08-02-2019, 09:05 PM
Allerede nu kan jeg mærke at det her bliver en sej bakke at komme op ad. For hulen hvor skal der fjernes meget pind fra sådan en groft udsavet skæfteblok.
Nå men Anyway jeg har længe gået og bimlet over om det nu kunne lade sig gøre at snitte mit eget skæfte til min gamle Tikka 690
Jeg er så heldig at jeg har et hold drenge i specialafdelingen, der er MEGET selvhjulpne i sløjdlokalet, så når vi hver mandag har sløjd, så sidder jeg og arbejder sammen med drengene. Det er der flere gode ting i både for drengene og for mig. Jeg får lejlighed til at rode med noget jeg finder sjovt og drengene oplever, at arbejdet i sløjdlokalet ikke kun er en sur tjans, men noget man kan hygge sig med i fællesskab. Hvis man ser bort fra at arbejdet naturligvis afbrydes enormt ofte når jeg skal hjælpe knægtene, så er det nærmest hvad man kan kalde en win win situation.
Jeg gør mig ingen forhåbninger om, at projektet ender som noget af det som vi tidligere herinde har set fra hænderne at BORYX, wallnut eller Swift, men måske jeg kan ende med et funktionsdueligt sportsskæfte, der slutteligt gerne skulle ende med at ligne et Tikker sporterskæfte.
Jeg startede med at lime noget krydsfiner sammen. Det var der ikke noget odiøst i, finéren er 8mm tyk og jeg lagde 10 stykker sammen. Det skulle vise sig at være lige rigeligt, men ikke noget båndsaven ikke senere kunne klare. Grunden til jeg endte med at lave det så tykt var, at jeg i vanlig stil, ikke var ordentligt forberedt, inden jeg pludselig fik en idé og gik i gang, så der blev altså en del spild.
Det skal siges, at den ene af knægtene på holdet fik en forrygende idé til et projekt han kunne bruge de efterfølgende afsavede stumper til, så skaden var ikke så stor.
Jeg havde heller ikke hverken tegning eller mål, så jeg fandt nogen billeder på nettet, til inspiration. Derefter fandt jeg noget pap(Tyvstjålet i billedkunstlokalet) som jeg tegnede, klippede og klistrede med og til stor morskab for drengene, brugte jeg det udklippede pap som model for at se hvorledes mine Storm P tegninger nu engang passede til mine fingre og krop i al almindelighed. Det er fjollet bagvendt, da jeg burde tage udgangspunkt i systemet, der skal ligge i skæftet, men der er umiddelbart plads nok, så jeg gik i gang med skabelon, frihåndstegning og ikke mindst båndsav.
Derefter begyndte drengene at kunne se hvad jeg egentlig havde gang i og da jeg oven i købet viste dem billederne af min t3-sporter, så grinede de knapt så meget. Ofte har de vanskeligt ved at se sig igennem det, at påbegynde en opgave for at gøre den helt færdig, så jeg tænkte det ikke gjorde noget, at de kunne selv skulle gætte hvad projektet skal ende ud i. Det er de ikke længere i tvivl om og jeg tænker faktisk der er rigeligt hænder til at hjælpe når der skal laves finish på skæftet. De er i hvert fald meget interesserede endnu.
Her er jeg netop begyndt med raspen
Planen er at jeg vil have lavet "hylden" til tommelfingeren på venstre side af skæftet. Det er super behageligt og giver et glimrende greb i forhold til at tage et ensartet aftræk.
Indledningsvise streger i forhold til når der skal saves ud til den justerbare kindpude. (Hjælpeløse frihåndsstreger)
Her skal der raspes yderligere
Her kan man ane de indledende manøvrer i forhold til at forme tommel-hylden.
Jeg har koncentreret mig om at bearbejde skæftets grovform og så selvfølgelig omkring grebet. Jeg skal inden længe have målt ud til systemet og så have påbegyndt udfræsningen. Dette er for at have nogen plane flader at spænde på, når jeg skal have gang i fræseren.
Dette var alt for nu. Jeg håber der bliver flere billeder at vise.

Pro rege et grege
Plus ultra
Plus ultra