05-03-2012, 12:34 PM
Jeg går ind for, at man tilstræber og har en konstant ambition om at overholde alle love og regler, uanset hvor tossede de end måtte synes, og hvis man er fundamentalt uenig i et konkret lovgrundlag, skal man forsøge at ændre praksis med de til rådighed værende lovlige midler. Det er i min verden indiskutabelt. Men vi skal debattere og drøfte ret og rimelighed, og jeg kan konstatere, at der særligt inden for belysningsområdet hersker autonomi blandt den lille skare af jægere og forhandlere, jeg er stødt på i det svenske. Argumentationen lader til at være, at det er bedre at ramme grisen korrekt med lys end at anskyde den på grund af dårlig sigt. Det er ulovligt ja, men der er et rationale i metoden, som jeg kan forstå - uden at det betyder accept af lovbruddet. Brådne kar vil der altid være. De er der allerede. Og lad os da ikke kun knytte risikoen for et moralsk skred til belysningsmidler på våben og natobservationsudstyr. En buk kan jo også blive skudt på en belyst foderplads udenfor jagttiden - med et ulovligt våben, forkert ammunition og kalibervalg af en person uden jagttegnet eller betalt viltvårdsavgift.