Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Præcisionsoptimeret genladning til 6,5x55 ?
#17
Hej Lassescout.

Er du kommet videre i din testning og valg af dies ?

Jeg kører med Norma 130grs DL og 1214 skyttekrudt. De kommer ud med 870-890 m/s i den nye pibe (<300 skud) med max ladningen angivet på krudtbeholderen.

Den V0 variation giver en teoretisk vertikal træfforskel på 600m på ca. 13cm (302cm drop ved 870 m/s; 289cm drop ved 890 m/s).

På de længere distancer er den variationen i hastighed et problem, så jeg vil prøve at fokusere på hylsterbehandling.

Eksperimenterer med:

1. Udglødning. Har droppet vandbadet, bruger tang til at holde hylsteret. På denne måde kan jeg få den synlige farveændring og mere bevægefrihed for et homogent resultat rundt om hals og skulder. Quencher hylsteret i vand til sidst.

2. Har købt RCBS udstyret til rejfning af ildhullet på indersiden af hylsteret for at sikre ens antænding fra hylster til hylster.

3. Har lige investeret i en tumbler for at få renset ydersiden af halsen ordentligt for det voksagtige snask som ikke gik af ved vask, og sikre at hylsteret også renses en smule indvendigt.

4. Nye Dies, Lyman Deluxe Die set. Så får vi at se om det bringer tingene i rigtige retning. Har prøvet at neck size hhv. hele halsen, 2/3 op og kun halvdelen af halsen ud fra ideen om at den u-sixede del af skulder og hals vil hjælpe med centrering, og det mindskede hold på projektilet kan skabe mindre variation.

Præcisionen på 100m er bevaret, men jeg mangler dommen fra kronografen, om spredningen af hastigheden er blevet mindre.

Patroner hvor der var ekstra modstand ifm isætning af projektil sorteres fra, og næste trin er, at veje hylstre for at se hvor stor variationen egentligt er og evt prøve hylstersortering og teste om det mindsker extreme spread for V0.

Mvh Pete
Svar


Beskeder i denne tråd
Præcisionsoptimeret genladning til 6,5x55 ? - af pete1234 - 21-10-2014, 12:07 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 5 gæst(er)