26-09-2010, 12:50 AM
Efter et 5 timer langt pædagogisk arrangement på skolen, med temaet "klasseledelse" [B)], var det rart at komme hjem og koble lidt fra. Netskæringsjernene er sluppet igennem nåleøjet og har fået adgang til en af pladerne.Jeg har ikke været tilfreds med at de lå og skrumlede rundt i kasserne. Her havde jeg lavet små skindhætter til dem for at beskytte de sarte skær. Nu er de pakket ud og hængt i stativ. Valnøddetræet er stjålet fra et af de første stykker, jeg i sin tid købte.Skæftestykket er for længst faldet for den tiltagende kræsenhed, der kan følge, når man for alvor føler timeforbruget på en skæftning. Nu har det så bare fået en anden funktion end den oprindeligt tænkte. Der er mere af det, og jeg finder såmænd nok en fornuftig anvendelse. Der blev også taget til et par skæfteforlængelser.
Næste opgave bliver at lave en lille plade til 3 størrelser barrel bedding tools.
Walnut