Mit livs tur - Afrika

[260REM]

Så er vi hjemme igen efter en fantastisk tur. hjemme fra turen til landet hvor reviret er større end øjet kan se, folkene er sorte og bor i hytter lavet af ler. og vildt er VILDT

Vi landede i Viktoria falls om tirsdagen og blev i lufthavnen modtaget af den faste PH og kvinden der ejer Premier safaris. Efter en halv times kørsel var vi i campen .
Der blev vi presenteret for vores værter. Min kammerat skulle hurtigt vider 200km nord på hvor der var stor løve aktivitet så der var kun mig i campen. Så man skulle lige vende sig til alle de folk der var der til at varte en op. Der var kok, tjener, regngørings/vaskekone, PH, tracker, hende der ejer stedet. Og så div. Til at passe have urtehave osv.
Efter at have indtaget en 3 retters menu. Og småt pakket ud skulle låne riflen indskydes. En gammel cz550 med en kikkert af ukendt mærke i cal 375. men blev overasket den skød jo fantastisk. Og overraskende lidt rekyl ( har skudt 375før ).

Næste morgen
var det op kl 5 og ud i bushen. Vi kørte ud og samlede en lokal op. For at må jage i zim. Skal der være en lokal, en tracker og en PH tilstede.
Første og vigtigste ønske var Afrikas grå spøgelse kuduen. Men ellers hvad vi lige falder over af spændene vildt. Efter kun 20 min gang spotter trackeren en impala og efter ca en time bag efter dyret får vi første chance stokken bliver stillet op, riflen i og skuddet går. Den springer i vejret og løber fra stedet. Da vi kommer derned finder vi en meget lille smule blod og en del hår. Da jeg vender mig og kigger op mod lysningen vi stod i syntes jeg der virker langt. Op med afstandsmåleren og klik 230m den havde jeg ikke lige regnet med. Og sikkert også derfor resultatet blev et strejfskud [xx(]#61516;. Fra denne gang blev der tænkt på afstanden meget og også sidste gang jeg er af sted uden en håndkikkert med afstandsmåler i. Det er bare ikke hver gang der er tid til at finde den lille afstandsmåler frem.

Dagen gik og resultatet blev 2 trætte ben efter 15 km i det mest bjergede stenede sted jeg nogensinde har været.

Anden dag
kommer vi kørende på vej hjem til middag og da vi køre forbi med den lokale kommer en lille abe løbende ud af hans farm. Med hele 3 majs kolber under armen. Den lokale kigger på mig og bander over de tyveknægte. Kigger på mig og spørger næsten flovt om jeg ikke gider skyde den. Hopper af bilen riflen op af det føste træ og den lille abe får en kugle skråt bag fra. Og slut var det. Aldrig har jeg set en mand så glad. Nu kom de ikke mere i de næste par mdr. forklarede han mig.

Han kiggede på mig og spurgte om jeg kunne tænke mig at skyde en bavian. Ja det ville jeg da gerne. for en at de folk der var kommet til efter at have hørt skuddet havde lige set en flok ca 10 min gang derfra. Efter de ca. 10 min ser vi pludselig nogen unge bavianer sætte i løb. Og der 50 m ude sider den store føre han og kigger på os uden helt at vide hvad der sker . Op med riflen og skuddet går. Bavianen forender på stedet.


Dag 3
kommer vi efter en lang gå tur til 2 impalaer der går og græsser afstanden blev målt til 190 meter. Skal lige siges at disse to er de eneste stykker vildt vi kommer til hele turen der ikke har mistanke om vores tilstedeværelse. Vildtet her er vildt og ser, lugter og høre ALT. Ligger mig med fast anlæg på en sten og slipper skuddet. Trekkeren ser dog at i samme øjeblik drejer impalaen hoved og kuglens snitter det ene horn og formentlig drejer af og snitter dyret for langt fremme. Den sætter i vildt løb lige mod os og drejer af ca 50 m ude. Kugle 2 slippes og dyret forender på stedet.



Dag 4
står nu på kudu vi har flere gange de andre dage set dem og prøvet uden held i et område med lav men meget tæt bevoksning vi sætter denne gang bilen og prøver til fods at finde dem inden den entlige pyrsh sættes i gang. Allerede efter en time spotter jeg 2 tyre . men de andre tror ikke rigtig på mig men vi sætter i retning mod dem og finder sporet og følger det i 3 timer uden at se dyrene. De forsvinder ind i noget høj, tæt bush og vi mister sporet. Vi går ud til vejen og tilkalder den lokale som er blevet ved bilen. Da vi sider og venter på bilen tænker jeg på hvor sværre de er at jage. Og tænker på hvordan det skal lykkes. Vi sætter os i bilen og køre 300 m og der står de kun 20 m fra bilen de to flotte tyre som omgåede sætter i spring. Vi springer af bilen og sender bilen af sted og håber på at de vil fokusere på bilen og ikke os der løber bag efter. Efter ca 500 meters løb står de pludseligt og sikre i noget tæt bush. Efter lidt problemer med at se hvor det er trackeren ser disse ”usynlige” dyr får jeg øje på den ene tyr. Og slipper en hvad jeg mener, er en god kugle , og dyrene løber. Hvor efter trackeren kigger på mig og siger vi prøvede da. Hvad mener du med det spørger jeg undrende jeg er da rat sikker på et godt skud. Vi går ned og kigger og finder en del blod og efter 50m finder vi denne smukke kudu død for en god blad kugle. Trackeren kigger på mig undrende og siger jamen, jeg så den løbe, den så ikke ud til at fejle noget. Øhe den du ved godt der var 2 ikke også spørger jeg ham. Lidt pinligt berørt kigger ham på mig og siger nej det havde han ikke set.


Dag 5
går uden at komme i kontakt med vildt dog var vi i et par timer på sporet af 5 store eland men så kun skyggen af dem flere gange inden det blev mørkt.

Dag 6
og sidste dag på jagt kommer vi kørende og ser 2 vortesvin. Vi køre et par hundrede meter og sætter bilen og pyrsher tilbage hvor jeg nedlægger den ene. skal lige siges at vortesvin ikke er mange eller bliver store i dette område pga. de mange løver


Det var så de 6 dage jeg skulle være på jagt. De sidste 6 dage gik med løve jagt sammen med min kammerat som ønskede at skyde en løve. Inden da havde han skudt en elefant og en hyæne på 62 kg….
Denne løve skulle dog vise sig ikke at ville lege med os selv om vi var på sporet af den stort set hver dag. Men dette er ikke min jagt så dette vil jeg ikke berette om.
Her vil jeg slutte min tur 12 fantastiske dage i Zimbabwes bush. En helt fantastisk tur som jeg helt sikkert vender tilbage til.

Til de der vil se flere billeder kan de ses på http://www.facebook.com/media/set/?set=a...um_comment og dette behøver man ikke have facebook for at se

Michael

skovarbejder af guds nåde