Elgjagt og mere til ... nu med billeder

[Claxel]

Det var vores anden elgjagtsperiode. Første gang havde jeg nedlagt en kalv, da jeg drev og Lennart havde skudt en 4-takker tyr, da han gik igennem.

Begge dyr var blevet solgt, da vi ikke havde tid til at forlægge dem selv

Denne gang var vi kun 4 jægere. Finn og Kjell Roger havde meldt forfald.

Vi havde aftalt at vi ville skyde på tyr, eller enlig ko.

Vi har gennem nogle år set en ko der gik alene og i ugen op til elgjagten havde hun gået og været i ombrunst, så sådan en goldko ville være fin at få væk.

Gennem jagtsæsonen har jeg set 5 forskellige tyre, samt diverse køer, både med og uden kalve. Så forventningerne til denne tur fejlede ingenting.

Som sædvanlig ville vi gå ud på anstand om morgenen, hvor vi måtte skyde det som kom for. Ingen af os havde opbrugt årets bukkekvote, så kom der en seksender, var det ok at skyde. Gris var også en mulighed, de findes også her som fast bestand.

Vi trak lod om tårne og siger og gik til bilerne. Jeg havde trukket en stige ikke så langt fra hytten, så jeg valgte at tage mit grej og gå derned.

Der blev ikke set jagtbare elge om morgenen, jens G havde set ko med kalv. Lennart og Jens B havde ingenting set, jeg så to dyr, hvor det ene var en gaffelbuk. Jeg hørte noget pusle bag mig på et tidspunkt og drejede mig i stagen. Pludselig var lyden der igen, nok 50-60 meter bag mig. Næste lyd jeg hørte var en grynten, men grisen kom aldrig til syne.

Efter morgenkaffen, skulle vi så prøve at trykke et stykke af. Jens G ville gerne gå, vi andre blev placeret strategisk korrekt, men tre mand var ikke meget til at dække den valgte såt.

Da jens manglede 200 meter i at være fremme ved mig, så jeg noget ovre mod højre. En ræv var det der kom ud, men trods megen gymnastik, lykkedes det mig ikke at få den fri af græsset, så jeg kunne slippe en kugle.

Rådyr fremad lød det fra drevet, vi havde aftalt at skyde lam, men der kom intet ud hvor jeg stod.

På vej mod næste såt, så Lennart noget ud af øjenkrogen. Og dér, godt 300 meter borte, der stod den enlige elgko. ”Det er hende vi skal skyde”, sagde Jens G. Han havde sin drivjagtsriffel med, den kender han ikke kuglebanen på, på den afstand. Lennart har skudt rigtig mange elge, bl. a. 8 alene på en dag, så han afstod gerne fra at prøve. Jens B er trofæjæger, så han var ligeglad med at skyde.

”Skal jeg skyde den”? Spurgte jeg. ”Kan du”, spurgte Jens G. ”Ja” svarede jeg, det mente jeg da i hvert fald ...

Det var blot skrubumuligt at komme nærmere, for koen stod og sikrede ned mod os. Jeg prøvede at sætte mig ned, så jeg kunne bruge bi-pod'en, men der var buske i vejen. Så ville jeg skyde, måtte det være stående med skydestokken.

Ca. midt i billedet, mellem højspændingsmasterne, er der et lille indhak i skovkanten, hvor elgen stod ...



Jeg slog stokken op og målte afstanden. Leicaen sagde 327 meter, et endog meget langt skud. Jeg havde ikke skudt på så langt hold før, men til gengæld kendte jeg kuglebanen og riflens formåen. Jeg klikkede 30 klik op, skruede op på 17 x forstørrelse og stillede parallaxen.

Koen stod lidt skråt, så jeg havde et fixpunkt, 20 cm bag forbenet, træfområdet var stadig ret stort. Så længe hun stod sådan, ville hun ikke kunne flytte sig, så det var først hvis hun drejede hovedet, at hun ville flytte på sig. Jeg lagde riflen an og rettede sigtet ind. Jo, korset var til at styre, med den stok skal man ryste meget, før det bliver kriminelt. Hun stod stadig som en statue og vidste ikke rigtig hvad der foregik, dér langt væk. Billedet i kikkerten var bløde bevægelser, der gik op og ned. Da korset nærmede sig nedefra, klemte jeg skuddet af. 7mm'erens kontante wamm, blev efterfulgt af kuglehvæset, der afsluttedes med et dybt Pounk. I skuddet knækkede koen lidt sammen i forbenene, drejede rundt i én bevægelse og forsvandt i skoven.

”Du ramte” sagde Jens B, det var jeg da heller ikke i tvivl om.

Men hvor? Der er altid en vis nagen, når vildtet ikke forender i skuddet. Lennart som har sporet rigtig mange elge, fordelte os andre på poster og ville selv gå op og se på skudsteddet. Jeg gik over i en stige, 120 meter der hvor elgen forsvandt. Prøvede at ”køre filmen frem og tilbage” hvordan skuddet var gået. Jo, korset havde stået rigtigt da skuddet lød. På den afstand har en 7 mm Rem stadig samme energi som en 6,5x55 har ved 100 meter. Det måtte være i orden. Lennart dukkede op på skudsteddet og jeg kunne se han gik på sporet. Der gik små 5 min, så kom skuddet. Hvad nu? Tænkte jeg, der løber altid en masse tanker gennem hovedet, når man har skudt. Er den løbet, har han skudt den, er den væk …

Men kort efter ringede telefonen og Lennarts stemme lød, ”det är färdigt”. ”Er hun død” spurgte jeg, ”ja” lød det. Så var det bare at komme derop og se nærmere.

Lennarts skud havde blot været som signal til at vi kunne komme.

Jeg hentede Jens B og sammen gik vi ind i skoven, for at finde den røde hat der var sat som markering, medens Lennart og Jens G kørte hjem efter ATV'en.

Vi fandt hende, forendt ca. 80 meter fra skudsteddet.



Så var det fat i kniven og begynde at brække elgen. Det er altid et mas, når man ikke er vant til så store dyr. Et rådyr brækker jeg på under 2 minutter, sådan en frue her tager noget længere tid.

Lige da de andre kom tilbage, blev jeg færdig. Vi bandt elgen til bagagebærere og Jens begyndte at trække den ud. Hvor er det nemt med det rette grej, sidste år hev vi Jens G's titakker ud med 200 meter reb og en bil, det er ikke ufarligt.

Jeg bar lever og hjerte ud, Lennart dirigerede og Jens B havde nok at gøre med at få sig selv ud.

Ude på grusvejen læssede vi elgen på traileren, nu skulle vi hjem til kaffe og senere skulle elgen flås.

Der var stadig mulighed for mere jagt, men elgjagten var slut.

K&B Clax []



Selv den ringeste dag på jagt, er bedre end den bedste dag på jobbet ... []

Det skud der ikke er skudt, har ingen fortrudt ...