16-07-2015, 01:23 AM
Citat:quote:
vi har haft 3 år med nye jagttider og det er langtfra nok til at kunne bruges, en hjort kan joda ikke blive "gammel" på den tid, giv os 6-9 år mere inden der træffes beslutninger og prøv så at lytte til hvad der bliver sagt
Har du læst den afsluttende rapport om forsøget med fredning af spidshjorte på Djursland? Her fremgår det ganske klart jægerne jo ikke har forstået det vink med en vognstang og bare hugger 6- og 8- endere ned i stedet. En hjortekalv på Djursland (og sikkert de fleste andre steder i landet) har under 1% chance for at blive voksen.
Jeg ved ikke hvad løsningen skal være, men jeg skammer mig reelt set over den forvaltning af hjortevildt der udøves i DK. Alle vore bestande er i stor vækst og manglen på voksne handyr er udtalt på alle arter. Flere steder er landmænd nu nødt til at hegne deres marker grundet skader og i nogen egne ses rudler på flere hundrede individer.
Jeg synes, der er rigtigt mange positive træk i den citerede udmelding fra den nationale hjortevildtgruppe og glæder mig til at se den indstilling, der gives. Jeg ser ingen fare for tiltag, der vil flytte muligheder fra de små og fattige til de store, rige og meget grumme mennesker.