05-01-2006, 12:59 AM
Hej alle
Jeg vil lige berette lidt om en trykjagt, som Fruen og jeg deltog i, d. 28/12-05.
Der var et fint pudder af sne og vejret var helt perfekt til den slags stille jagt.
Vi havde begge glædet os til at skulle på jagt sammen, noget der desværre ikke sker så tit.
Ungerne skulle en tur hos farmor, så alt var klappet og klart.
Arealet er stort og meget afvekslende, med en del sammenhængende skov, så mulighederne var store for en succesfuld jagt.
Inden jagten blev de omkringliggende remiser trykket forsigtigt af, så evt. råvildt blev gennet over i skoven.
Vi var 5 skytter og to til at trykke.
Første såt var en skovpart, der ender med en høj bakke.
Jeg skulle sætte Fruen af ved det venstre hjørne og selv gå op på fronten.
Lige da jeg havde anvist hendes plads, lød der et skud fremme på højre side. Jeg skyndte mig frem, men de tre dyr der kom, havde ikke til sinds at vente på mig. De var hurtigt væk, men det var godt at se at der var dyr i skoven.
Jeg fortsatte frem og gik op på bakken, hvor jeg havde fin udsigt og masser af kuglefang i næsten alle retninger.
Jeg placerede mig foran et træ, stillede skydestokken op, lagde riffelen i gaflen og stak det bageste af skæftet i jakkelommen.
Nu kunne jeg stå og slappe af. Jeg studerede området og fik pludselig øje på et dyr, en enlig rå, som sad i lige linie mellem Fruen og mig, blot 70 meter ude.
Der var fint kuglefang, hvis den gik til en af siderne, men den gjorde ikke tegn til at rejse sig.
Noget måtte prøves, så jeg trådte på en gren der lå ved træet. Råen løftede hovedet en smule, men intet skete udover det. Så rømmede jeg mig, det ignorerede den totalt.
Så måtte grenen prøves igen. Et knæk, så løftede den hovedet, ved det andet blev den højere i forkroppen og ved det tredie knæk rejste den sig.
Nu gik den desværre lige væk fra mig, uden mulighed for skud.
Da den endelig drejede, stod den bag et træ. Den fortsatte fremad, men stoppede ikke inden for mit synsfelt. Den havde retning mod Fruen, så nu var der kun at håbe på at den fortsatte og at hun så den før den så hende.
Efter ca. 10 minutter lød der et skud. Var det mon fruen, jeg var ikke sikker, for jeg havde høreværn på.
Efter ca. 5 minutter lød der et skud længere væk, så nu var jeg sikker på at det var hende der havde haft chancen før.
Spændende, hvad mon hun havde bedrevet.
Efter yderligere 5 minutter så jeg to dyr der gik i såten, men med retning væk fra fruen. Jeg havde ikke skudmulighed, men drejede mig derhenad, for at afvente hvad der skete.
Pludselig sprang det ene dyr i vejret, samtidig med at der lød et skud. Begge dyr løb skråt op mod mig, så nu var jeg klar, hvis det blev muligt at skyde. Det påskudte dyr så noget medtaget ud, men jeg var parat til at skyde på det hvis det var nødvendigt. Men efter ca. 50 meters spurt slog dyret en kolbøtte og lå stille.
Det andet dyr fortsatte op mod min venstre side, men stoppede for at se hvad der blev af makkeren. Jeg var fulgt med, og havde afsikret, så det var blot at klemme forsigtigt på aftrækkeren, da korset fandt bladet.
Dyret snublede, men sprang op og løb tilbage i sit eget spor, men blev skjult under bakken, så jeg så ikke mere til det.
Kort efter så jeg Fruen og Jes gå frem mod hendes dyr, så jeg gik hen mod stedet hvor jeg havde skudt til dyret.
Intet dyr at se, men ca. 60 meter nede, på den hvide sne, lå dyret forendt.
Jeg gik ned til Fruen, for at høre om hendes oplevelser. Hun var ét stort smil og berettede at hun havde fået det første dyr og nu skulle prøve at finde det andet. Jeg kunne pege og fortælle hvor hun kunne finde det.
Hun spurgte til det sidste skud og jeg kunne glad fortælle at hun havde jaget et dyr op til mig og at det lå skråt bag mig.
Jes havde også skudt et dyr, så det var en rigtig god første såt vi havde haft. Det allerførste skud vi hørte var en renvasket forbier.
Senere havde jeg dyr for igen, men de kom ikke ud til frit skud. Det ene af dyrene passerede forbi fruen, men også her uden skudmulighed.
Det fortsatte videre hen til Jes, som leverede det med sin 30.06'er.
Der blev yderligere skudt et dyr, så dagen sluttede med 6 dyr på paraden med 7 afgivne skud.
Jeg blæste over paraden, hvorefter vi kørte hjem til os og indtog frokosten.
Her blev vi inviteret til at deltage i den næste jagt, så det var den rene luksus.
Vi har begge taget fri og ungerne kan være i børnehaven imedens, så nu glæder vi os til næste uge [:p]
Må 2006 blive endnu et forrygende godt "skudår"
K&B Clax []
Er mere til Guns end roses ... Cum insantientibus fuere necesse est
Jeg vil lige berette lidt om en trykjagt, som Fruen og jeg deltog i, d. 28/12-05.
Der var et fint pudder af sne og vejret var helt perfekt til den slags stille jagt.
Vi havde begge glædet os til at skulle på jagt sammen, noget der desværre ikke sker så tit.
Ungerne skulle en tur hos farmor, så alt var klappet og klart.
Arealet er stort og meget afvekslende, med en del sammenhængende skov, så mulighederne var store for en succesfuld jagt.
Inden jagten blev de omkringliggende remiser trykket forsigtigt af, så evt. råvildt blev gennet over i skoven.
Vi var 5 skytter og to til at trykke.
Første såt var en skovpart, der ender med en høj bakke.
Jeg skulle sætte Fruen af ved det venstre hjørne og selv gå op på fronten.
Lige da jeg havde anvist hendes plads, lød der et skud fremme på højre side. Jeg skyndte mig frem, men de tre dyr der kom, havde ikke til sinds at vente på mig. De var hurtigt væk, men det var godt at se at der var dyr i skoven.
Jeg fortsatte frem og gik op på bakken, hvor jeg havde fin udsigt og masser af kuglefang i næsten alle retninger.
Jeg placerede mig foran et træ, stillede skydestokken op, lagde riffelen i gaflen og stak det bageste af skæftet i jakkelommen.
Nu kunne jeg stå og slappe af. Jeg studerede området og fik pludselig øje på et dyr, en enlig rå, som sad i lige linie mellem Fruen og mig, blot 70 meter ude.
Der var fint kuglefang, hvis den gik til en af siderne, men den gjorde ikke tegn til at rejse sig.
Noget måtte prøves, så jeg trådte på en gren der lå ved træet. Råen løftede hovedet en smule, men intet skete udover det. Så rømmede jeg mig, det ignorerede den totalt.
Så måtte grenen prøves igen. Et knæk, så løftede den hovedet, ved det andet blev den højere i forkroppen og ved det tredie knæk rejste den sig.
Nu gik den desværre lige væk fra mig, uden mulighed for skud.
Da den endelig drejede, stod den bag et træ. Den fortsatte fremad, men stoppede ikke inden for mit synsfelt. Den havde retning mod Fruen, så nu var der kun at håbe på at den fortsatte og at hun så den før den så hende.
Efter ca. 10 minutter lød der et skud. Var det mon fruen, jeg var ikke sikker, for jeg havde høreværn på.
Efter ca. 5 minutter lød der et skud længere væk, så nu var jeg sikker på at det var hende der havde haft chancen før.
Spændende, hvad mon hun havde bedrevet.
Efter yderligere 5 minutter så jeg to dyr der gik i såten, men med retning væk fra fruen. Jeg havde ikke skudmulighed, men drejede mig derhenad, for at afvente hvad der skete.
Pludselig sprang det ene dyr i vejret, samtidig med at der lød et skud. Begge dyr løb skråt op mod mig, så nu var jeg klar, hvis det blev muligt at skyde. Det påskudte dyr så noget medtaget ud, men jeg var parat til at skyde på det hvis det var nødvendigt. Men efter ca. 50 meters spurt slog dyret en kolbøtte og lå stille.
Det andet dyr fortsatte op mod min venstre side, men stoppede for at se hvad der blev af makkeren. Jeg var fulgt med, og havde afsikret, så det var blot at klemme forsigtigt på aftrækkeren, da korset fandt bladet.
Dyret snublede, men sprang op og løb tilbage i sit eget spor, men blev skjult under bakken, så jeg så ikke mere til det.
Kort efter så jeg Fruen og Jes gå frem mod hendes dyr, så jeg gik hen mod stedet hvor jeg havde skudt til dyret.
Intet dyr at se, men ca. 60 meter nede, på den hvide sne, lå dyret forendt.
Jeg gik ned til Fruen, for at høre om hendes oplevelser. Hun var ét stort smil og berettede at hun havde fået det første dyr og nu skulle prøve at finde det andet. Jeg kunne pege og fortælle hvor hun kunne finde det.
Hun spurgte til det sidste skud og jeg kunne glad fortælle at hun havde jaget et dyr op til mig og at det lå skråt bag mig.
Jes havde også skudt et dyr, så det var en rigtig god første såt vi havde haft. Det allerførste skud vi hørte var en renvasket forbier.
Senere havde jeg dyr for igen, men de kom ikke ud til frit skud. Det ene af dyrene passerede forbi fruen, men også her uden skudmulighed.
Det fortsatte videre hen til Jes, som leverede det med sin 30.06'er.
Der blev yderligere skudt et dyr, så dagen sluttede med 6 dyr på paraden med 7 afgivne skud.
Jeg blæste over paraden, hvorefter vi kørte hjem til os og indtog frokosten.
Her blev vi inviteret til at deltage i den næste jagt, så det var den rene luksus.
Vi har begge taget fri og ungerne kan være i børnehaven imedens, så nu glæder vi os til næste uge [:p]
Må 2006 blive endnu et forrygende godt "skudår"
K&B Clax []
Er mere til Guns end roses ... Cum insantientibus fuere necesse est
K&B Claxel