28-11-2008, 03:55 AM
Men det gik anderledes ...
Der er travlt i hverdagene, nogen gange er der bare ikke timer nok. Men det kender BB til, vi har set lidt til hinanden på skæve tidspunkter, i embedets medfør
Elgjagtens anden runde gik noget anderledes end beregnet.
Vi skulle samles i weekenden, men de to andre, som skulle køre selv, de kom først lørdag aften.
Jens B og jeg arriverede torsdag aften og satte os ud fredag morgen. vejret var koldt og blæsende, men jeg havde en lille seksender, to råer og et lam for. Bukken så ud til at være ung, så han fik lov til at overvintre.
Råen der gik med bukken var egentlig også jagtbar, men jeg lod dem være i fred. De gik og hyggede sig, så med Nokia/Zeiss blev der et billede:
![[Image: Billede064.jpg]](http://i17.photobucket.com/albums/b66/Claxel/Billede064.jpg)
Der var også andre ting at se på.
Noget så simpelt som et træ kan være ganske interessant ...
![[Image: Billede025.jpg]](http://i17.photobucket.com/albums/b66/Claxel/Billede025.jpg)
På lørdagens morgenjagt skete der ikke så meget. Jens B var kommet hjem til hytten, men en indskydelse fik ham til at gå ned på en rydning hvor der var læ.
Her så han 5 rådyr, der iblandt en buk, der ikke havde kastet.
Et skud til bukken, der stod på 150 meters hold, fik den til at styrte på stedet. Da han kom op til den, sprang den og han skød til den.
Den lagde sig efter en kort spurt, men da han gik til den, rejste den igen og forsvandt ind i skoven.
Han ringede til mig og jeg kørte straks derned.
Der var masser af schweiss, men ingen buk. Jeg kunne ikke finde hår eller bensplinter, så jeg tippede det til et lavt skud i brystregionen.
Jeg foreslog at vi kørte hjem og drak en kop kaffe, så den kunne sætte sig.
Efter 1½ time var vi tilbage. Sporet var nemt at følge i starten, men det blev svagere og svagere.
Til sidst stoppede det helt.
Vi spredte os og gik i den formodede retning, men fandt intet.
Jeg havde markeret sporet med toiletpapir, så det var nemt at finde tilbage.
Vi spredte os endnu engang og pludselig sagde jeg til Jens, skal vi ikke bare tage den buk der ligger herovre. Manden var totalt forvirret, men fattede dog hurtigt hvad jeg mente.
Den havde fået en direkte waidkugle, men mærkeligt nok var der intet maveindhold i blodsporet.
Jeg var glad for at han brugte en 300 Winmag, for den havde raseret hele motorrummet, så bukken havde trods alt kun gået 200 meter.
Nu var det en gladere jæger, der skulle til at brække dyret.
Han udstødte nogle mærkelige lyde, så jeg spurgte om jeg skulle brække den for ham.
Det takkede han ja til, jeg havde ikke lyst til at stå midt i hørmen af bukkewaid og bræk på én gang
Da vi bar bukken ud, faldt det ene horn af. Men lidt epoxylim skal nok få trofæet fint igen.
![[Image: DSCN2355.jpg]](http://i17.photobucket.com/albums/b66/Claxel/DSCN2355.jpg)
nu tilbage til træet.
For det er et træ der er blevet smurt med trætjære, hvis I ikke allerede har gættet det.
Vi har nemlig også svin i området. jeg skød jo en keiler i bukkejagten, men siden var der kun kort spottet to enkelte svin af de andre, og ikke skudt til dem.
Men der er mange spor og foderet vi lagde ud i bukkejagten, var for længst væk.
Lørdag aften meldte de to sidste deres ankomst ved 11-tiden og vi andre var møre efter et par hårde dage med jagt på programmet.
-Jeg kan nå at få en lur inde de kommer, sagde jens B og puttede under dynen.
-Så vil jeg gå på jagt, sagde jeg, for det var månelyst.
-Du er ikke rigtig klog, lød fra dynen, men jeg smuttede ned på markerne, hvor jeg havde set at svinene havde pløjet op i det nysåede korn.
Jeg så et par klatter i den leicakikkert med laser, som jeg havde lånt af Søren. 265 meter væk kunne jeg se at det var rådyr, ret imponerende.
Tre underlige klumper blev set i skyggen under nogle træer og jeg sneg mig af sted. Inde på 53 meters hold, viste det sig at det var harer ...
Jeg listede tilbage. fra stedet hvor jeg stod, hørte jeg pludselig et hvin, fra en mark, længere nede, og i rigtig vind.
Der var kun et at gøre, jeg måtte hanke op i riffelen og se nærmere på sagen.
Nede ved asfaltvejen kunne jeg se nogle skygger på marken, for det var i mellemtiden blevet overskyet. Men kikkerten afslørede at det var vildgrise.
Vinden var kraftig og det var ret mørkt, så jeg besluttede mig for at krydse vejen og liste mig nærmere. Marken skråner ned til et knæk, hvor terrænet falder kraftigt og der er derfor ikke meget kuglefang at hente.
Men der var blevet fældet meget skov og toppene var stablet sammen i store stakke, og der ville en riffelkugle uanset kaliber, aldrig kunne gå igennem.
Grisene defilerede frem og tilbage lidt længere nede og jeg turde ikke gå nærmere. I stedet satte jeg skydestokken op, og lagde riflen til rette. Med venstre hånd prøvede jeg at afstandsbestemme ned til en enlig gris, der stod foran den grenstak der lå længst til højre.
96 meter, sagde displayet og så fik jeg kikkerten ned og riflen op, for der var månelys på vej.
Der kom lidt mere månelys og da jeg ikke har lys i kikkerten, måtte jeg bruge de tykke stolper som sigtemiddel. Grisen var centreret, stolperne rolige, så da den vendte siden til, klemte jeg på aftrækkeren.
Blitzen fra 7mm'eren gjorde at jeg ikke kunne se hvad der skete, men automatisk repeterede jeg og holdt øje med alt hvad der foregik på marken. Alle svinene på marken løb mod højre, men besindede sig og løb som perler på snor mod venstre ganske kort efter.
I kikkerten kunne jeg se at der kom 13 svin på rad, noget af et syn. Kort efter hørte jeg grynten igen. Et enligt svin dukkede op til venstre, inde ved skoven.
Et mere viste sig bagved. Jeg drejede mig, så jeg kunne skyde i den retning, hvis de skulle stille sig et sted med kuglefang.
Så dukkede der nok et par svin op og lige pludselig var der 8-10-12, måske alle 13 der kom op mod mig, skulder ved skulder.
jeg blev noget betænkelig, da det lignede grisenes befrielsesfront, som de der kom tøffende, lige på, og det meget tæt på.
Jeg kunne se store til venstre, men tre af samme størrelse trak lidt mod højre, hvor der var kuglefang. Det var der egentlig på dem alle sammen, da de var så tæt på, at jeg kunne se jorden bag grisene.
men den der gik længst til højre, den stod pludselig med siden til og jeg havde ikke lyst til at få de andre nærmere, hvorfor jeg rettede korset, som jeg nu kunne se, lige bag grisens forben, midt på kroppen.
Endnu engang blændede mundingsflammen mig og grisene spurtede væk.
Jeg kunne ikke se hvad der skete, men det havde været sådan liiiige lidt for spændende, så jeg stod en stund og overvejede næste træk.
Det var koldt, næsten på frysepunktet og vinden var hård.
Jeg havde ikke lyst til at komme i karambolage med et evt. anskudt svin i mørket og da kødet hurtigt ville blive kølet ned, valgte jeg at liste hjem.
De andre kunne godt se at jeg var helt oppe at køre, for jeg havde fået noget af et adrenalinsus.
De ville ha' en beretning og så hoppede jeg i køjen. For jeg skulle jo tidligt op
Næste morgen sneg jeg mig ned til marken. Der kom 6 stykker råvildt ud fra majsmarken,
Det ar en rå med tre lam, samt to gaffelbukke. Sikkert hendes sønner fra sidste år.
Jeg ville ikke lave larm, da det egentlig var elgen der var det primære. Så da de passerede mig på 20 metres hold, kom de om i vinden og løb mod skoven. Jeg kunne ikke se noget på marken, så jeg gik op i skoven og satte mig i den udvalgte stige.
Men efterhånden som tiden gik og der ingenting skete, blev jagtlysten afløst af utålmodighed. Jeg måtte ned på marken igen.
Da jeg nåede frem, kunne jeg se to klumper på marken og kikkerten afslørede at den var god nok.
Den første gris var gået 10-12 meter med en 160 grains woodleighkugle, den sidste 30 med en 150 grains ballistic tip.
Denne var blevet skudt på 21 meters hold, så det var klos hold.
![[Image: grise.jpg]](http://i17.photobucket.com/albums/b66/Claxel/grise.jpg)
Der var fint gennemskud på begge svin.
Den sidste og mindste vejede 45 kg, den anden kunne vægten ikke tage.
Og til sammenligning et andet billede.
![[Image: 3grisebasser.jpg]](http://i17.photobucket.com/albums/b66/Claxel/3grisebasser.jpg)
Da grisene var brækket og bjærget, skulle vi have trykjagt. Elge så vi ingen af, men til gengæld en del råvildt.
I første såt så jeg en rå, hun havde to lam med der passerede forbi Lennart. Ingen af os havde mulighed for skud. I anden såt kom en rå med tre lam forbi i rasende fart, på 50 meters afstand. Måske var det dem fra om morgenen?
Da de var ved at nå den tilgroede skovvej jeg sad ved, piftede jeg og det havde den ønskede virkning. De stoppede alle fire op og det ene lam stod frit, så jeg fik sluppet kuglen i en fart.
Det vendte i skuddet og råen havde kun to lam med da hun sprang bort. Lammet fik også en woodleigh, det gik ca 5 meter …
Vi afbrød jagten, for at køre hjem til DK. Der var en del der skulle ordnes og det var hverdag igen, dagen efter.
Det var historien om en anderledes, anden gang elgjagt.
PS: de to andre skød et lam og et smaldyr de to sidste dage de var der.
K&B Clax [
]
![[Image: hunt-an3.gif]](http://i17.photobucket.com/albums/b66/Claxel/hunt-an3.gif)
Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...
Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...
Der er travlt i hverdagene, nogen gange er der bare ikke timer nok. Men det kender BB til, vi har set lidt til hinanden på skæve tidspunkter, i embedets medfør
Elgjagtens anden runde gik noget anderledes end beregnet.
Vi skulle samles i weekenden, men de to andre, som skulle køre selv, de kom først lørdag aften.
Jens B og jeg arriverede torsdag aften og satte os ud fredag morgen. vejret var koldt og blæsende, men jeg havde en lille seksender, to råer og et lam for. Bukken så ud til at være ung, så han fik lov til at overvintre.
Råen der gik med bukken var egentlig også jagtbar, men jeg lod dem være i fred. De gik og hyggede sig, så med Nokia/Zeiss blev der et billede:
Der var også andre ting at se på.
Noget så simpelt som et træ kan være ganske interessant ...
På lørdagens morgenjagt skete der ikke så meget. Jens B var kommet hjem til hytten, men en indskydelse fik ham til at gå ned på en rydning hvor der var læ.
Her så han 5 rådyr, der iblandt en buk, der ikke havde kastet.
Et skud til bukken, der stod på 150 meters hold, fik den til at styrte på stedet. Da han kom op til den, sprang den og han skød til den.
Den lagde sig efter en kort spurt, men da han gik til den, rejste den igen og forsvandt ind i skoven.
Han ringede til mig og jeg kørte straks derned.
Der var masser af schweiss, men ingen buk. Jeg kunne ikke finde hår eller bensplinter, så jeg tippede det til et lavt skud i brystregionen.
Jeg foreslog at vi kørte hjem og drak en kop kaffe, så den kunne sætte sig.
Efter 1½ time var vi tilbage. Sporet var nemt at følge i starten, men det blev svagere og svagere.
Til sidst stoppede det helt.
Vi spredte os og gik i den formodede retning, men fandt intet.
Jeg havde markeret sporet med toiletpapir, så det var nemt at finde tilbage.
Vi spredte os endnu engang og pludselig sagde jeg til Jens, skal vi ikke bare tage den buk der ligger herovre. Manden var totalt forvirret, men fattede dog hurtigt hvad jeg mente.
Den havde fået en direkte waidkugle, men mærkeligt nok var der intet maveindhold i blodsporet.
Jeg var glad for at han brugte en 300 Winmag, for den havde raseret hele motorrummet, så bukken havde trods alt kun gået 200 meter.
Nu var det en gladere jæger, der skulle til at brække dyret.
Han udstødte nogle mærkelige lyde, så jeg spurgte om jeg skulle brække den for ham.
Det takkede han ja til, jeg havde ikke lyst til at stå midt i hørmen af bukkewaid og bræk på én gang
Da vi bar bukken ud, faldt det ene horn af. Men lidt epoxylim skal nok få trofæet fint igen.
nu tilbage til træet.
For det er et træ der er blevet smurt med trætjære, hvis I ikke allerede har gættet det.
Vi har nemlig også svin i området. jeg skød jo en keiler i bukkejagten, men siden var der kun kort spottet to enkelte svin af de andre, og ikke skudt til dem.
Men der er mange spor og foderet vi lagde ud i bukkejagten, var for længst væk.
Lørdag aften meldte de to sidste deres ankomst ved 11-tiden og vi andre var møre efter et par hårde dage med jagt på programmet.
-Jeg kan nå at få en lur inde de kommer, sagde jens B og puttede under dynen.
-Så vil jeg gå på jagt, sagde jeg, for det var månelyst.
-Du er ikke rigtig klog, lød fra dynen, men jeg smuttede ned på markerne, hvor jeg havde set at svinene havde pløjet op i det nysåede korn.
Jeg så et par klatter i den leicakikkert med laser, som jeg havde lånt af Søren. 265 meter væk kunne jeg se at det var rådyr, ret imponerende.
Tre underlige klumper blev set i skyggen under nogle træer og jeg sneg mig af sted. Inde på 53 meters hold, viste det sig at det var harer ...
Jeg listede tilbage. fra stedet hvor jeg stod, hørte jeg pludselig et hvin, fra en mark, længere nede, og i rigtig vind.
Der var kun et at gøre, jeg måtte hanke op i riffelen og se nærmere på sagen.
Nede ved asfaltvejen kunne jeg se nogle skygger på marken, for det var i mellemtiden blevet overskyet. Men kikkerten afslørede at det var vildgrise.
Vinden var kraftig og det var ret mørkt, så jeg besluttede mig for at krydse vejen og liste mig nærmere. Marken skråner ned til et knæk, hvor terrænet falder kraftigt og der er derfor ikke meget kuglefang at hente.
Men der var blevet fældet meget skov og toppene var stablet sammen i store stakke, og der ville en riffelkugle uanset kaliber, aldrig kunne gå igennem.
Grisene defilerede frem og tilbage lidt længere nede og jeg turde ikke gå nærmere. I stedet satte jeg skydestokken op, og lagde riflen til rette. Med venstre hånd prøvede jeg at afstandsbestemme ned til en enlig gris, der stod foran den grenstak der lå længst til højre.
96 meter, sagde displayet og så fik jeg kikkerten ned og riflen op, for der var månelys på vej.
Der kom lidt mere månelys og da jeg ikke har lys i kikkerten, måtte jeg bruge de tykke stolper som sigtemiddel. Grisen var centreret, stolperne rolige, så da den vendte siden til, klemte jeg på aftrækkeren.
Blitzen fra 7mm'eren gjorde at jeg ikke kunne se hvad der skete, men automatisk repeterede jeg og holdt øje med alt hvad der foregik på marken. Alle svinene på marken løb mod højre, men besindede sig og løb som perler på snor mod venstre ganske kort efter.
I kikkerten kunne jeg se at der kom 13 svin på rad, noget af et syn. Kort efter hørte jeg grynten igen. Et enligt svin dukkede op til venstre, inde ved skoven.
Et mere viste sig bagved. Jeg drejede mig, så jeg kunne skyde i den retning, hvis de skulle stille sig et sted med kuglefang.
Så dukkede der nok et par svin op og lige pludselig var der 8-10-12, måske alle 13 der kom op mod mig, skulder ved skulder.
jeg blev noget betænkelig, da det lignede grisenes befrielsesfront, som de der kom tøffende, lige på, og det meget tæt på.
Jeg kunne se store til venstre, men tre af samme størrelse trak lidt mod højre, hvor der var kuglefang. Det var der egentlig på dem alle sammen, da de var så tæt på, at jeg kunne se jorden bag grisene.
men den der gik længst til højre, den stod pludselig med siden til og jeg havde ikke lyst til at få de andre nærmere, hvorfor jeg rettede korset, som jeg nu kunne se, lige bag grisens forben, midt på kroppen.
Endnu engang blændede mundingsflammen mig og grisene spurtede væk.
Jeg kunne ikke se hvad der skete, men det havde været sådan liiiige lidt for spændende, så jeg stod en stund og overvejede næste træk.
Det var koldt, næsten på frysepunktet og vinden var hård.
Jeg havde ikke lyst til at komme i karambolage med et evt. anskudt svin i mørket og da kødet hurtigt ville blive kølet ned, valgte jeg at liste hjem.
De andre kunne godt se at jeg var helt oppe at køre, for jeg havde fået noget af et adrenalinsus.
De ville ha' en beretning og så hoppede jeg i køjen. For jeg skulle jo tidligt op
Næste morgen sneg jeg mig ned til marken. Der kom 6 stykker råvildt ud fra majsmarken,
Det ar en rå med tre lam, samt to gaffelbukke. Sikkert hendes sønner fra sidste år.
Jeg ville ikke lave larm, da det egentlig var elgen der var det primære. Så da de passerede mig på 20 metres hold, kom de om i vinden og løb mod skoven. Jeg kunne ikke se noget på marken, så jeg gik op i skoven og satte mig i den udvalgte stige.
Men efterhånden som tiden gik og der ingenting skete, blev jagtlysten afløst af utålmodighed. Jeg måtte ned på marken igen.
Da jeg nåede frem, kunne jeg se to klumper på marken og kikkerten afslørede at den var god nok.
Den første gris var gået 10-12 meter med en 160 grains woodleighkugle, den sidste 30 med en 150 grains ballistic tip.
Denne var blevet skudt på 21 meters hold, så det var klos hold.
Der var fint gennemskud på begge svin.
Den sidste og mindste vejede 45 kg, den anden kunne vægten ikke tage.
Og til sammenligning et andet billede.
Da grisene var brækket og bjærget, skulle vi have trykjagt. Elge så vi ingen af, men til gengæld en del råvildt.
I første såt så jeg en rå, hun havde to lam med der passerede forbi Lennart. Ingen af os havde mulighed for skud. I anden såt kom en rå med tre lam forbi i rasende fart, på 50 meters afstand. Måske var det dem fra om morgenen?
Da de var ved at nå den tilgroede skovvej jeg sad ved, piftede jeg og det havde den ønskede virkning. De stoppede alle fire op og det ene lam stod frit, så jeg fik sluppet kuglen i en fart.
Det vendte i skuddet og råen havde kun to lam med da hun sprang bort. Lammet fik også en woodleigh, det gik ca 5 meter …
Vi afbrød jagten, for at køre hjem til DK. Der var en del der skulle ordnes og det var hverdag igen, dagen efter.
Det var historien om en anderledes, anden gang elgjagt.
PS: de to andre skød et lam og et smaldyr de to sidste dage de var der.
K&B Clax [
]Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...
Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...
K&B Claxel
]![[Image: Slvbukcopy-1-1.jpg]](http://i148.photobucket.com/albums/s32/vrangbaek/Slvbukcopy-1-1.jpg)
