Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
DEN SVENSKE BJØRNEPRØVE I RANDERS
#1
Kreds 3 Danmarks Jægerforbund afholder Den Svenske Bjørneprøve 1juni fra kl. 15.00-22.00
på Riffelbanen Mariagervej 200 8920 Randers Nv.

Pris 75 kr.som betales på dagen

Tilmelding:

Johannes på tlf.40983730 eller Gl.jas@webspeed.dk

Aksel på tlf.21747597 eller jagtaksel@mail.dk

Prøven er obligatorisk for at kunne skyde til bjørn i Sverige og den er åben for alle.

Skydning til stillestående bjørneskive
80 meter - sidefigur
Krav for godkendelse: En serie a fire skud inden for 40 sekunder, alle skud skal være inden for træfområde. Serien skal gennemføres med støtte, dog ikke liggende eller fra skydebænk.
40 meter - sidefigur
Krav for godkendelse: En serie a fire skud inden for 40 sekunder, alle skud skal være inden for træfområde. Serien må gennemføres med støtte, dog ikke liggende eller fra skydebænk.
20 meter - frontfigur
Der er ingen træfkrav for godkendelse. To skud, hvoraf andet skud skal afgives inden fire sekunder efter første skud. Der skydes stående – skydestok må anvendes.
Bestemmelser for bjørnejagt meddeles årligt i Naturvårdsverkets bekendtgørelser. Som bjørnejæger er det din pligt at have kendskab til de bestemmelser, der gælder for bjørnejagten.

Skud til bjørn
• Første skud til uskadet bjørn skal altid ske som rent sideskud mod det vitale træfområde (det centrale lungeparti).
• Repeter med det samme.
• Hvis bjørnen ikke falder i det første skud, skyd straks et skud mere.
• Andet skud, et rent sideskud, skal kun afgives mod tidligere anskudt eller skadet bjørn. At afgive skud til hals, hoved eller rygrad er vanskeligt, og skal kun gøres, hvis bjørnen allerede er anskudt, og der ikke er andre muligheder.
• Nærm dig ikke en nedlagt bjørn med det samme! Vent nogle minutter, og når du nærmer dig bjørnen, så gør det skråt bagfra, hvis det er muligt. Gå med ladt våben. Kast en sten eller andet på den anden side af bjørnen for at sikre dig, at den er død, inden du går helt hen til den.
• Hvis du ikke er sikker på, at bjørnen er helt død, så skyd et fangstskud i nakken, øvre del af halsen eller ved øret.
Bjørnejægere – husk på at:
• Bjørnen har et lille vitalt træfområde.
• Forbered dig på mødet med bjørnen ved at studere bjørnens anatomi samt gennem træning med skud mod bjørneskive.
• Altid at efterstræbe at skuddet afgives med støtte.
• Dit våben skal være indskudt, og du skal kende ballistikken på både kort og lang afstand.
• Skyd ikke på for lang eller for kort afstand på ikke anskudt/skadet bjørn.
• Afstå fra at skyde, hvis du ikke er sikker på et godt resultat.
• Skyd ikke igennem grene eller på løbende bjørn, hvis den ikke er anskudt.
• Tænk på, at der skal være en specielt trænet eftersøgningsekvipage på stedet inden for to timer efter skuddet.
• Tøv ikke med at få hjælp fra andre til eftersøgning, hvis det viser sig ikke at fungere med den ekvipage, der er på stedet.
• Vær beredt på mødet med bjørnen i alle situationer, undgå at udsætte dig for unødig fare ved f.eks. at nærme dig standhals i for tæt vegetation.

Swift

Member of "Team Headshot"
[Image: logo1mini.jpg]
Svar
#2
Pas nu på Kongen [:0]

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-3...nders.html

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)