Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Til orientering og eftertanke - UPDATE !
#1
Nogle forummedlemmer fik i går en enslydende venlig henvendelse fra en af moderatorerne omkring reglerne for markedsføring af sig selv i indlæg på forum.

Dette førte til, at medlemmet med brugernavnet hatting begyndte at slette sine gamle indlæg fra en ende af. Da det blev opdaget blev profilen øjeblikkeligt låst.

UPDATE

Medlemmet har efterfølgende taget kontakt til Moderatorteamet med en forklaring. Pga. henvendelsen vedr. markedsføring ville han slette de indlæg med indhold som kunne opfattes som markedsføring. Desværre var ingen fra Moderatorteamet informeret om dette, og profilen blev derfor låst.

Fordi der er tale om en kæmpe tanketorsk fra medlemmets side og han iøvrigt har en forhistorie som en respekteret og givende bruger er det besluttet at lade nåde gå for ret og profilen er åbnet igen. Medlemmet er informeret om, at dette IKKE vil ske igen og at hans snor den følgende tid vil være meget kort.

Det skal dog igen understreges og indskærpes, at sletning i egne indlæg IKKE vil blive accepteret, og at en profil øjeblikkeligt låses når en sådan adfærd opdages.

I tilfælde af andre brugere på et tidspunkt måtte stå i samme situation som Hatting havnede i, vil vi gerne kort gøre opmærksom på, hvad den rette handling er i situationen:
1. Hvis der er rejst kritik af indholdet i en brugers indlæg, kan disse (indtil videre) rettes – IKKE SLETTES!
2. Hvis et indlæg har en karakter/indhold, hvor det ikke giver mening at rette det – men i stedet er mere hensigtsmæssigt at slette det, må brugeren IKKE slette indlægget uden forudgående aftale med en moderator.
Hvis indlæg har en karakter eller et indhold, der groft overtræder reglerne, bliver brugeren kontaktet af en moderator mhb. på en afklaring af de nærmere omstændigheder og hvad der skal ske med indlægget/brugeren.
Moderator teamet vil gerne henstille til, at alle brugerne holder sig orienteret om reglerne for brugen af VTF, da vi er meget opmærksomme på, hvad der foregår herinde og reagerer prompte, når brugere overtræder reglerne. Der udvikles løbende på reglerne herinde, i takt med vi bliver opmærksom på uhensigtsmæssigheder. Så hvis det er mere end 6 måneder siden man som bruger har læst reglerne, bør man nok lige skimme dem igennem igen, så man er opdateret.
Den meget opmærksomhed moderatorteamet har på forummet gør, at vi har et VTF, hvor tonen generel er god og god skik er udbredt. Det er vi glade for – og det vil vi fortsat forsøge at håndhæve..
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)