Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kan folk ikke få et seriøst svar mere ???
#6
Jeg skulle lige vende denne et par gange, men som jeg også har skrevet inde i den omtalte tråd så er der forskellige måder at vurdere fx kikkerter på. Man kan gøre det ud fra nogle absolutte værdier som lysgennemstrømning, vægt, øjenafstand og andet der skal måles og vejes. Det rækker dog sjældent helt og derfor kommer der også nogle blødere værdier ind i de fleste tests som farvegengivelse, skarphed, modlysegenskaber, feel and touch og så videre. Her komme de individuelle vurderinger ind, men man kan sådan set fortsat lave en vurdering af en konkret kikkert.

De fleste vil dog gerne lave en sammenligning kikkerter imellem, og kan man gøre det på en lang række måder, og det er også her jeg tror uenigheden opstår. Man kan sammenligne de værdier jeg omtalte ovenfor direkte og så kåre 'den bedste kikkert' men man kan også lave sammenligningen relativt til prisen. Relativiteten kunne dog præcis lige så godt være i forhold til miljøbelastningen ved produktion af kikkerten eller hvad der nu var relevant for den der skal bruge sammenligningen.

Fælles for alle sammenligninger er at man skal være enige om kriterierne for at det giver mening. Hvis man ikke er det ender man med at diskutere gulerødder vs. bananer. Et eksempel kunne være hvordan skal modlysegenskaber vægtes i forhold til lysgennemstrømning - denne vægt vil fx have stor betydning for hvordan en Steinerkikkert klarer sig i den pågældende test da den har en fantastisk god lysgennemstrømning, men knap så gode modlysegenskaber. Et andet eksempel vil være hvordan prisen skal vægtes ind hvis denne skal indgå i en relativ sammenligning, så hvordan skal prisen vægte i forhold til lysgennemstrømning, ergonomi, øjenafstand mv. I det daglige gør vi dette hele tiden uden rigtigt at tænke over det - nogle vælger skrabeæg og andre vælger buræg. Men når vi ikke er bevidste omkring det kommer vores diskussioner til at bære præg af det. Om man så vil kalde det useriøst eller almindeligt blandt almindelige mennesker må være op til den enkelte.

Udover ovenstående så er der en anden ting i det du skriver Rex og det handler om de brugere der er herinde. Prøv engang at tænke lidt over hvor mange herinde der selv lader deres patroner i forhold til andelen af samme generelt blandt jægere eller for den sags skyld blandt den danske befolkning som helhed. Jeg er helt overbevist om at du vil finde ud af at sammensætningen af brugere ikke repræsenterer den brede befolkning, og ikke engang jægere generelt. Blandt brugerne der bruger meget tid herinde vil du formentlig også finde at andelen af folk der er villige til at opgive drømmen om den store fladskærm for at købe den helt rigtige kikker er større end blandt resten af jægerene og i særdeleshed i forhold til resten af befolkningen.

Alt dette spiller ind når folk skriver deres meninger herinde, og det tror jeg hverken man skal eller kan laver ret meget om på, men det er jo samme interesse der giver dybden i den viden man finder herinde.
Mvh.

Yeti
Svar


Beskeder i denne tråd
Kan folk ikke få et seriøst svar mere ??? - af yeti - 03-06-2009, 12:52 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 8 gæst(er)