Brunnering.

[H.C]

Kan man købe bruneringsvædske,eller skal man til en bøssemager.
jeg har en ide om at pipen skal renses og slibes,og ikke noget
med fedet finger,men det er lige det med kemikaliene....[:I]
jeg har en gammel baikal jeg vil prøve på.så hvis der er nogle
af jer der ved hvordan man gør vil jeg gerne vide det.

mvh H.C
-------------
Hva Ka,Baikal Ka.

[ujensen]

Jæger havde en artikel om emnet. Jeg tror at det er i nr. 10 fra 2004 (ved søgning på "brunering" på bibliotek.dk).
Jeg glæder mig til at høre om et eventuelt resultat. Det kunne jo være spændende med lidt hjemmebrunering til strandhagleren, der ikke behøver ar være så pæn.
Uffe

Hellere stor oplevelse end stor opsats.- Men gerne begge!

[HVK]

Det er nemt nok! Første gang jeg brunerede gik det næsten godt. Jeg brugte Slow Rust metoden beskrevet i Roy Dunlaps bog Gunsmithing. Tog bogen med til materealisten der blandede væsken. Polerede løbet, smurte væsken på og stillede det udenfor. Efter 1-2 dage var det rusten og blev kogt i destilleret vand. Derefter blev overfladerusten slebet af. Det gjorde jeg 7-8 gange. Man får en dyb blå brunering der faktisk ikke er til at fjerne. Ikke ligesom den brunering der af mange vånefabrikker bruges i dag - det her holder! Jeg sleb med fint stål uld i størrelse 00000 UDEN sæbe. det er vigtig med god affedtning for et godt resultat. Men køb bogen og spørg hvis du er i tvivl.
MVH
Henrik

[M@X 2.1]

Følgende er hentet fra Nordisk Forum:Forfatter Torben Ohms.

Jeg synes det er en grundig artikel der beskriver hele forløbet fra ende til anden.[]


Sortoxydering af jerndele:
1:
Anlægget omfatter:
a: En før-skyllebeholder med koldt vand
b: En kogebeholder der indeholder oxyderingsbadet, forsynet med opvarmningsanordning,
gas eller elektricitet, termometer og eventuel varmeregulator.
c: En skyllebeholder med rindende koldt vand.
d: En efterskylningsbeholder forsynet med opvarmningsanordning.
e: Et par netkurve af passende dimensioner, forsynet med lave fødder.
f: Vand og afløb.
g: Anordninger for delenes tørring og oliering.
2:
Personalets udrustning:
Svære gummihandsker, gummiforklæde, gummistøvler og beskyttelses briller da badet ætser
meget. En flaske med eddikeopløsning og en 3%'s borsyreopløsning bør findes i nærheden til
neutralisering. Opslag om anlæggets pasning bør findes i lokalerne.
3:
Brugsmateriel:
Kaustiksoda (natriumhydrat)
Oxyderingssalt bestående af natriumnitrat + natriumnitrit (opfriskningssalt).
4:
Rengøring af godset:
Glødeskaller og rust fjernes. Affedtning kan ske med sodalud eller iRensebenzin,
medefterfølgende afvaskning med Winerkalk.
5:
Tilberedning af badet:
Under flittig omrøring til bunden opløses natriumhydratet (Kaustisk Soda) I vandet i en
sammensætning af 1 kg. til 1,2 liter vand. Før oxyderingen kan der tilsættes Lidt
natriumnitrat eller natriumnitrit.
Det endre farven fra Brunsort til Blåsort
6:
Sortoxyderingens udførelse:
Godset lægges i netkurv eller hænges på stænger, snore eller kroge og dyppes i det kolde forskyllevand.
Derefter nedsænkes det i det kogende oxyderingsbad. Godset tages op nogle
minutter senere, for at kontrollere processen. Derefter dyppes det i forskylningsbadet, og
nedsænkes atter i kogebeholderen.
Såfremt delene mørkner normalt og jævnt, er badets styrke og temperatur det rette. Godset
skal så være i beholderen i 30-45 minutter, hvorunder badet bør koge svagt ved ca. 140
grader (sædvanligvis 138-145 grader, alt efter jernets beskaffenhed).
Optagning og nedsænkning i skyllebadet et par gange under kogningen, gør belægningen
stærkere og jævnere.
Legeret stål fordrer højere temperaturer (max. 150-160 grader) og længere tid (ca. 1 time).
Kogepunktet kan forhøjes ved tilsætning af mere natriumhydrat, og nedsættes ved spædning
med koldt skyllevand, hvorved en del af hydratet tilbageføres til badet. Forsigtigt!
7:
Efterskylning af delene:
Godset dyppes i for-skyllebadet, spules i rindende koldt vand, og skylles med en vandstråle.
Derefter nedsænkes det i det koghede efterskyllevand - der skylles det grundigt. Vandet i
denne beholder skiftes ofte; senere tørres delene hurtigt ved f.eks. varm luft, eller olieres
direkte. (se nedenfor).
8:
Efterbehandling af godset:
Denne dyppes i varm olie, og skal dryppe af. Olien kan være tynd mineral olie (spindelolie)
eventuelt tilsat noget fåretalg. Bedre er vandopløselig boreolie, emulgeret i 4 dele vand og
tilsat 0,05% natriumnitrit. Delene behøver så ikke at være helt tørre, men helst varme og
tørres senere i varm luft.
9:
Badets pasning:
Det vand som fordamper fra oxyderingbadet, erstattes med for-skyllevand så at kogepunktet
holdes normalt (138-145 grader). Af opfriskningssaltet tilsættes små mængder efter behov.
Skum som dannes på oxyderingsfadet bør fjernes mest muligt, og ligeledes de røde flager som
flyder op i for-skyllebadet. Ligeledes med det grums der samles på bunden.
Forekomster af fejl, deres årsager og afhjælpning.
10:
a:
Delene bliver ikke tilstrækkelig mørke eller viser lyse skjolder.
Årsag:
For lav temperatur (for lav vægtfylde), for kort tid, eller mangel på oprensningssalt.
Skjolder kan bero på sammenklæbning mellem delene eller på ufuldstændig
rengøring.
Forholdsregler:
Badets styrke og temperatur forhøjes, og der tilsættes eventuelt oprensningssalt. Om
nødvendigt rengøres delene bedre og behandles igen.
B:
Delene overtrækkes helt eller delvist med et rustlignende lag, som sidder mere eller mindre
fast.
Årsag:
Badet er for koncentreret, temperaturen er for høj, eller også har behandlingstiden været for
lang.
Forholdsregler:
Vandet fra forskyllebeholderen tilsættes så kogepunktet nedsættes. Delene må lægge lidt
længere tid i dette bad med det lavere kogepunkt. Skylles og gnides rene i våd tilstand.
c:
Sammensatte dele viser hvide eller brune rander i fugerne ved opbevaring.
Årsag:
ufuldstændig skylning. ( Delene bør helst behandles før sammensætning).
Forholdsregler:
Koges i vand (eventuelt med noget boreolie), gnides rene. Grundigere skylning af delene i
fremtiden.
11:
Kontrol med behandlingsresultat (Den italienske prøve).
Det færdigbehandlede, dog ikke olierede materiale dyppes i en kold (ca +20 grader) opløsning
af 20 gr. kobbersulfat i 100 cm3. destilleret vand. Efter 60 sekunder spules delene med koldt
vand, og dyppes derefter atter i kobbersulfatopløsningen i 60 sekunder. Sådanne dypninger
med efterfølgende skylninger fortsættes til man iagttager begyndende kobberudfældning.
Belægningen må kunne tåle mindst tre dypninger. Ved længere behandling i kogebeholderen
kan modstandkraften forhøjes til 6-10 dypninger. Bemærk at ny opløsning anvendes ved hver
ny prøve.
BEMÆRK:
I oxyderingsbadet må der ikke nedsænkes dele af kobber eller lageringer deraf. Heller ikke
aluminium eller andre letmetaller. Selv slaglodninger, tinlodninger eller dele der er
forkobrede for opmærkning bør undgås.

--
mvh M@X.
DRALF champion.
Before using gun - read warnings in
instruction manual available free from
"Sturm, Ruger & Co. Inc. Southport, Conn. USA"
[IMG] http://photobucket.com/albums/v487/416ta..._Pokal.jpg [/IMG]

[n/a]

Hej M@x
Så fandt du forklaringen på dine flotte "brunbruneringer"[][][8D]

Jeg har ellers fået st vide, at indholdet er Natriumhydroxyd og natriumnitrit, eller på jydsk kaustik soda og salpeter

ovenstående procesbeskrivelse frarådes ved tinloddede haglpiber, med mindre man elsker samlesæt, og har en dårligere rustbeskyttelse end den gamle "strygebrunering" (rust koge proces)

jbn

[HVK]

Ja nu var min beskrivelse heller ikke ment som en detaljeret opskrift...[] Men det var alt hvad jeg havde tid til... VIGTIGT hvis man vælger slow rust er, at sørge for, at der ikke kommer rust i f.eks. riffelpiben mens det udvendige ruster. Nogle bruger tætsluttende træpropper evt. med et tyndt lag olie inden i. Jeg har dog kun brugt det til mine egne haglløb og der brugte jeg ikke olie inden i men kun træpropper. Men det er også en smule nemmere at polere et haglløb end ens nyindkøbte flutede præcisions riffelløb i en speciel kaliber.....[] Det mest effektive til at rense metal inden brunering må være glasblæsning - så er du altid sikker på at det er rent. Og så giver det samtidig den attraktive matte overflade som jeg (som gammel soldat) mener er det pæneste på et våben....[8D]
MVH
Henrik

[H.C]

Jamen tak for svarene,så er det bare ud at få fat i stumperne,
og i gang med at "lege" den lille kemiker[:p].

mvh H.C
-------------
Hva Ka,Baikal Ka.