Med fare for igen at gentage mig selv[
]
De eneste virkeligt veldokumenterede undersøgelser der er lavet omkring hvordan det at skyde et højhastigheds-projektil ind i et levende væsen, tilvejebringer væsnets afgåen ved døden, er lavet på mennesker.
Der er lavet i millionvis at uvidenskabelige forsøg med yderst tvivlsom håndtering af de "indsamlede data" (utallige jagtture med nedlagt vildt[
])
Den før omtalte videnskabelige undersøgelse havde som en af sine konklusioner at:
"shock-virkning" uden tilhørende beskadigelses at vitale organer medfører IKKE at organismen "aflives"
Massiv midlertidig påvirkning af centralnervesystemet (Altså f.eks. trykbølger i vævet der påvirker centralnervesystemet) KAN medføre bevidstløshed i kortere eller længere tid. Bliver dette koblet med en langsomt virkende men fatal skade på vitale organer (overrivning/ punktering af blodårer, mekanisk ødelæggelse af vitale organer e.t.c.) så vil resultatet være at det vil se ud som om dyret "falder i knaldet" og "forender omgående"
Der er eksempler på at soldater i den omtalte undersøgelse har overlevet gennemskydning af overarm, torso og lunge med .50BMG herunder overskudte knogler i overarm og ribben.. ovenikøbet uden at den pågældende mistede bevistheden[:0]
Det blev konkluderet at den eneste sammenhæng der kunne findes mellem graden af dødelig virkning af en given kaliber, var andelen af permanent ødelæggelse af vitale organer og strukturer i kroppen.
Det følger logisk deraf at diskussionen om "hvor meget energi der "afleveres" i dyret" er ulogisk.. Langt størstedelen af den omtalte energi går til at deformere projektilet og ødelægge strukturer i projektilets bane gennem kroppen.
Det følger også logisk deraf at jo større og tungere og hurtigere et projektil er jo mere kan/vil det ødelægge på sin vej gennem en dyrekrop. Det er den ENESTE grund til at øge "energiniveauet" i en kaliber.
Det følger også logisk at længden på sårkanalen er af afgørende betydning, jo længere sårkanal, jo flere strukturer i kroppen træffes og ødelægges.
Hvis et projektil har den rette balance mellem vægt, hastighed, tværsnitsbelastning og deformation vil det ødelægge mest muligt på sin vej, og dermed dræbe dyret mest effektivt.
Deraf følger også logisk at jo større dyr, jo større energi, som så kan tilvejebringes ad to veje: mere hastighed eller tungere kugle.
(forudsat at tværsnitsbelastningen er ens)
Har projektilet ingen deformation, vil påvirkningen være langt mindre, måske ikke engang umiddelbart dødelig for dyret selvom energiniveauet er stort. Jo større diameter et udeformerbart projektil har, jo større permanent sårkanal.
Et "wea-kaliber" dræber altså ikke mere effektivt end en meget langsommere kaliber, medmindre den større bevægelsesenergi kan "bruges fornuftigt" enten til at skaffe større ødelæggelse af vitale organer eller strukturer i dyrets krop.
I mine øjne er høj hastighed kun nødvendig hvor man vil sikre sig enten en meget høj grad af deformation af projektilet (varmint)og/eller vil skyde på stor afstand, hvorved man kan kompensere for tabet af energi til luften (gnidningsmodstand)
I dette tilfælde er trægt deformerbare projektiler ikke en nødvendighed, kun en ekstra forsikring for en passende lang sårkanal.
At forsøge at "reparere" på den høje hastighed med et svært deformerbart projektil er i bogstaveligste forstand "spild af krudt"[
]
Efter min mening er "premium" kuglernes berettigelse ikke at de deformerer mere trægt end andre kugler, men at de opfører sig meget "kontrolleret" - d.v.s de deformerer "pænt" og forbliver dermed mere stabile i dyrets krop og øger dermed chancen for træf i, og ødelæggelse af dybere liggende vitale organer/strukturer i dyret.
At de også ofte giver gennemskud og dermed mere schweiss er sekundært, men nyttigt ved skudstærke dyre der oftest løber et stykke selv med et dræbende træf.
Den ubetinget mest kontrollerede og "stabile" kugle jeg kender er Barnes X/TSX, og disse kugler har også gode ballistiske egenskaber (høj BC og S.D.)
Jeg har i min skuffe en .375 300 grains Barnes TSX, der efter et diagonalt skud gennem en bøffeltyr, stadig vejer 300 grains og ligner en reklame for sig selv.. Projektilet blev fundet lige under skindet foran skulderen på tyren. Projektilet blev sendt afsted fra en Sako i .375H&H og var ladet til 2500 fps fra den riffel. skudafstanden var ca. 80 m
(desvære var det ikke mig selv der skød[:I])
i samme skuffe ligger et 270 grains .375 Barnes TSX der har nedlagt et stort rålam på en trykjagt, dette projektil kan kun skelnes fra det ovenstående på længden, faconen er den samme! fra en 376Steyr Scout, og ladet til ca 2400fps. Afstanden var ca 30 m.
Projektilet blev fundet efter en del gravearbejde i jorden bag det forendte rålam.. ca. 45 cm nede i skovbunden.
Gad vide om ikke de to projektiler har ramt deres mål med nogenlunde samme hastighed?
Begge de to dyr lagde sig på stedet!
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!" Nu snart med .17 Mach 4 ...