Dæmperen arbejder sig løs

[HappyNanoq]

Fidusen i at benytte "Anti-seize compounds" til gevind, er netop at man ikke ønsker et produkt der smører - men man ønsker et produkt der modvirker at tingene sætter sig fast.

Eftersom lyddæmperen skal sidde fast, og adskillelse ikke sker under synderlig stor belastning (hvis nogen), så er en egentlig fedt/smøring overflødig.

Men vi ønsker at lyddæmperen ikke gror fast, selvom den kommer ud for vilde temperaturudsving - og bliver udsat for visse typer kemi (gas/partikler).
For Anti-seize compounds er petroleum'en kun bæremateriale til at opløse/opslemme de egentlige ønskelige produkter i, og derfor har de inne rigtig nogen egentlig smøreevne som sådan.

Så kobbers ekstreme ledningsevne gør den eminent til at fremme galvanisk tæring, og dermed oxydere de metaller som den egentlig skal beskytte.
Kobberfedt er derfor bedst hvor man sætter to ens materialer sammen, eksempelvis udstødningssystemer hvor rørene er lavet af samme materiale - eller hvor materialerne kommer fra samme område i metallernes spændingsrækkefølge.

Stål er eksempelvis "forædlet jern", så stål og jern kan også godt sættes sammen med kobberfedt, uden større problemer. Kobberfedt er gerne billigere end andre typer, så derfor er det også meget udbredt.

Stål/jern og aluminium, her er vi pludselig et stykke fra hinanden i spændingsrækkefølgen - så her begynder man at fravælge kobberfedt, eller vælge kobberfri løsninger.

Alu-baserede compounds er også gode til rigtig mange ting, og er især godt i applikationer hvor du risikerer saltsprøjt.
Aluminium kan derimod bedre lade sig oxydere end nikkel kan, så det er ikke helt så godt som nikkel-baserede compounds.

Nikkelbaserede er endnu et step op af stigen mod et bedre produkt.

quote:

---

Originally posted by McQuolle

Hvad med det her, dur det? http://www.biltema.dk/da/Bilpleje/Olie-o...sta-36910/

---

Det er en smule bedre end kobber, jo - for det eliminerer risikoen for galvanisk tæring ret kraftigt.

Men en anden parameter jeg eksempelvis kigger på, er hvor godt er metal-komponenten i stand til at lade sig oxydere.
Aluminium oxyderer en smule mere end nikkel gør, og dermed kan aluminiummen begynde at oxydere til aluminiumoxid - ikke at det gør nogen større forskel, hvis man tørrer gammel fedt af og påfører nyt fra gang til gang.

Nikkel er bare mere immun overfor det hele, men er også et dyrere produkt.

Så jo mere man kigger på fordelene/ulemperne, jo mere kan man bedømme hvorvidt man ønsker at give lidt extra for at få en lillebitte extra fordel/eller eliminere en utænkelig følgevirkning.

Jeg kan bare godt lide ro i sindet, og har valgt en nikkelbaseret.

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)

[Lani]

@Happy Ikke for at hijacke tråden, men hvad ville du bruge som antiziese mellem aluminium og rustfri ?

Mvh.LANI

Ulven tilbage til fyn!

[HappyNanoq]

I princippet ville man kunne nøjes med en aluminiums-baseret anti-seize compound, men i hvert fald som minimum kigge efter at den er en kobberfri anti-seize for at undgå at sætte gang i galvanisk tæring.

Hvis man vælger en aluminiums-baseret (og kobberfri) compound, så er det beskyttende metal ens med det ene af de to metaller, og dermed vil det ikke udgøre nogen egentlige problemer mht spændingsrækkefølgen/galvnanisk tæring imellem lyddæmperen i aluminium, og det rustfaste løb.

Under alle omstændigheder kigger jeg også på indholdet af metallet - det skal gerne være så højt som muligt.
Alt efter hvad det skal bruges til, så ville jeg kigge på hvorvidt det skulle være partikler eller som flager.
At metallerne blandes med meget grafit er kun et plus, idet grafit er ekstremt smørende i sig selv, og ikke brænder væk.
Så jo mere "tør" en anti-seize compound er fra starten (jo mindre olie der er benyttet) - jo bedre.

Og alt efter miljøet det skal benyttes i, så kravler jeg opad på rangstigen, hvor jeg ser rene kobberpasta'er som det universelle low grade valg som i princippet godt kan anvendes, men adskillelse bør ske regelmæssigt, til eksempelvis aluminium- eller zink-baserede som har nogle fortrin fremfor kobberbaserede, til nikkelbaserede som jeg selv mener er et skridt længere op fra de øvrige.

Så stål/aluminium - der ville jeg nok bruge aluminiumsbaseret - eller nikkelbaseret.

Beklager også at tråden blev lidt "hi-jacket" af mine skriverier, men håber nogen har haft lidt glæde af dem

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)

[n a]

Uden at have nogen særlig viden om dette. Kunne man så ikke forestille sig, at behovet ikke primært er smøring i gængs forstand. Derimod nærmere en form for tætning mod krudtslam og partikler.
Hvis dette er tilfældet, giver det rimelig mening, at dæmperproducenter, (som nok heller ikke ved noget om denne problematik) anbefaler meget andet end netop partikkelbaseret smøremidler, da de angiver at fedtdelen alt for let forsvinder.

Behovet er vel næppe evnen til at modstå meget mere end 200-300grader, da højere temperature for længst er begyndt at påføre piben permanente skader i form af tryksprækker og udbrænding.

Galvanisk tæring kan formodentligt være en faktor, som vel primært er relateret til materialet i selve dæmperen i forhold til materialet i selve piben. Den ret begrænsede mængde metalpartikler i den tilførte pasta, har vel næppe så stor masse, at det i sig selv kan medføre en effekt som galvanisk element.

Derimod kan man vel se en effekt af selve pastaens ledningsevne/eller mangel på samme, i relation til spændingsforskel på pibe- og dæmpermateriale.
Er der ikke noget med at galvanisk tæring kan stoppes eller reduceres hvis man permanent kortslutter de to materialer??.

PS hvad anbefaler Ase Utra selv, er der ingen som har spurgt dem. ??


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed

[HappyNanoq]

Den ret begrænsede mængde metalpartikler der trods alt er i disse midler, er i sig selv ikke direkte de stoffer som udsættes for galvanisk tæring - derimod vil eks kobberbaserede fedttyper eller antiseize compounds FREMME galvanisk tæring imellem de øvrige komponenter (løb, og lyddæmperdele).

Dette specielt når hele møget udsættes for regnvand og evt saltvand.

Hvis man ønsker at fremme de små strømme der kan give anledning til galvanisk tæring, så er kobber et aldeles fremragende materiale til at sætte gang i dette.

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)