godt, men de andre sanser fejler bestemt ikke noget. Bare den lille lyd mine bukser sagde da jeg ville have mit ben ned, og Baikalen op,var nok til at fanden tog ved svinet.
![[Image: DSC00292.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00292.jpg)
Leopardfod
Fredag:
Låner en halvautomat af Darnie, og tøffer rundt hele formiddagen efter fugle.Skyder et par partridge( tror jeg nok de hed) og en fasanagtig en, som jeg ikke kan huske hvad hed.(og så nogle huller i luften)
![[Image: DSC00307.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00307.jpg)
![[Image: DSCN18561.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSCN18561.jpg)
![[Image: DSC00293.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00293.jpg)
Limpopofloden
Om eftermiddagen tar jeg Rugeren med igen, hvis såfrem og ifald vi skulle løbe ind i en god impala eller vortesvin.Ser dog ingen, der er bedre end dem jeg har nedlagt.
Slutter dog af med en sjakal, og en lille en på lampen fra kikkerten.
![[Image: DSCN18571.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSCN18571.jpg)
![[Image: DSC00322.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00322.jpg)
Aftenhygge
Lørdag:
Nogle tager på jagt om morgenen, men jeg bliver hjemme sammen med min jagtkammerat ,og begynder at pakke sammen.
Konservatoren kommer kl. 9
Får taget en masse billeder af alle trofæerne, jægerne, og vores p.h. ere.
![[Image: DSC00332.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00332.jpg)
Vi får sagt pænt forvel til alle, og forlader campen kl 12.
Er hjemme næste dag kl 15 ( over London)
![[Image: DSC00310.jpg]](http://i390.photobucket.com/albums/oo344/skytmar/DSC00310.jpg)
Mvh.Skytmar.
Ikke alle jægere blæser i horn.
28/5 2010
Vi var 6 jægere, som skulle af sted, og vi ankom til lodgen kl. 16 ca., efter 27 timers rejse, fra Danmark (Vi mellemlandede i München). Jagtområderne lå 5 timers kørsel nordpå fra Johannesburg, grænsende op til Botswana, langs Limpopofloden. Efter ankomsten, og efter at vi havde hilst på vores værter, og de professionelle jægere, fik vi smidt kufferterne og rejsetøjet, og fik pakket riffel og patroner ud, så vi kunne få tjekket våbnene med et par kontrolskud, inden solen gik ned.
Jeg havde taget min Ruger Hawkeye Alaskan cal. .375 Ruger med, og en gang hjemmestrikkede knaldperler, monteret med 300grs. TSX.
Det gik fint, Rugeren skød ligeså godt som derhjemme.
Tilbage til lodgen til lidt øl, hygge og en dejlig middag og så i seng kl.21, efter en lang dag.
Søndag, første jagtdag:
Efter et solidt morgenmåltid, susede min P.H. Danie og jeg af, i hans Toyota pickup.
Vi skulle lige hente vores tracker Lucas, på vejen. Efter 45min.ankom vi til stedet hvor vi skulle jage.
Så overtog Trackeren rattet, og vi hoppede op på ladet med vore kikkerter.
Når man så så noget vildt,stoppede man bilen med et dask i taget,og pürchen gik i gang.
Vores første pürch var efter et par oryx, vi havde fået øje på,men de havde lugtet lunten og forsvinder for os.
Er rundt i forskellige områder og ser mange dyr, -kudu –warthog -impala-blue wilderbeast-waterbuck,men vinden kører lidt rundt ,og de har fornemmet vores tilstedeværelse, og er helt oppe på mærkerne.
Kommer på skudhold af en god impala,men den forsvinder, inden den kommer ordentlig fri af krattet.
Pludselig ser Danie en sjakal ,og siger shoot,shoot-its free of charge.
Mig op med kanonen på et splitsekund ,og hamrer et skud af sted -og forbi , og væk var den.
Nå, men den var jo også helt ude på 40 meter.
Så det var jo en strålende start som safarijæger i Afrika, -og så var vi jo ligesom i gang. [8D]
Vi holder middagspause på Danies farm,som grænser op til Limpopofloden.
Solen gik ned ved 6 tiden, og det blev hurtigt mørkt og halvkoldt.
Vi mødtes med de andre jægere, nede ved slagtehuset . -Heller ingen af de andre, havde nedlagt noget.
Mandag:
Vi kører ud til en farm i nærheden af hvor vi bor, og får hurtigt kontakt til en flok impalaer.
Kl.7.10 skyder jeg mit første afrikanske stykke vildt.En impala, afstand 120meter.Den slår en baglæns saltomortale og er død.
Impalaen bliver brækket hos farmeren ,der bor i nærheden, da han både har slagteplads og kølerum.
Vi forsætter jagten og vi ser en del warthog-en 8-10 stykker, men det er alle sammen søer.
Vi havde hver dag frokost og vand, med ud,så vi ikke behøvede at køre hjem.Og den dag besluttede vi os for at indtage frokosten i skjul, ved et vandhul.Det kunne jo ske ,at der kom besøgende.
Og det gjorde der også.Vi så en waterbuck ko og en warthog so.
Efter at havde siddet der i 2 ½ time, ser jeg pludselig en bevægelse, ud af min øjenkrog.
En warthog orne.Jeg prikker en finger i siden på Darnie ,og peger forsigtigt på svinet.
Han giver et lille nik med hovedet, hvorefter jeg sagte lister riflen op, afsikrer og skyder.
Svinet bliver skudt skråt forfra, og pakker sammen som ramt af lynet.
Vi forsætter jagten, og ser på et tidspunkt et par zebraer langt fa..en i vold, og prøver at prüshe til dem.Ikke fordi jeg havde ønske om at nedlægge sådan en stribet hest, men fordi Darnie sagde at der tit gik oryx sammen med dem, og en oryx var på min ønskeseddel. Vi se da også et par oryx ,da vi kommer tættere på, og en virkelig flot zebra stiller sig i vejen og står og glor i vores retning i lang tid.(det må blive en anden gang)
Oryxerne daffer af i ly af zebraerne,uden at jeg kan komme til skud, øv.
Efter en lang og svedig dag, ser vi sidst på eftermiddagen to oryx langt nede af et spor. De er nok 300m. ude og har ikke set os.De går langsomt mod os, og vi går i mod dem, i dækning af bushen.
Da vi sniger os ud på sporet igen, er vi inde på 150m., og jeg får listet skydestokken på plads.
Da den forreste,som er den største, drejer siden til skyder jeg.De forsvinder begge fra sporet, og den s.tans tvivl kommer snigende, om skuddet nu også var o.k.
Da vi efter lidt ventetid kommer frem til skudstedet, ser jeg at den kun er sprunget 20meter.
Den er gået ned, men er stadig i live, trods at skuddet sad som det skulle.
Jeg giver den et skud på halsen og befrier den for dens lidelser, selv om det nok ikke havde været nødvendigt. Så må konservatoren sku lappe skindet, -den slags er jeg kold overfor.
Tirsdag:
Tog ud til et andet terræn, som var mere bjergrigt., ca. en times kørsel fra lodgen.
Var på fod af en flok blue wilderbeast, - men de havde ikke tid til at vente på os.
Så nogle kuduer oppe af bjergsiden, som stod og iagtog os inden de forsvandt.
På et tidspunkt, sent på eftermiddagen ,peger Darnie pludselig op i et træ og siger: kudu -shooot.
?????
Det viste sig, at der stod en kudu tyr bag ved træet, oppe på en klippeafsats, og kiggede ned på os.
Det nåede jeg ikke lige.
Onsdag:
Nyt terræn
Pürcher fra om morgenen, efter kudu, og er heldig at få kontakt allerede i de tidlige morgentimer.Virkelig spændende .Det emmer af dug, da solen begynder så småt at komme frem.Det eneste, der afslører at der er kuduer, er, at man pludselig kan se en spids af et horn glimte over løvet, i de spæde solstråler.
Vi kan ikke komme på skudhold, men prøver hele formiddagen.
Vores afrikanske tracker er fantastisk.Han har hele tiden en fornemmelse af hvor de er.Han stopper op ,kikker på spor, lytter, kikker ,sætter en finger for munden som tegn til at vi skal være stille, og peger i retningen hvor dyrene er. Og det er ikke skuespil , det passer.
Nogle gange, hvor vi kom frem til et spor, eller en åbning, hvor man kunne se milehvidt, kunne han pege ud på en prik i horisonten og sige f.eks.: impala! -selv om jeg dårligt nok kunne se den, i min dyre tyske kvalitetskikkert. Det folkefærd har altså nogle helt fantastiske sanser.
Klokken 11:30 kommer trackeren frem til en åbning, og kalder mig ivrigt frem, og smækker skydestokken i jorden.
Jeg er klar over, at nu er det nu.Jeg flår min håndkikkert og hat af, og løber frem så hurtigt som muligt.
180meter ude er to kudutyre og tre køer fri af bushen.
Den største trækker fri af de andre,og jeg får sat et godt skud ind.
Den går ned med i skuddet,kommer halvegs op igen,karter et par gange rundt om sig selv,og går ned.
Den udånder da vi kommer frem til den.
Jeg er lykkelig, fantastisk jagt- og sikke en tyrenakke.
Darnie sagde til mig: “Bee aware of that rifle, it’s very powerful.”
Darnie anslog vægten til 325kg.
Torsdag:
Ville vi prøve, om vi kunne finde en gnu.Vi kørte til et område med nogle store åbne sletter.Og der går da heller ikke længe, før vi får øje på en flok på en 25-30 stykker.Der er en god tyr imellem,men skudholdet er for langt for mig.Vi prøver at komme tættere på ,men det er vanskeligt, når der ikke er meget dækning at skjule sig bag.Og det ender da også med at hele styrken forsvinder i rask galop.
En times tid senere får vi kontakt igen,og jeg forsøger med et skud til en tyr ,der står fri af de andre.
Den har været længere ude, end jeg havde regnet med ,for kuglen går i jorden under den.
Det bedste ved det hele var jo selvfølgeligt, at den gik rent forbi, -og så lyden, da kuglen rikochetterende forsvandt ud i det afrikanske samfund.Det lød fuldstændigt som i en westernfilm.Godt at vi var langt fra alt og alle.
Jeg tror at afstanden let kan snyde, når man er ude på en åben slette, og der ikke er f.eks. et træ el.lignende at sammenligne med, og hvor stor eller lille er en gnu egentlig i virkeligheden, når man kun har set dem på fjernsynet.
Vi fortsætter rundt i området for at se om vi kan spore dem, og på et tidspunkt ser vi tre dyr som står sammen ved en grøft.Darnie mener at den midterste, som er en tyr, er det dyr jeg skød efter tidligere.
Denne gang går det bedre.Jeg skyder tyren ,som går ned i skraldet.Afstand 180m. ca.
Kuglen sidder som den skal, og klipper en af de store forbensrørknogler på vej ind, og sidder lige under skindet på modsatte side.
Abraham,Lukas og migselv sagde hunden
Dette var den eneste kugle ,der ikke gik igennem på det jeg nedlagde.
Jeg synes selv, at jeg havde været svineheldig på denne tur.Jeg havde fået det, jeg havde haft på min ønskeseddel.Og jeg var virkelig glad for en fantastisk jagttur, og alle mine trofæer.
Så jeg sagde til Harry:- it`s end of safari.
Men det mente Darnie så absolut ikke.Vi havde jo resten af eftermiddagen, og i morgen med,- og jeg kunne da bare låne en gammel haglsprøjte, så kunne vi da jage nogle fugle.
Nåe ja, det kunne vi selvfølgelig . Jeg var ikke svær at overtale.
Sidst på eftermiddagen kørte vi ud til et vandhul, hvor vores tracker byggede os et skjul, af noget camuflagenet og nogle grene.Der sad vi så et par timer.Jeg havde lånt en gammel enkeltløbet Baikal og fået en kasse med 1`er hagl.
Der skete dog ikke det helt store, med hensyn til fuglene, men jeg så da en kudu ko trække forbi.
Lidt senere ser jeg pludselig en god gris komme frem til vandhullet, for at drikke.
Den er næsten ved at gå ind i skjulet og højst 10 meter væk.
Jeg sad tilbagelænet og med benene over kors, da svinet infandt sig. De ser godtnok ikke ret godt, men de andre sanser fejler bestemt ikke noget. Bare den lille lyd mine bukser sagde da jeg ville have mit ben ned, og Baikalen op,var nok til at fanden tog ved svinet.
Leopardfod
Fredag:
Låner en halvautomat af Darnie, og tøffer rundt hele formiddagen efter fugle.Skyder et par partridge( tror jeg nok de hed) og en fasanagtig en, som jeg ikke kan huske hvad hed.(og så nogle huller i luften)
Limpopofloden
Om eftermiddagen tar jeg Rugeren med igen, hvis såfrem og ifald vi skulle løbe ind i en god impala eller vortesvin.Ser dog ingen, der er bedre end dem jeg har nedlagt.
Slutter dog af med en sjakal, og en lille en på lampen fra kikkerten.
Aftenhygge
Lørdag:
Nogle tager på jagt om morgenen, men jeg bliver hjemme sammen med min jagtkammerat ,og begynder at pakke sammen.
Konservatoren kommer kl. 9
Får taget en masse billeder af alle trofæerne, jægerne, og vores p.h. ere.
Vi får sagt pænt forvel til alle, og forlader campen kl 12.
Er hjemme næste dag kl 15 ( over London)
Mvh.Skytmar.
Ikke alle jægere blæser i horn.
Mvh.Skytmar.Ikke alle jægere blæser i horn.
]![[Image: 422764-125392427587619-45944359-n.jpg]](https://i.ibb.co/1GqrRnN/422764-125392427587619-45944359-n.jpg)
![[Image: ajbutton1.gif]](http://i1023.photobucket.com/albums/af351/jss-2010/ajbutton1.gif)
] at gøre. Det snyder måske lidt.
]