22-09-2009, 04:27 PM
Jeg havde engang en hun som jeg vurderede var i risikogruppen for at blive skudræd. Jeg var derfor meget forsigtig med at introducerer den til jagt. Det foregik ved at jeg de første mange gange hvor hunden var med tog afsted på andejagt med alt gearet men uden at komme patroner i bøssen. Vi sad så der sammen og lyttede til de andre jægere der skød i området.
En aften var jeg så så heldig at møde en jæger jeg kendte godt og min hund fik lov at øve sig lidt på de krikænder han havde skudt. På den måde kom der jo en ny dimension på disse udflugter.
Jeg tror at det var næste gang vi var afsted at jeg bestemte mig for at komme patroner i bøssen og jeg var oven i købet så heldig at jeg rent faktisk ramte en bekkasin. Efter skuddet snakkede jeg lidt med min hund og så gik vi ellers ud for at finde bekkasinen. Den blev fint apporteret, og vi øvede med den i haven i dagene der efter.
Senere tog jeg den med på en fællesjagt. Jeg havde selvfølgeligt alt udstyret med, men det var nu mest for at holde fast i stemningen/oplevelsen af at skulle på jagt, for mit fokus var den dag alene på hunden. Jeg fik lov at gå imellem 2 andre hunde min hund kendte i forvejen og deres ejere vidste jeg ikke ville se skævt til min hund der jo også ville lege lidt og ikke kun havde fokus på jagten. Min hund fulgte dels efter de andre hunde og observerende dem og dels småsøgte den på egen hånd. Det gik fint uden at være noget fantastisk - rigtige hundefolk ville sikkert belære mig om at skovjagt ikke egner sig til sådan noget da man ikke kan se hunden hele tiden, men for mig var det vigtigt at få trænet hunden i at holde kontakt. Dette havde jeg igennem hundens opvækst indøvet ved at gemme mig hvis hunden ikke var opmærksom på hvor jeg var når vi gik tur.
Ikke så længe efter kom så dagen for den første store fællesjagt. Hunden var nu 6 måneder på dagen. Igen havde jeg fokus på hunden, og gik også her ved siden af en hund min kendte. Jeg skød ikke noget, men den dag apporterede min hund 2 ænder og en sneppe som en anden hund havde opgivet. Jeg så chancen for at blive tilbage og så i roligt tempo søge det høje græs igennem til vi fandt sneppen.
Hunden jeg her har skrevet om havde en mor der var en blanding af Pointer og Lab, og faren var en Tysk Korthåret - det var sq en fornøjelse at skrive Blanding på pokalen for jaktdressur i klassen 0-2 år. Men den pokal i skabet havde jeg så løst billet til vinderprøven. En uge før denne var der en der var så venlig at gøre mig opmærksom på at man der ikke skulle testes i de discipliner vi havde trænet i, men også i om hunden kunne dirigerede i vand. Jeg havde sommerferie, så hunden og jeg trænede døgnet rundt for at blive klar, og jeg tog afsted til prøven med en forventning om en placering midt i feltet. Men jeg skulle blive meget klogere. Jeg blev nemlig ramt af det Gitte så fint beskriver - en hund der havde fået for meget. Den ville intet den dag. Ikke engang gå pænt på plads kunne vi blive enige om, og om ikke en sidste plads så var det i hvert fald tæt på. Den flinke mand med krikænderne var der også den dag, og han sagde nogle kloge ord til mig - "Husk nu at det er den samme hund du tager hjem med som den du kom med". Efter en kort pause fra den intensive træning var min hund da også på toppen igen, og nu kunne den igen alt det vi havde trænet. Desværre ville skæbnen der involverede et forlist forhold og ny adresse på et kollegium det sådan at den fortsatte glæde af hunden ikke blev min men en anden jægers.
Mit point med alt dette er at på samme måde som vi mennesker er forskellige så er vores firbenede jagtkammerarter det også og man skal tilpasse træningen efter sindelaget hos den hund man har med at gøre. Det der virker på en skarp hund kan ødelægge en blød. En kærlig ejer med en konsekvent håndtering (så hunden ved hvad der forventes af den) og den fasthed der passer til den pågældende hund vil dog stort set altid få et godt resultat ud at arbejdet med hunden.
Din hund skal nok lære at hente ænder og bringe dem hele hjem, for du er allerede godt igang med at indhente viden så du kan tilpasse et program der passer til din hund. Og det er rigtigt godt at du ikke bare tage det vi kommer med for gode vare men med udgangspunkt i dit kendskab til din hund bruger vores input til at gøre det der er det rigtige for dig og din hund.
God fornøjelse.
En aften var jeg så så heldig at møde en jæger jeg kendte godt og min hund fik lov at øve sig lidt på de krikænder han havde skudt. På den måde kom der jo en ny dimension på disse udflugter.
Jeg tror at det var næste gang vi var afsted at jeg bestemte mig for at komme patroner i bøssen og jeg var oven i købet så heldig at jeg rent faktisk ramte en bekkasin. Efter skuddet snakkede jeg lidt med min hund og så gik vi ellers ud for at finde bekkasinen. Den blev fint apporteret, og vi øvede med den i haven i dagene der efter.
Senere tog jeg den med på en fællesjagt. Jeg havde selvfølgeligt alt udstyret med, men det var nu mest for at holde fast i stemningen/oplevelsen af at skulle på jagt, for mit fokus var den dag alene på hunden. Jeg fik lov at gå imellem 2 andre hunde min hund kendte i forvejen og deres ejere vidste jeg ikke ville se skævt til min hund der jo også ville lege lidt og ikke kun havde fokus på jagten. Min hund fulgte dels efter de andre hunde og observerende dem og dels småsøgte den på egen hånd. Det gik fint uden at være noget fantastisk - rigtige hundefolk ville sikkert belære mig om at skovjagt ikke egner sig til sådan noget da man ikke kan se hunden hele tiden, men for mig var det vigtigt at få trænet hunden i at holde kontakt. Dette havde jeg igennem hundens opvækst indøvet ved at gemme mig hvis hunden ikke var opmærksom på hvor jeg var når vi gik tur.
Ikke så længe efter kom så dagen for den første store fællesjagt. Hunden var nu 6 måneder på dagen. Igen havde jeg fokus på hunden, og gik også her ved siden af en hund min kendte. Jeg skød ikke noget, men den dag apporterede min hund 2 ænder og en sneppe som en anden hund havde opgivet. Jeg så chancen for at blive tilbage og så i roligt tempo søge det høje græs igennem til vi fandt sneppen.
Hunden jeg her har skrevet om havde en mor der var en blanding af Pointer og Lab, og faren var en Tysk Korthåret - det var sq en fornøjelse at skrive Blanding på pokalen for jaktdressur i klassen 0-2 år. Men den pokal i skabet havde jeg så løst billet til vinderprøven. En uge før denne var der en der var så venlig at gøre mig opmærksom på at man der ikke skulle testes i de discipliner vi havde trænet i, men også i om hunden kunne dirigerede i vand. Jeg havde sommerferie, så hunden og jeg trænede døgnet rundt for at blive klar, og jeg tog afsted til prøven med en forventning om en placering midt i feltet. Men jeg skulle blive meget klogere. Jeg blev nemlig ramt af det Gitte så fint beskriver - en hund der havde fået for meget. Den ville intet den dag. Ikke engang gå pænt på plads kunne vi blive enige om, og om ikke en sidste plads så var det i hvert fald tæt på. Den flinke mand med krikænderne var der også den dag, og han sagde nogle kloge ord til mig - "Husk nu at det er den samme hund du tager hjem med som den du kom med". Efter en kort pause fra den intensive træning var min hund da også på toppen igen, og nu kunne den igen alt det vi havde trænet. Desværre ville skæbnen der involverede et forlist forhold og ny adresse på et kollegium det sådan at den fortsatte glæde af hunden ikke blev min men en anden jægers.
Mit point med alt dette er at på samme måde som vi mennesker er forskellige så er vores firbenede jagtkammerarter det også og man skal tilpasse træningen efter sindelaget hos den hund man har med at gøre. Det der virker på en skarp hund kan ødelægge en blød. En kærlig ejer med en konsekvent håndtering (så hunden ved hvad der forventes af den) og den fasthed der passer til den pågældende hund vil dog stort set altid få et godt resultat ud at arbejdet med hunden.
Din hund skal nok lære at hente ænder og bringe dem hele hjem, for du er allerede godt igang med at indhente viden så du kan tilpasse et program der passer til din hund. Og det er rigtigt godt at du ikke bare tage det vi kommer med for gode vare men med udgangspunkt i dit kendskab til din hund bruger vores input til at gøre det der er det rigtige for dig og din hund.
God fornøjelse.
Mvh.
Yeti
Yeti