02-01-2014, 03:37 PM
I år er det blevet til 7 stykker råvildt med hagl, hvoraf 3 stykker er skudt med stål. Fælles for de 3 stykker skudt med stål er at de er løbet mellem 50 og 100 meter inden de er forendt.
Da blyforbuddet i sin tid kom, må jeg ærligt indrømme at de stålhaglspatroner man kunne få, efter min og mange andre jægeres mening, var ret dårlige.
Vi havde heller ingen erfaringer med stål og skød på samme afstande som bly, med det resultat at der kom en masse anskydninger. Det værste var dog råvildtet, de første par år blev der anskudt flere stykker råvildt med hagl end der blev leveret. Dette førte til at mange jægere, inklusiv mig selv, helst ikke skød på råvildt med hagl. Da bismut hagl så kom frem (og senere tungsten), gik det tilbage til at der ”kun” lejlighedsvis blev anskudt et stykke råvildt med hagl.
Nu er de nye stålhagspatroner som findes på markedet heldigvis blevet uendeligt meget bedre end de første ”dan arms” 24g man i sin tid startede med. Faktisk vil jeg i dag sige at de bedste stålhaglspatroner svare til en dårlig blypatron, hvilket er enorme fremskridt. I lyset af at jeg ikke har problemer med at skyde fuglevildt med stål, besluttede jeg derfor at spare de dyre tungsten væk i år, til råvildtet. De første 2 stykker råvildt blev skudt med ”Kent Faststeel” 32 g haglstørrelse 3, begge dyr fik 2 skud på omkring 15 meter, men ingen gik ned ,med det samme. Det første gik 100 meter, hvorefter det forsvandt ind i noget krat. Dyret viste overhovedet ingen skudtegn, og min nabopost kom faktisk hen og hånede mig med mine 2 ”helt sikre forbiere”.
Nu har jeg efterhånden skudt en del råvildt med hagl, og ville mene at dyret skulle have ligget det ved begge skud. Jeg gik derfor op og fulgte vekslen som dyret var løbet ind i krattet på, og fandt dyret stendødt Ca. 25 inde. Ved op brækning var hele forparten, inklusiv halsen fuld af hagl, lunger havde fået over 5 hagl, dette chokerede mig noget da dyret jo så skulle have ”rullet”.
Nogle dage efter var vi på jagt i ”engen”, og et stykke råvildt kom perfekt forbi mig på 12 meter (afstand blev skridtet af efter skuddene). Jeg skød på det og denne gang kunne jeg tydeligt se den fik godt med hagl, men fortsatte med at løbe. Andet skud var ude på omkring 25 meter, og denne gang fik dyret tydeligvis igen hagl. Nu kunne både jeg selv, og naboen følge dyret Ca. 75 meter, hvor det pludseligt faldt som ramt af lynet. Her kunne ved brækningen, ligeledes konstatere at mange hagl var gået lige igennem dyret, og lunger samt hjerte var ”hullet”.
Efter disse 2 oplevelser kunne jeg så konstatere at virkningen af stålhagl på råvildt ikke er blevet bedre, og de efter min mening er uegnede til beskydning af råvildt. En pakke ”Tungsten Impax” blev indkøbt og de næste 4 stykker råvildt ”rullede” som de plejer.
Andre jægere her i Sønderjylland som skyder meget råvildt med hagl, bruger normalt heller ikke stålhagl, da de har ry for ikke at kunne slå råvildt ihjel, men nu ville jeg afprøve det i praksis.
Så lige inden nytår var jeg igen med på jagt, hvor vi skulle skyde nogle fasankokke. Imidlertid skulle der også skydes råvildt hvis chancen bød sig. Jeg var ikke meget for det da jeg ”kun” havde mine Kent faststeel 3ere med. Jeg blev dog forsikret om at ”jaguar” 1 ere stålpatroner, var den helt rigtige medicin til råvildt, så jeg lånte nogle stykker.
I første drev kom en rå perfekt forbi mig på 14-15 meters afstand, og jeg skød. Råen tegnede overhovedet ikke, men jeg vidste den måtte have fået hagl. Heldigvis var det åbent mark den løb over og vi kunne se den falde ude på 100 meters afstand. Nu var min mening igen lagt fast, stål duer ikke til råvildt.
I sidste drev den dag kom 3 stykker råvildt ud ved min nabo, som skød 2 skud på det bagerste lam. Han skød med de samme Jaguar 1ere stålpatroner, så jeg regnede med at lammet fik hagl selv om den ikke tegnede.
Drevet sluttede, og naboen erklærede at det måtte have været forbiere da der ikke kunne findes sweiss, og dyret ikke tegnede. Da jeg har rimeligt med erfaring i at skyde råvildt med hagl blev jeg spurgt om min mening. Jeg mente vi skulle gå over og se i den lille skov som dyrene var løbet ind i, hvilket vi så gjorde. Det døde lam lå lige inde i skoven, og ved brækningen kunne konstateres at det havde fået adskillige hagl igennem ”bladdet”. Afstanden blev skridtet af og der var 246 gode lange skridt fra skudsteddet til det døde dyr!!!. Jeg vil her bemærke at jeg selv fulgte dyret hele vejen op til det løb ind i skoven, og der var absolut intet tegn på at det var anskudt.
Tungsten og bismut virker fint til råvildt efter min erfaring, så dem bruger jeg igen fremadrettet.
Så kommer mit spørgsmål:
Er stålhagl virkeligt så dårlige til råvildt.
Da blyforbuddet i sin tid kom, må jeg ærligt indrømme at de stålhaglspatroner man kunne få, efter min og mange andre jægeres mening, var ret dårlige.
Vi havde heller ingen erfaringer med stål og skød på samme afstande som bly, med det resultat at der kom en masse anskydninger. Det værste var dog råvildtet, de første par år blev der anskudt flere stykker råvildt med hagl end der blev leveret. Dette førte til at mange jægere, inklusiv mig selv, helst ikke skød på råvildt med hagl. Da bismut hagl så kom frem (og senere tungsten), gik det tilbage til at der ”kun” lejlighedsvis blev anskudt et stykke råvildt med hagl.
Nu er de nye stålhagspatroner som findes på markedet heldigvis blevet uendeligt meget bedre end de første ”dan arms” 24g man i sin tid startede med. Faktisk vil jeg i dag sige at de bedste stålhaglspatroner svare til en dårlig blypatron, hvilket er enorme fremskridt. I lyset af at jeg ikke har problemer med at skyde fuglevildt med stål, besluttede jeg derfor at spare de dyre tungsten væk i år, til råvildtet. De første 2 stykker råvildt blev skudt med ”Kent Faststeel” 32 g haglstørrelse 3, begge dyr fik 2 skud på omkring 15 meter, men ingen gik ned ,med det samme. Det første gik 100 meter, hvorefter det forsvandt ind i noget krat. Dyret viste overhovedet ingen skudtegn, og min nabopost kom faktisk hen og hånede mig med mine 2 ”helt sikre forbiere”.
Nu har jeg efterhånden skudt en del råvildt med hagl, og ville mene at dyret skulle have ligget det ved begge skud. Jeg gik derfor op og fulgte vekslen som dyret var løbet ind i krattet på, og fandt dyret stendødt Ca. 25 inde. Ved op brækning var hele forparten, inklusiv halsen fuld af hagl, lunger havde fået over 5 hagl, dette chokerede mig noget da dyret jo så skulle have ”rullet”.
Nogle dage efter var vi på jagt i ”engen”, og et stykke råvildt kom perfekt forbi mig på 12 meter (afstand blev skridtet af efter skuddene). Jeg skød på det og denne gang kunne jeg tydeligt se den fik godt med hagl, men fortsatte med at løbe. Andet skud var ude på omkring 25 meter, og denne gang fik dyret tydeligvis igen hagl. Nu kunne både jeg selv, og naboen følge dyret Ca. 75 meter, hvor det pludseligt faldt som ramt af lynet. Her kunne ved brækningen, ligeledes konstatere at mange hagl var gået lige igennem dyret, og lunger samt hjerte var ”hullet”.
Efter disse 2 oplevelser kunne jeg så konstatere at virkningen af stålhagl på råvildt ikke er blevet bedre, og de efter min mening er uegnede til beskydning af råvildt. En pakke ”Tungsten Impax” blev indkøbt og de næste 4 stykker råvildt ”rullede” som de plejer.
Andre jægere her i Sønderjylland som skyder meget råvildt med hagl, bruger normalt heller ikke stålhagl, da de har ry for ikke at kunne slå råvildt ihjel, men nu ville jeg afprøve det i praksis.
Så lige inden nytår var jeg igen med på jagt, hvor vi skulle skyde nogle fasankokke. Imidlertid skulle der også skydes råvildt hvis chancen bød sig. Jeg var ikke meget for det da jeg ”kun” havde mine Kent faststeel 3ere med. Jeg blev dog forsikret om at ”jaguar” 1 ere stålpatroner, var den helt rigtige medicin til råvildt, så jeg lånte nogle stykker.
I første drev kom en rå perfekt forbi mig på 14-15 meters afstand, og jeg skød. Råen tegnede overhovedet ikke, men jeg vidste den måtte have fået hagl. Heldigvis var det åbent mark den løb over og vi kunne se den falde ude på 100 meters afstand. Nu var min mening igen lagt fast, stål duer ikke til råvildt.
I sidste drev den dag kom 3 stykker råvildt ud ved min nabo, som skød 2 skud på det bagerste lam. Han skød med de samme Jaguar 1ere stålpatroner, så jeg regnede med at lammet fik hagl selv om den ikke tegnede.
Drevet sluttede, og naboen erklærede at det måtte have været forbiere da der ikke kunne findes sweiss, og dyret ikke tegnede. Da jeg har rimeligt med erfaring i at skyde råvildt med hagl blev jeg spurgt om min mening. Jeg mente vi skulle gå over og se i den lille skov som dyrene var løbet ind i, hvilket vi så gjorde. Det døde lam lå lige inde i skoven, og ved brækningen kunne konstateres at det havde fået adskillige hagl igennem ”bladdet”. Afstanden blev skridtet af og der var 246 gode lange skridt fra skudsteddet til det døde dyr!!!. Jeg vil her bemærke at jeg selv fulgte dyret hele vejen op til det løb ind i skoven, og der var absolut intet tegn på at det var anskudt.
Tungsten og bismut virker fint til råvildt efter min erfaring, så dem bruger jeg igen fremadrettet.
Så kommer mit spørgsmål:
Er stålhagl virkeligt så dårlige til råvildt.