Apporteringsproblem

[Vilsgaard]

Jeg har med interesse læst tråden, og har et tillægsspørgsmål.

Jeg har en Golden Retriever han på godt 3 år. Da jeg fik ham havde jeg ikke jagttegn, det tog jeg først sidste forår. Så var det at jeg tænkte om det er for sent at lære hunden at gå på jagt nu?

Den er utrolig nervefast, og er på ingen måde nervøs. Det er meget selvsikker, og har en utrolig energi, og en fantastisk næse.

I aften gik vi feks tur nede i "skoven" på den jord vi bor på. Vi går altid i line til vi er i starten af skoven, da der går travheste for rigtig mange penge på foldene på vej derned. Inden jeg slipper hunden klapper jeg altid højt i hænderne mange gange, for at få det vildt til at lette som der nu er dernede, for at hunden ikke skal drøne efter det. Men i aften skete det som så mange gange før. Selvom jeg havde klappet rigtig grundigt endda, så var der åbenbart 2 råer der trykkede, og dem fik hunden færten af med det samme. Den rejste dem, og løb så ellers efter dem, lige til jeg piftede efter den, hvorved den vendte om og kom på plads.

Den er også utrolig interesseret i de fasaner den får lettet med mellemrum, men dem kan den jo af gode grunde ikke få fat i :o)

Når den løber rundt i "skoven", går den gennem alt. I dag løb den for fulde drøn igennem tæt hindbærkrat uden at kny, og den står på ingen måde tilbage for at tage en tur i mosen, eller åen der også er på jorden.

HVis I mener der er en god chance for at gøre ham til en jagthund hen af vejen, hvordan griber jeg det så an? På en stille og rolig måde altså. Har ingen intentioner om at rende til fine prøver og den slags. Syntes bare at det kunne være dejligt for hunden, at blive brugt til den som den er skabt til. Selvfølgelig vil det så også være en bonus for mig med en hund jeg kan bruge når jeg er på jagt.

Man er først en rigtig mand når man er Morfar"