Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Det var en ulv der spiste får i midtjylland
#68
Når man nu fra ulvetilhængerne hører, at ulve ikke angriber mennesker og ikke er farlige for mennesker ud fra den betragtning, at der ikke umiddelbart findes mange (hvis overhovedet nogle) dokumenterede ulveangreb/drab på mennesker. Så er det måske på sin plads - hvor uvidenskabeligt det end er - at vise, at der er andre steder, hvor man oplever, at ulve er nærgående og optræder farlige/truende/pågående.

Man fristes næsten til at sige, at fordi det netop ikke findes dokumenteret i betragteligt omfang, at ulve er farlige for/kan være farlige for mennesker - er det vand på videnskabsfolkenes mølle - men måske i virkeligheden på uvidenskabelig vis... For det, at der ikke findes dokumenterede drab på mennesker begået af ulve - giver netop ikke empirisk evidens for at ulve ikke er farlige. Det kan fx skyldes, at man i de lande, hvor ulven er udbredt, er vant til at håndtere våben og færdes bevæbnet i vildmarken (fx i USA, hvor man i forvejen færdes med skydevåben pga. bjørne). Ulve, der er pågående, bliver (formentlig) nedlagt i noget der ligner "forebyggende selvforsvar" (forstået således, at man nok ikke venter med at skyde den, til den bider i armen - men måske hvis den er pågående og kommer så tæt på, at den opfattes truende. Og ude i vildmarken vil resterne af en død ulv hurtigt forsvinde... Dermed er ulveangrebet jo afværget - og tæller ikke med i en "statistik", der kan give evidens for at ulve kan være farlige... og da slet ikke, hvis der ikke må skýdes ulve i området... (Så er der nok hændelser, der ikke ser dagens lys - men jeg ville personligt nok heller ikke lægge mig ned og agere frokost for en flok fredede sultne rovdyr, bare fordi de var fredede, hvis jeg blev omkranset af en flok nærgående ulve og havde midlerne til at forsvare mig selv...hvem ville mon det?)

Jeg tror, der gennem tiden har foregået mange flere konfrontationer mellem mennesker og ulve, end man umiddelbart har dokumentation for. Alene det, at kameratelefoner gennem de seneste knap 10 år er blevet hver mands eje gør, at situationer som nogle af de eksempler jeg postede ovenfor kommer frem. Førhen er de sikkert i mange tilfælde blevet afskrevet som "Det var nok en stor hund" eller "det er vist noget du bilder dig ind" og "ulven kommer historier" eller lign...

Man kan selvfølgelig diskutere, om det at man bruger et elg-kald og derved lokker en ulv til, kan karakteriseres som et ulveangreb på mennesker - for ville den være gået efter hende, hvis ikke hun havde lokket den til med kaldet? Omstændighederne kan være lidt svære at afdække i den situation. Er ulven gået til hende efter lyden i medvind eller modvind? (Hvis den havde fært af menneske i næsen burde den jo have gået den modsatte vej - i hvert fald hvis den var bange for mennesker). Det klip var nu også mest postet som et kuriosum... mest i lyset af de mange ulve-meldinger, der dagligt strømmer ind til de danske myndighederne for tiden - og den nært forestående bukkejagt, der for jyske jægere måske bliver lidt mere spændende end den plejer... ;-)

Helt kortfattet, så mener jeg, at ulvedebatten er afsporet og kører på følelser af den simple årsag, at de interesseorganisationer og mediepopulære biologer, der gerne ser ulven genindvandre, er bedre til at nå ud til folk gennem medierne - og de er bedre til at bruge "følelsesbetonede" argumenter - som måske endda er udokumenterede - jf. den manglende empiri, som jeg nævnte længere oppe... Mens fx jægerforbundet fremstår som en samling hængeører, der ikke tager ordentligt til genmæle i debatten, fordi vi savner de reelle faglige videnskabelige beviser - og holder sig for fine til at bruge samme type følelsesladede argumenter. Det virker lidt som om man lader de andre løbe med "sejren" i kampen om den folkelige holdningen til ulven, ved at lade dem bruge "bissetricks", mens man selv sidder "på bænken" og lader sig køre over, alt imens man venter på at videnskaben skal finde dokumentation for jægernes sag... men til den tid er løbet nok ligesom kørt...fordi man er for fin til at bruge den samme slags retorik i debatten som modstanderne vinder stort med. Ud fra et videnskabeligt synspunkt er den slags retorik selvfølgelig ikke særlig respektgivende - men desværre virker den - se bare på de to fuldstændigt modstridende sager: "Ulven vil vi gerne have" - "Vildsvinet vil vi ikke have"... Hvorfor det? Jo - fordi andre organisationer bare er bedre til at bruge kommunikation og lobbyvirksomhed offensivt - måske fordi de bare brænder mere for deres sag - og de er ikke bange for at gøre det, der skal til, for at komme til orde i debatten... og politikerne følger jo som bekendt med stemmerne... de stemmer, som de andre er bedre til at holdningsbearbejde.

Jeg tror på, der gennem historien er sket dødsfald pga ulvene... men da ulven har været skudt bort i mange årtier i Europa, og før det var hårdt jaget/hadet, har ulven nok tillært sig, at mennesker burde undgås... og måske spillede det en rolle, at den jagede ulvebestand aldrig blev så stor, at den oplevet fødeknaphed. Hvis der opstår en relativ tæt ulvebestand i et område, og føden bliver knap, tror jeg, man vi se ulveangreb - også på mennesker. Specielt i et landskab som det danske, hvor ulve altid vil være tæt på mennesker, der tillæres som "ufarlige"... Et eksempel for nogle år siden var grizzlybjørnene på Kodiak, der går for at være "friendly towards humans". Men et år, hvor føden på øen var knap på grund af dårlig vejrlig og svigtende lakseopgang, var bjørnener desperat sultne/underernærede, og så skete der 2-3 angreb på mennesker samme forår/sommer... selvom der ikke havde været angreb i godt 85 år... Og det på en ø, hvor størstedelen er vildmark og der kun bor ca. 12000 mennesker i en enkelt by i den ene ende af øen - mennesker, der i øvrigt er vant til at færdes i vildmarken og ved, hvordan man skal forholde sig, når man møder bjørnene.

.....nu certificeret indianer...med license to kill... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar


Beskeder i denne tråd
Det var en ulv der spiste får i midtjylland - af ran - 03-04-2013, 01:32 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 7 gæst(er)