16-12-2011, 02:45 AM
Nu er der flere der har draget paraleller mellem jagt og feltskydning.
Det vil jeg gerne knytte en kommentar til da jeg selv er en af dem der skyder et hovedskud en gang imellem.
Feltskydning. Banen er lagt med en vis sværhedsgrad som man kan skruue på ved hjælp af 3 paremetre. #1 afstand, #2 skydestilling(læs graden af stabilitet) og #3 målets størrelse. Sværhedsgraden er lavet så ingen eller højest 1 skyder maximum point. Skytten stresses af nervøsitet, begrænset skydetid, gruppepres og larm fra sidemanden.
Alt i alt en halvsvær situation.
Når jeg eller G.T. er alene på madjagt eller regulering har vi ret stor indflydelse på en del af parametrene.
Der er ingen naboskytter der larmer og der er intet tidspres. Der er heller intet krav om at jeg kommer til skud. Jeg bestemmer selv om jeg føler at jeg er i stand til at afgive et dræbende skud.
Jeg har nogen gange fået bukke feber og måtte derfor undlade at skyde.
Hvis jeg ikke føler det er forsvarligt, så bruger jeg da gerne en ½ time mere på at komme tættere på og jeg bruger så lav og stabil en skydestilling som jeg kan komme til i situationen.
Ingen af disse ting kan lade sig gøre ved en feltskydning.
Med hensyn til sværhedsgraden så har jeg sjældent eller aldrig til en feltskydning oplevet at skulle skyde 1 skud på 30-40 meter fra lav skydestilling med fast anlæg, uden tidspres og skydetvang, ingen naboskytter på så stort et mål. Min riffel skyder 20mm grupper på 200 meter og min kikkert kan forstørre op til 30 gange.
Jeg har selv arrangeret mange feltskydninger og har altid lagt vægt på at hver station skal have indbygget noget pædagogik. Vi har prøvet mange gange at lave en skydning hvor man frit kunne vælge sværhedsgraden ved at der kunne vælges lette, mellemsvære eller svære mål. Pointgivningen var sådan at træffere gav pluspoint, jo sværere jo flere, men forbiskud/anskydninger gav minuspoint.
Her var tanken bag skydningen at man ikke skulle vælge en sværere skiven end det man kunne magte. Man blev jo straffet på point hvis man ikke ramte.
Alle skytter blev opfordret til at gøre op med sig selv hvor god man mente man var og så vælge sværhedsgraden ud fra det. Traf man det rigtige valg, gik man derfra med pluspoint. Overvurderede man egne evner gik man derfra mange point fattigere.
Da skydningen var overstået måtte vi i skydeudvalget konstatere alle ALLE pånær 2 skytter valgte den sværeste bane og mange blev straffet rigtig hårdt. (målet var et sælhovede på 235 meters afstand og den dag var vejret regn og blæst.)
Det var vores håb at bare nogen af skytterne ville gå hjem og tænke over hvor deres egen begrænsning ligge. Behovet for selvransagelse kunne læses på resultatlisten.
Jeg kan forøvrigt huske at på en af banerne på Stilling Jagtforenings feltskydning (mange VTF skytter) skød vi stående med en knækket rive som hjælpemiddel på vistnok 60 meter. En ikke særlig jagtrelevant skydestilling som jeg aldrig kunne finde på at benytte mig af andre steder.
Tilbage til min egen jagt:
Jeg bruger kun det bedste grej og jeg tager sjældent på jagt uden at have kontrolskudt riflen samme dag eller dagen før. (jeg har adgang til skydebane døgnet rundt)
Jeg er 100% mit ansvar bevidst om at udføre mit jæger erhverv på en sober måde og jeg gør intet ulovligt. Jeg opfordrer heller aldrig nogen til at gøre som jeg gør for jeg kan ikke sætte mig ind i andres psyke når de er i en jagtsituation.
Jeg synes heller ikke at G.T's billeder er specielt repræsentative for hovedparten af jægere i Danmark, men de er da i hvert fald grundlag for en kraftig debat.
Lige så lidt som jeg bryder mig om G.T.'s billeder (jeg finder dem ikke ulækre. Blot unødvendige) synes jeg om udtalelser som Allan2 kom med,citat: som sagt forbandet svineri. ingen respekt kun ren blærerøv. fy for sat..og skønne billeder af få ud på nettet ,, forbandet svineri´´
Allan2 brækker sin galde ud over en medjæger i et sprogniveau jeg ikke vil ned på. Uden at han i øvrigt forholder sig til emnet. Ikke just en type der repræsenterer kernen at de danske jægere.
Til sidst vil jeg bare lige tilføje.
Hvem udfører det bedste jægerhåndværk. En jæger, der har trænet 10.000vis af skud med alle mulige våben og bevist at han er i stand til at skyde godt under pres og som en gang imellem skyder et hovedskud på 30-40 meter, siddende i ro og mag?
Eller ham pralrøven der skyder efter vildsvin og kronvildt, fritstående på op til et par hundrede meters afstand uden hensyn til træfpunkt og patronforbrug.
I det sidste tilfælde synes jeg at Allan2's galde passer bedre.
Forhold jer nu til facts og kom ind i kampen med saglige kommentarer. Lad galden blive i galdeblæren []
--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!
No true craftsman ever listened!
Det vil jeg gerne knytte en kommentar til da jeg selv er en af dem der skyder et hovedskud en gang imellem.
Feltskydning. Banen er lagt med en vis sværhedsgrad som man kan skruue på ved hjælp af 3 paremetre. #1 afstand, #2 skydestilling(læs graden af stabilitet) og #3 målets størrelse. Sværhedsgraden er lavet så ingen eller højest 1 skyder maximum point. Skytten stresses af nervøsitet, begrænset skydetid, gruppepres og larm fra sidemanden.
Alt i alt en halvsvær situation.
Når jeg eller G.T. er alene på madjagt eller regulering har vi ret stor indflydelse på en del af parametrene.
Der er ingen naboskytter der larmer og der er intet tidspres. Der er heller intet krav om at jeg kommer til skud. Jeg bestemmer selv om jeg føler at jeg er i stand til at afgive et dræbende skud.
Jeg har nogen gange fået bukke feber og måtte derfor undlade at skyde.
Hvis jeg ikke føler det er forsvarligt, så bruger jeg da gerne en ½ time mere på at komme tættere på og jeg bruger så lav og stabil en skydestilling som jeg kan komme til i situationen.
Ingen af disse ting kan lade sig gøre ved en feltskydning.
Med hensyn til sværhedsgraden så har jeg sjældent eller aldrig til en feltskydning oplevet at skulle skyde 1 skud på 30-40 meter fra lav skydestilling med fast anlæg, uden tidspres og skydetvang, ingen naboskytter på så stort et mål. Min riffel skyder 20mm grupper på 200 meter og min kikkert kan forstørre op til 30 gange.
Jeg har selv arrangeret mange feltskydninger og har altid lagt vægt på at hver station skal have indbygget noget pædagogik. Vi har prøvet mange gange at lave en skydning hvor man frit kunne vælge sværhedsgraden ved at der kunne vælges lette, mellemsvære eller svære mål. Pointgivningen var sådan at træffere gav pluspoint, jo sværere jo flere, men forbiskud/anskydninger gav minuspoint.
Her var tanken bag skydningen at man ikke skulle vælge en sværere skiven end det man kunne magte. Man blev jo straffet på point hvis man ikke ramte.
Alle skytter blev opfordret til at gøre op med sig selv hvor god man mente man var og så vælge sværhedsgraden ud fra det. Traf man det rigtige valg, gik man derfra med pluspoint. Overvurderede man egne evner gik man derfra mange point fattigere.
Da skydningen var overstået måtte vi i skydeudvalget konstatere alle ALLE pånær 2 skytter valgte den sværeste bane og mange blev straffet rigtig hårdt. (målet var et sælhovede på 235 meters afstand og den dag var vejret regn og blæst.)
Det var vores håb at bare nogen af skytterne ville gå hjem og tænke over hvor deres egen begrænsning ligge. Behovet for selvransagelse kunne læses på resultatlisten.
Jeg kan forøvrigt huske at på en af banerne på Stilling Jagtforenings feltskydning (mange VTF skytter) skød vi stående med en knækket rive som hjælpemiddel på vistnok 60 meter. En ikke særlig jagtrelevant skydestilling som jeg aldrig kunne finde på at benytte mig af andre steder.
Tilbage til min egen jagt:
Jeg bruger kun det bedste grej og jeg tager sjældent på jagt uden at have kontrolskudt riflen samme dag eller dagen før. (jeg har adgang til skydebane døgnet rundt)
Jeg er 100% mit ansvar bevidst om at udføre mit jæger erhverv på en sober måde og jeg gør intet ulovligt. Jeg opfordrer heller aldrig nogen til at gøre som jeg gør for jeg kan ikke sætte mig ind i andres psyke når de er i en jagtsituation.
Jeg synes heller ikke at G.T's billeder er specielt repræsentative for hovedparten af jægere i Danmark, men de er da i hvert fald grundlag for en kraftig debat.
Lige så lidt som jeg bryder mig om G.T.'s billeder (jeg finder dem ikke ulækre. Blot unødvendige) synes jeg om udtalelser som Allan2 kom med,citat: som sagt forbandet svineri. ingen respekt kun ren blærerøv. fy for sat..og skønne billeder af få ud på nettet ,, forbandet svineri´´
Allan2 brækker sin galde ud over en medjæger i et sprogniveau jeg ikke vil ned på. Uden at han i øvrigt forholder sig til emnet. Ikke just en type der repræsenterer kernen at de danske jægere.
Til sidst vil jeg bare lige tilføje.
Hvem udfører det bedste jægerhåndværk. En jæger, der har trænet 10.000vis af skud med alle mulige våben og bevist at han er i stand til at skyde godt under pres og som en gang imellem skyder et hovedskud på 30-40 meter, siddende i ro og mag?
Eller ham pralrøven der skyder efter vildsvin og kronvildt, fritstående på op til et par hundrede meters afstand uden hensyn til træfpunkt og patronforbrug.
I det sidste tilfælde synes jeg at Allan2's galde passer bedre.
Forhold jer nu til facts og kom ind i kampen med saglige kommentarer. Lad galden blive i galdeblæren []
--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!
No true craftsman ever listened!
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....
Mvh M@X 2.1
Mvh M@X 2.1