14-02-2019, 06:31 AM
En bondemand fra Løgstør kanten ville gerne til at starte en griseavl op. Han købte derfor en so af en kammerat. Derefter ringede han til dyrlægen for at høre hvad det kostede at få grisen "holdt til".
"1000 kroner pr. gang", sagde dyrlægen. Bondemanden var den nærige type, så det måtte han lige tænke lidt over. Efter lidt tid fik han den geniale ide, at han jo selv kunne prøve at kravle på grisen. Han havde læst i Vesthimmerlands folkeblad at nogle russiske læger havde transplanteret grisehjerter ind i mennesker, så man måtte da også selv kunne besvangre en so.
Hos nordjyder er der jo ikke langt fra tanke til handling, så han smed straks soen op bag på Mazdaen og kørte ud i skoven med den. Her besteg han så soen efter alle kunstens regler.
Da han kom hjem på husmandsstedet, ringede han til dyrlægen for at høre hvordan han kunne se om eksperimentet var lykkedes.
"Tjoeh, efter nogen tid vil soen begynde at lægge sig på ryggen og klø sig på maven", svarede dyrlægen.
Bondemanden ventede et par dage, der skete intet. Grisen gik ude i aflukket og hyggede sig som om intet var hændt.
Nå, der var jo ikke andet for. Bonden smed grissebassen op bag på Mazdaen igen. Ud i skoven og på den igen. Der gik igen et par dage hvor intet skete.
Nu skulle det være! Grisen op bag i ladet på Mazdaen og ud i skoven. Denne gang fik soen den helt store tur, bondemanden brugte alle kneb og stillinger han kunne komme på. Efter at have bakset med grisen i 4 timer, slæbte han den udmattet op bag på Mazdaen og kørte hjem. Her smed han sig træt på divanen og faldt straks i søvn.
Næste dag blev han vækket ublidt af husbestyrerinden:
"Ejnar, Ejnar, du må komme med det samme, den er helt gal med soen!!!!"
Ejnar var straks vågen og spurgte med begejstring i stemmen, "Jammen Jøsses da, ligger den på ryggen og klør sig på maven????".
"Nej", svarede husbestyrerinden, "Den sidder ude i Mazdaen og dytter!
"1000 kroner pr. gang", sagde dyrlægen. Bondemanden var den nærige type, så det måtte han lige tænke lidt over. Efter lidt tid fik han den geniale ide, at han jo selv kunne prøve at kravle på grisen. Han havde læst i Vesthimmerlands folkeblad at nogle russiske læger havde transplanteret grisehjerter ind i mennesker, så man måtte da også selv kunne besvangre en so.
Hos nordjyder er der jo ikke langt fra tanke til handling, så han smed straks soen op bag på Mazdaen og kørte ud i skoven med den. Her besteg han så soen efter alle kunstens regler.
Da han kom hjem på husmandsstedet, ringede han til dyrlægen for at høre hvordan han kunne se om eksperimentet var lykkedes.
"Tjoeh, efter nogen tid vil soen begynde at lægge sig på ryggen og klø sig på maven", svarede dyrlægen.
Bondemanden ventede et par dage, der skete intet. Grisen gik ude i aflukket og hyggede sig som om intet var hændt.
Nå, der var jo ikke andet for. Bonden smed grissebassen op bag på Mazdaen igen. Ud i skoven og på den igen. Der gik igen et par dage hvor intet skete.
Nu skulle det være! Grisen op bag i ladet på Mazdaen og ud i skoven. Denne gang fik soen den helt store tur, bondemanden brugte alle kneb og stillinger han kunne komme på. Efter at have bakset med grisen i 4 timer, slæbte han den udmattet op bag på Mazdaen og kørte hjem. Her smed han sig træt på divanen og faldt straks i søvn.
Næste dag blev han vækket ublidt af husbestyrerinden:
"Ejnar, Ejnar, du må komme med det samme, den er helt gal med soen!!!!"
Ejnar var straks vågen og spurgte med begejstring i stemmen, "Jammen Jøsses da, ligger den på ryggen og klør sig på maven????".
"Nej", svarede husbestyrerinden, "Den sidder ude i Mazdaen og dytter!
Pro rege et grege
Plus ultra
Plus ultra