Bæverjagt i Värmland 2012

[ujensen]

Her kommer så afrapporteringen:

Da børnene var afleveret torsdag morgen gik turen mod
Värmland. Vi ville egentlig gerne have været afsted tidligere men når jeg tager afsted i fire dage, foretrækker jeg at forsøge at gøre min del inden jeg smutter.
De sidste 15-20 km tager vi bagvejen for at runde Lille Ulvattnet, hvor jeg skød bæver for 4 år siden. Der var intet frisk gnav (afbarkede grene i vandkanten som tegn på bæveraktivitet) så vi fortsatte ned til byen og videre til Asser, hvor vi indløser jagtkort. Han fortalte at der var skudt en bæver for en uge siden og at isen var brudt meget tidligt i år. Videre ud i reviret for at finde egnede steder til aftenen og morgenens jagt. Klokken var ved at være seks før vi havde fundet det første sted og vi begynder at have lidt travlt. Det er ærgeligt at ende et sted, som man egentlig ikke har tillid til til og så være låst der to ud af seks outings (hvad hedder det på dansk?). Nå, vi fandt et sted til Søren nede ved en sø, med fint udsyn og skydemulighed flere steder hvis der dukkede en bæver op. Jeg skulle sidde ved den elv, hvor jeg skød til en bæver for to år siden uden at finde den [B)]. Hjem i hytten og få grejer ind, mad i hovedet og jagttøj på. Jeg kom ned til elven men kunne ikke rigtig finde en god plads, hvor jeg havde planlagt det. Jeg besluttede at pürche længere ned langs elven for at finde et bedre sted at sidde. Der var ikke mere gnav og jeg endte med at vende tilbage til det første sted, dog på den anden bred. Jeg havde lavet en masse påstyr og var først på plads kl. 21.00 []. Pudsigt nok så jeg ingen bæver, men planlagde at sidde oppe på skrænten ved en lille stikvej næste morgen. Det ville godt nok ikke give så meget udsyn over elven og et længere skud, men jeg kunne komme dertil uden at larme for meget. Hjemme i hytten, var det tid til en øl og lidt snak om aftenens oplevelser og så i seng. Søren havde heller ikke set noget. Næste morgen kom vi lidt sent ud og det var ved at være lyst før vi var på plads. Jeg vadede lidt rundt før jeg endte oppe på stikvejen. Det var det eneste ste jeg kunne sidde ordentligt. Op med kikkerten og hov, den sten var der da ikke i går. Et hurtigt tryk på afstandsmåleren sagde 98 meter (man bliver lidt overforsigtig, når man har skudt uden at have leveret). Ned og ligge på vejen og finde bæveren i sigtet. Den vender sig om og glider stille ud i elven og er væk. Så tæt på og så 10 sekunder for sent på den. Klokken var 5.20 og bævere er efter sigende vanedyr og meget præcise. Vi ses i morgen, tænkte jeg. Jeg blev siddende en times tid og gik så ud for at se om der var noget frisk gnav i den anden ende af søen. Det var der ikke. Hjemme i hytten stod den på røræg, bacon og pølser [^]. Søren havde siddet og set på en bæver ude på 170 meter men havde undladt at skyde. En bæver er et lille mål, så det man skal have en god følelse.
Ud og lede efter andre steder at sidde samt generelt se os lidt omkring. Det kunne jo være at en af os skød bæver, og så galdt det om at have alternative steder. Der var dog ikke rigtig lovende steder før vi fandt en strækning af elven i den nordlige del af reviret, hvor der var en masse gnav. Ulempen ved denne del, er at elven udgør grænsen til Norge og vi må derfor kun skyde på egen bred. Det begrænser mulighederne noget, men vi fandt og afmærkede nogle gode steder.
Der var ihvertfald nogle initiativrige bævere i området.



Om aftenen var vi ude i god tid og sad begge to oppe ved norskegrænsen. De steder var ikke så lette at komme til i mørke, så vi gemte de første steder til næste morgen. Det var en flot aften men ingen af os så bæver.
Næste morgen var jeg på plads lidt over fire. Jeg kunne kun lige se med håndkikkerten og der var ingen bæver. Den kom heller ikke kl. 5.20 som i går. Mage til manglende punktlighed [B)][]. Vi havde aftalt at slutte kl. 7 og kl 6.30 kom tågen rullende ind. Jeg benyttede mig til at slå en streg og strække benene lidt. Ned og sidde igen og op med kikkerten. Ups, det var da vist konturen af en bæver dernede ved vandet. Ned på jorden og ligge og se gennem sigtekikkerten. Kun jeg kunne se næsten det samme som i håndkikkerten, bare ikke bæveren. Fat i håndkikkerten og jo, den sidder der stadig og jeg kunne placere den i forhold til et par væltede birke. Op med riflen og samme resultat. Jeg lå og stirrede så øjet var ved at poppe ud og en gang imellem kunne jeg lige ane konturen af bæveren. Det stod på i et par minutter og jeg var godt klar over at tiden begyndte at rinde ud. Bævere plejer ikke at sidde på land samme sted for længe af gangen. Jeg fik konturen af bæveren i sigtet flere gange i 1-2 sekunder ad gangen uden at kunne afgive et skud. Endelig lykkedes det og jeg skød mod bladet. Op med håndkikkerten og jo, den lå der stadig. Fat riflen og ned til elven. Der lå den i vandkanten stendød. Stor lettelse og glæde.



Det viste sig at Søren havde skude stort set lige da han kom på plads. Jeg havde ikke hørt hans skud men han havde hørt mit? Der var 2½ km mellem os og vinden var ganske svag men blæste fra mig til ham.



Vi så heller ikke noget om aftenen efter vi havde spist bævergryde [^] og næste morgen valgte vi at sove. Der ventede os en god lang køretur hjem. Herlig tur.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.