06-12-2015, 05:40 PM
har stødt på for mange af disse prædikanter.
Jeg harr intet imod at de dyrker deres tro som det passer dem. Allerede da jeg var barn, kom de rendende hos mine forældre, sjovt nok når min far var optaget af markarbejde.
Når han opdagede at de havde indtaget gårdens køkken, fandt han hjem for en kop kaffe. Han hævede aldrig sin stemme, meget imod hans natur, blev han nemlig stum, og nøjedes med at kigge undrende på disse folk.
Senere boede jeg i Rudkøbing, og her viste de sig rimeligt pågående. Jeg boede på anden sal, for enden af en stejl trappe. Når jeg så foreslog dem at fise af, var det med dem i fodhøje, og det forstod de.
Senere i Odense stillde de op 4 mand, og udtrykte en voldsom deltagelse, ovenpå en kompliceret fødset. Ja min kone var netop kommet hjem efter et kejsersnit med vores ældste. De blev udsat for en gang verbal røv og albuer, og blev forklaret at mine opfattelser lå så langt fra deres, at de spildte deres krudt.
For mange år siden flyttede vi til Esbjerg, og fandt ud af at de byggede en rigssal 150 meter fra vores adresse. Og så fik vi mere opmærksomhed, end vi ønskede. De stillede med op til 8 mand i indkørslen. Det var ofte mine børn der åbnede døren, de blev så udsat for diverse prædikener. Jeg synes ikke det er iorden at jehovaerne stillde med deres børn i flokken for at tage kontakt med mine.
Det endte med noget råberi fra min side, og udløste fred af et par års varighed.
Men så startede det igen. Jeg havde lange arbejdstider, og min kone arbejdede ofte sent. Ungerne var nu gamle nok til selv at finde hjem fra fritidsordningen, men de var efter min mening ikke gamle nok til at skulle udsættes for utidig prædiken, og slet ikke når der ikke var forældre hjemme. Jeg kom igen hjem, hvor Vågn og op og Vagttårnet var landet på spisebordet, og ganske rigtigt havde man brugt energi på yngste søn.
Så blev jeg sgu sur, havde forklaret dem adskillige gange at de skulle stryge vores adresse på ders besøgslister.
Nå den dag havde jeg deltaget i en frokost, der gjorde jeg kom hjem i taxa.
Jeg fik forfattet et selvklæbende opslag med adresse, og en uforbeholden opfordring om at de skulle holde sig væk, der blev klistret op på rigssalens glasdør. Inden jeg forlod stedet fik jeg kontakt til Deres pedel, der må have opfatten at den sure mand der lugtede af øl og sprut, mente det alvorligt, da han lovede at holde øje med opslaget, og at han var villig til at printe flere ud, men at det ville være pedellens interesse, at lade det hænge indtil alle de troende havde læst det.
Det er nu flere år siden ungerne er rejst hjemmefra, og endnu flere år siden man har vist sig på vores adresse.
mvh
Jeg harr intet imod at de dyrker deres tro som det passer dem. Allerede da jeg var barn, kom de rendende hos mine forældre, sjovt nok når min far var optaget af markarbejde.
Når han opdagede at de havde indtaget gårdens køkken, fandt han hjem for en kop kaffe. Han hævede aldrig sin stemme, meget imod hans natur, blev han nemlig stum, og nøjedes med at kigge undrende på disse folk.
Senere boede jeg i Rudkøbing, og her viste de sig rimeligt pågående. Jeg boede på anden sal, for enden af en stejl trappe. Når jeg så foreslog dem at fise af, var det med dem i fodhøje, og det forstod de.
Senere i Odense stillde de op 4 mand, og udtrykte en voldsom deltagelse, ovenpå en kompliceret fødset. Ja min kone var netop kommet hjem efter et kejsersnit med vores ældste. De blev udsat for en gang verbal røv og albuer, og blev forklaret at mine opfattelser lå så langt fra deres, at de spildte deres krudt.
For mange år siden flyttede vi til Esbjerg, og fandt ud af at de byggede en rigssal 150 meter fra vores adresse. Og så fik vi mere opmærksomhed, end vi ønskede. De stillede med op til 8 mand i indkørslen. Det var ofte mine børn der åbnede døren, de blev så udsat for diverse prædikener. Jeg synes ikke det er iorden at jehovaerne stillde med deres børn i flokken for at tage kontakt med mine.
Det endte med noget råberi fra min side, og udløste fred af et par års varighed.
Men så startede det igen. Jeg havde lange arbejdstider, og min kone arbejdede ofte sent. Ungerne var nu gamle nok til selv at finde hjem fra fritidsordningen, men de var efter min mening ikke gamle nok til at skulle udsættes for utidig prædiken, og slet ikke når der ikke var forældre hjemme. Jeg kom igen hjem, hvor Vågn og op og Vagttårnet var landet på spisebordet, og ganske rigtigt havde man brugt energi på yngste søn.
Så blev jeg sgu sur, havde forklaret dem adskillige gange at de skulle stryge vores adresse på ders besøgslister.
Nå den dag havde jeg deltaget i en frokost, der gjorde jeg kom hjem i taxa.
Jeg fik forfattet et selvklæbende opslag med adresse, og en uforbeholden opfordring om at de skulle holde sig væk, der blev klistret op på rigssalens glasdør. Inden jeg forlod stedet fik jeg kontakt til Deres pedel, der må have opfatten at den sure mand der lugtede af øl og sprut, mente det alvorligt, da han lovede at holde øje med opslaget, og at han var villig til at printe flere ud, men at det ville være pedellens interesse, at lade det hænge indtil alle de troende havde læst det.
Det er nu flere år siden ungerne er rejst hjemmefra, og endnu flere år siden man har vist sig på vores adresse.
mvh
mvh