11-04-2013, 06:11 PM
Citat:quote:
Originally posted by LasseScout
Jeg saksede lige det her fra et søsterforum. Jeg er komplet enig med skribenten, kunne ikke have skrevet det bedre selv, så here goes:
" Trist med sådan en protestside...
Ulven er en naturlig del af vores fauna. Den blev, heldigvis kun midlertidigt, udryddet i DK i en tid hvor vi ikke havde indsigt og forståelse for samspillet mellem natur og menneske. Utallige arter af planter og dyr er for evigt udryddet på kloden, på grund af menneskets uforstandige rovdrift på naturen. De seneste år har de fleste på den baggrund dog heldigvis forstået, at vi ikke uhæmmet kan herske over naturen, uden det får alvorlige konsekvenser.
Vi prøver i dag på globalt plan, at beskytte dyr og planter der er truede af udryddelse. Vi undres når verdens fattige befolkning ikke forstår, at de skal lade elefanterne leve, selv om de tramper marker og afgrøder ned. Vi undres, når de jagter næsehorn for at skaffe brød på bordet, eller tigeren der må lade livet fordi en landsby føler sig truet. Vi undres, når de fælder regnskoven for at få plads til at dyrke det daglige brød, og samtidigt skaber erosion og fjerner levegrundlaget for en række vilde dyr og planter. - Kan de da ikke forstå dernede i de fattige lande, at de må leve side om side med klodens andre skabninger? Heroppe har vi nemlig masser af forståelse for vigtigheden af et naturligt og varieret dyre – og planteliv, eller hvordan er det nu det er...?
Jeg undrer mig, når jeg hører, at voksne mennesker i et af verdens rigeste lande har regnet ud, at vi ikke har plads til en håndfuld ulve i Danmark. De argumenterer oftest med, at ulven jo slet ikke er truet. De har nemlig regnet sig frem til – at hvis bare den får lov at leve i de andre lande hvor den også findes, kan vi sagtens udrydde den her. Altså én moral for "de andre" og én for os i Danmark.
Den slags regnestykke lugter altid langt væk og kan omregnes til den velkendte formel: Moral + Moral = Dobbeltmoral"
M.v.h. Lasse AKA Legolas(se).
Ikke mærket, modellen eller materialet.
Men præcisionen er ambitionen!
Hvor er det rart at der findes nogen der på fornuftig måde kan få det man selv tænker ned på skrift, very good posting []
Mvh.LANI
Ulven tilbage til fyn!
Mvh.LANI