Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Nickel Gerhardt 3-12x56
#1
Hej!

Har nu fulgt en del tråde hvor Nickel Gerhardt bliver omtalt, men ikke af nogen, der har praktisk erfaring med mærket. Den får jo store roser med på vejen i den store test for et par år siden.

Link: http://www.nickel-ag.com/de/products/scopes/31256.aspx

Jeg står for et kikkertskifte på min Otterup M65DL, der har en højest upassende Tasco Titan 3-9x42mm monteret. Jeg vil gerne have noget, der kan leve op til den riffels kvalitet.

Der er en aktuel mulighed for at jeg en gang imellem kommer til at drive natjagt i Tyskland, og kigger derfor efter en meget lysstærk kikkert med belyst trådkors.

Mit budget er dog relativt begrænset - ca. 7-8000 kr, hvilket jo ikke rækker til hverken Zeiss, S&B eller Ørnen.
Jagtimportlageret(http://www.jilas.dk) har Karl Kaps 3-12x56 med montage til 8000 lige nu, normalpris 14.000, men jeg kender intet til det mærke.

Er der nogen af jer nørder, der har stiftet bekendtskab med de nye Nickel Gerhardt kikkerter?

Ser frem til at høre nærmere

Mvh

Michael
Svar
#2
Jeg har en S & B klassik 2,5-10x56 med lys. Den har jeg købt for ca. 8000 kr hos Michaels Jagt i Svendborg.
Listeprisen er en del højere, men jeg skulle ikke forhandle meget for at få den til den pris. Faktisk tror jeg bare, at det er den pris forhandleren forventede at få for den.

Det jeg vil sige, er at du ikke må tage liste- eller butiksprisen for go'e varer. Den ligger tilsyneladende altid noget over hvad man kan slippe med. Hvad de korrekte priser for den slags kikkerter er aner jeg faktisk ikke, da den omtalte S&Ber er den første kikkert jeg har købt.

God jagt på din nye kikkert....
Mvh Thomas
Svar
#3
Citat:quote:

Originally posted by Hemingway

Jeg har en S & B klassik 2,5-10x56 med lys. Den har jeg købt for ca. 8000 kr hos Michaels Jagt i Svendborg.



Tak for tippet. Det er helt klart en mulighed, der er værd at forfølge. Min våbensmed i Jordløse anbefaler faktisk WELTER fremfor Zeiss!!!! Den tygger jeg lidt på. Jeg har læst om førstehåndsindtrykkene, men ikke om nogen, der har prøvet dem. Våbensmeden har solgt 120 stk på 2 år og siger at der er kommet mange jægere helt fra Sverige for at få dem monteret.

Er der nogen med praktisk erfaring??

Mvh

Michael
Svar
#4
Hej Otterup.
Du kan roligt købe en Nickel kikkert.
Jeg har en Nickel Supra 8-32x56 EDP Isodot fantastisk kikkert.
Har også haft en Nickel Supra 4-16x56 4FACH til løbene vildtmål, også en kanon kikkert.
Aldrig har de svigtet,fantastisk skarphed fuldt på højde eller bedre end Zeiss/S&B har også Selv de mærker. Mvh. Steen
Er bare træt af de gratis billedsider.Nu med egen hjemmeside: http://www.bukkedage.dk
Svar
#5
tja, jeg byttede min nickel ud med en zeiss og har ikke fortrudt. det ligger godtnok 15 år tilbage så kikkerten kan have ændret sig mange gange siden.
mvh

Strom
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#6
Arne Holgersen i Jordløse er en yderst kompetent bøssemager og iøvrigt en fin fyr. Det er mit indtryk at han meget gerne sælger Welter kikkerter (han forsøgte at sælge en til mig).
Årsagen her til, tror jeg man skal finde i at der er en god avance og en rimelig kvalitet i de kikkerter. Jeg tror bare ikke de er deres pris værd - dvs. jeg tror du kan finde en billigere bedre kikkert i et andet mærke.

Bortset fra det kan du roligt overlade det "praktiske" til Arne Holgersen...
Mvh Thomas
Svar
#7
Så er jeg ved at hælde i en anden retning:

Jeg er har næsten besluttet mig til at købe en brugt Zeiss, S&B eller Swarovski i enten 2,5-10 eller 3-12x56. De fås i omegnen af 4-5000 uden lys og nok 3000 højere med lys. Og så er det jo at jeg tænker... Mon ikke en så lysstærk kikkert som de ovennævnte formår at vise sigtet på trods af den mørke nat, hvor den jagt normalt forgår. En del af de resterende penge op til de 8000 som er maksbudgettet kunne så anvendes til en sving- eller einhackmontage, og også en facetslibning af bundstykket.

Men spørgsmålet går altså på om dog ikke en kikkert UDEN lyspunkt også kan løse opgaven....

Mvh

Michael
Svar
#8
halløj Michael
Du har set lyset!
En god kikkert giver så meget lys at hvis du kan se hvad det er du ønsker at skyde, kan du også se sigtemidlet..
Den sidste zeiss jeg fandt på netjægeren var en 3-12x56 med mit elskede sigte 11 kostede 4500 og det er altså sjovere end at købe en welter.
mvh

Strom
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#9
Jeg har nu sat en eftersøgning igang under "KØBES". Så ser vi hvad det bringer.

Mvh

MIchael
Svar
#10
Det gik snabbt!

En 2,5-10x56 Swarovski Habicht til 4500 er netop blevet indsat
i våbenskabsbanken. Nu mangler kun monteringen.

Det kan kun gå godt!

Mvh

Michael
Svar
#11
tillykke med den lille ny
de fås ikke meget bedre
mvh

Strom
mvh
Strom, naturgænger
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)