Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kan folk ikke få et seriøst svar mere ???
#19
Jeg faldt lige over denne tråd, da jeg sad og kiggede på ældre indlæg.

Jeg tror godt at jeg kan give min besyv med, da jeg må betegnes som ny jæger (tog jagttegn sidste forår).

Jeg handlede selvfølgelig mine våben ud fra hvilke midler jeg havde til rådighed (15.000 kr) til både riffel og haglbøsse. Jeg nægtede at gå på jagt for lånte penge.

Jeg endte op i en Sabatti Rover 870 DL 308win, med en Tasco Titan 3-9x40, og en Jaguar White Diamond 12/76 OU. Jeg var ret glad for mine våben, og syntes selv det var et fint startsæt, og det var kun købt til jagt i DK.

Se om I kan finde nogle tråde om den riffel og den kikkert, ud over dem jeg har lavet [Big Grin]

En dag jeg søgte efter noget våbenrelateret info, faldt jeg over NVF, men efter et par måneder blev jeg bortvist, da jeg tog mig den grove frihed at svar admin igen [Smile], jeg blev anbefalet jer af Happy, og har aldrig fortrudt at jeg kom med i VTF. Men jeg må medgive Rex, at jeg i starten følte mig som en andenrangs jæger med det udstyr jeg havde til rådighed, og tænkte, at det jeg havde købt da var den største fejltagelse jeg havde begået. Grunden dertil var, som Rex nævner, at der stort set ikke findes seriøse tråde om udstyr i den ende af den økonomiske skala hvor alle kan være med, og at jeg derfor fik den opfattelse, at det eneste der var noget værd, var alle de fine mærker, både hvad våben og udstyr angår.

Efter at have brugt mit indkøbte grej, fandt jeg ud af, at jeg faktisk skød bedre med min billige riffel med en billig kikkert monteret, end flere af dem på skydebanen som havde hunde dyre rifler med de kronede Zeiss kikkerter på. Så jeg indså, at det ikke er det dyre grej der gør en god jæger alene, men at bedre grej kan blive nødvendigt i givne situationer, hvor det billige simpelthen ikke er godt nok (f.eks natjagt). Jeg tror bare, at det er sådan, at når man har været jæger gennem nogle år, ja så vokser ens våbenskab ofte, og kvaliteten på tingene i skabet stiger ligeledes. Det er jo en naturlig udvikling.

Havde jeg fået af vide, at jeg skulle ofre 30.000 kr. på grej for at kunne dyrke jagt på et fornuftigt plan, ja så havde jeg nok ikke taget jagttegnet.

I dag forstår jeg de som anbefaler de dyre kvalitetsmærker hvad sigtekikkerter angår, og misforstår det ikke som snobberi (gjorde jeg nok i starten) eller forkert vejledning. men som Rex rigtigt siger, så er det meget lidt der bliver skrevet om middelklassegrej. Dog føler jeg, at jeg altid har fået brugbare svar, når jeg bare har sat en maks pris på mine spørgsmål.

Jeg er sgu stadig langt fra en velhavende jæger, men har indset, at man faktisk også kan få de gode mærker for billige penge. Køb brugt privat :o) (Undskyld Rex), men så er det jo pludselig muligt at rage noget af det til sig, som man før troede ikke var muligt. Jeg har selv lige skiftet min Tasco sigtekikkert ud med en brugt Schmidt & Bender, af den simple årsag, at mit behov ændrede sig. Pludselig var natjagt efter vildsvin en mulighed, og det rakte Tascoens evner ikke til. Havde jeg ikke skulle jage om natten, så have jeg ikke skiftet kikkert de næste mange år, da den fungerede upåklageligt!

Jeg tror minimum, at jeg bruger 3 timer om dagen på VTF, så skræmt væk kan man ikke ligefrem sige at jeg er. Jeg er tværtimod glad for medlemmer der med glæde øser ud af deres erfaringer. Når ens egen viden efterhånden vokser, kan man jo selv begynde at vejlede de unge nyjægere, hvis lommer ikke bugner af penge.

Jeg håber ikke at indlægget er forvirrende, men det er lidt sværere at udtrykke sig på skrift end med ord [8D]

[Image: jger.jpg] Man er først en rigtig mand når man er Morfar"
"Den der ler sidst er langsomt opfattende"
Svar


Beskeder i denne tråd
Kan folk ikke få et seriøst svar mere ??? - af Vilsgaard - 05-06-2010, 01:16 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 7 gæst(er)