05-12-2010, 11:56 PM
Hej med Jer
Helt tilbage i 2008 fik fungerende jagttegnslærere mulighed for at komme med kommentarer til en ny jagtprøve. Nedenstående ses det som jeg dengang indsendte.
Der er dog ikke nødvendigvis kun tale om en ramme-prøve - det har også været drøftet at dokumentation for en vis skydeaktivitet skulle indføres. I starten syntes jeg ikke om det, men på den anden side set så handler det jo om at kende sin begrænsning, så man kun skyder på de chancer der er gode for en selv, og ved at skyde meget, kender man forhåbentlig sine evner (eller mangel på samme).
Mvh. Ole (Jagttegnslærer siden 1998)
Her er de vigtigste dele af mit indlæg jeg sendte dengang :
Træfsikkerhed haglgevær :
Ved indførelse af skydeprøve, så lav det endeligt som ved riffel. Således at jagtprøven indeholder våbenbetjening som i dag, mens den præcisionsmæssige test kommer efterfølgende. Det vil være ærgerlig at selve jagtprøven skal trækkes i langdrag indtil tilfredsstillende præcision opnåes. Nogle skal bruge 5 skydninger, mens andre måske skal bruge 50 skydninger for at opnå at kunne ramme eksempelvis halvdelen af lerduerne. Dog skal man huske at anskydningsproblematikken også handler om at kende sin egen begrænsning, og kun skyde på de chancer der er gode for en selv. En skytte der kan ramme på 25 meter laver måske anskydninger på 30 meter, mens en skytte der kan ramme på 20 meter kun skyder på 15 meter og derved får en god træfprocent.
Opførsel under jagt :
Jægerne bør forberedes bedre til sin færden, og vide noget om alle traditionerne omkring afvikling af jagter. Pludselig kan en relativ ny jæger stå som jagtleder. Man bør også lære om andre naturgæsters rettigheder da nogle konsortier fejlagtigt tror at når man har betalt en stor jagtleje, så er det strengt forbudt for alle andre at færdes i ”deres” plantage.
Skudtegn :
Der bør i større omfang medtages viden om skudtegn på vildt, så efterskudsarbejdet lettes for apportører og schweisshunde.
Våbenkendskab :
Våbenstoffet finder jeg generelt ret godt godt. Dog er stoffet omkring aftrækskomponenter lidt til overs. Først forklarer man kursisten om de enkelte dele i et aftrækshus, for efterfølgende at pointere at enhver reparation på våbnet bør foretages af en bøssemager.
For ”Eksisterende jægere” :
Våbenførlighed :
Selvom det måske ikke direkte har noget med selve jagtprøven at gøre, mener jeg at man bør sikre sig at jægere er ”Våbenførlige”, på lige fod med at bilister over 70 år skal til et lægetjek for at bevare sit kørekort. Mister man kørekortet af helbredsmæssige årsager mener jeg det skal vurderes om man på forsvarlig vis kan føre våben.
Skydeprøver :
Er tiden evt. ved at være moden til at eksempelvis riffelprøven, og senere andre skydeprøver, også kommer til at gælde for eksisterende jægere. Der er alligevel en række tilfælde hvor en riffelprøve er krævet. Indfører man prøver for eksisterende jægere bør denne prøve også indeholde en test omkring de grundlæggende sikkerhedsmæssige forhold omkring våbenbetjening. Specielt hvis jægeren har sit jagttegn fra den tid hvor der ingen prøve var, og dermed aldrig har fået undervisning i korrekt våbenbetjening. Vandret bøsseføring er udfra mine oplevelser mere reglen end undtagelsen i visse kredse. Skydeprøven kunne jo blot kombineres med en kort handlebane forud for selve skydningen.
Helt tilbage i 2008 fik fungerende jagttegnslærere mulighed for at komme med kommentarer til en ny jagtprøve. Nedenstående ses det som jeg dengang indsendte.
Der er dog ikke nødvendigvis kun tale om en ramme-prøve - det har også været drøftet at dokumentation for en vis skydeaktivitet skulle indføres. I starten syntes jeg ikke om det, men på den anden side set så handler det jo om at kende sin begrænsning, så man kun skyder på de chancer der er gode for en selv, og ved at skyde meget, kender man forhåbentlig sine evner (eller mangel på samme).
Mvh. Ole (Jagttegnslærer siden 1998)
Her er de vigtigste dele af mit indlæg jeg sendte dengang :
Træfsikkerhed haglgevær :
Ved indførelse af skydeprøve, så lav det endeligt som ved riffel. Således at jagtprøven indeholder våbenbetjening som i dag, mens den præcisionsmæssige test kommer efterfølgende. Det vil være ærgerlig at selve jagtprøven skal trækkes i langdrag indtil tilfredsstillende præcision opnåes. Nogle skal bruge 5 skydninger, mens andre måske skal bruge 50 skydninger for at opnå at kunne ramme eksempelvis halvdelen af lerduerne. Dog skal man huske at anskydningsproblematikken også handler om at kende sin egen begrænsning, og kun skyde på de chancer der er gode for en selv. En skytte der kan ramme på 25 meter laver måske anskydninger på 30 meter, mens en skytte der kan ramme på 20 meter kun skyder på 15 meter og derved får en god træfprocent.
Opførsel under jagt :
Jægerne bør forberedes bedre til sin færden, og vide noget om alle traditionerne omkring afvikling af jagter. Pludselig kan en relativ ny jæger stå som jagtleder. Man bør også lære om andre naturgæsters rettigheder da nogle konsortier fejlagtigt tror at når man har betalt en stor jagtleje, så er det strengt forbudt for alle andre at færdes i ”deres” plantage.
Skudtegn :
Der bør i større omfang medtages viden om skudtegn på vildt, så efterskudsarbejdet lettes for apportører og schweisshunde.
Våbenkendskab :
Våbenstoffet finder jeg generelt ret godt godt. Dog er stoffet omkring aftrækskomponenter lidt til overs. Først forklarer man kursisten om de enkelte dele i et aftrækshus, for efterfølgende at pointere at enhver reparation på våbnet bør foretages af en bøssemager.
For ”Eksisterende jægere” :
Våbenførlighed :
Selvom det måske ikke direkte har noget med selve jagtprøven at gøre, mener jeg at man bør sikre sig at jægere er ”Våbenførlige”, på lige fod med at bilister over 70 år skal til et lægetjek for at bevare sit kørekort. Mister man kørekortet af helbredsmæssige årsager mener jeg det skal vurderes om man på forsvarlig vis kan føre våben.
Skydeprøver :
Er tiden evt. ved at være moden til at eksempelvis riffelprøven, og senere andre skydeprøver, også kommer til at gælde for eksisterende jægere. Der er alligevel en række tilfælde hvor en riffelprøve er krævet. Indfører man prøver for eksisterende jægere bør denne prøve også indeholde en test omkring de grundlæggende sikkerhedsmæssige forhold omkring våbenbetjening. Specielt hvis jægeren har sit jagttegn fra den tid hvor der ingen prøve var, og dermed aldrig har fået undervisning i korrekt våbenbetjening. Vandret bøsseføring er udfra mine oplevelser mere reglen end undtagelsen i visse kredse. Skydeprøven kunne jo blot kombineres med en kort handlebane forud for selve skydningen.