16-05-2015, 02:47 PM
Fantastisk morgen, ud af fjerene og afsted til reviret, fremme i god tid, ro til en kop kaffe. Lister ud langs brandbæltet, masser af fod i den sandede jord, det tegner godt. sidder på skrænten og ser ud over heden, hvor en ruddel krondyr går og esser. Smyger sig retur til skovkanten og sætter mig ud for et skovspor, hvor der 20 meter inde står en ulv. HVAD!!! Ulven har set mig, så jeg når ikke at få riflen ned fra skulderen, før den fortrækker ind i skoven igen. Så er der nok ingen grund til at blive hængende, men jeg bliver nu alligevel siddende lidt. Der kommer en hind ud af skoven, lige der hvor ulven forsvandt, den er noget urolig og traver væk gennem de store fyrretræer og forsvinder. Jeg sidder med kikkerten og spejder og den dukker op igen over ved brandbæltet, nu sparker den bagud, som var der en ulv i haserne på den, men jeg kan ikke se noget.
Hmmm, fagre nye verden.
Knæk og bræk,
Torben
Hmmm, fagre nye verden.
Knæk og bræk,
Torben