21-11-2006, 09:54 PM
Citat:quote:
Bødestraf til krybskytter
Print siden
AF JOHN THOMSEN
TOSH@BERGSKE.DK
To krybskytter skød i januar kronvildt om natten på fremmed jord. Nu er de straffet med bøde
20. November 2006 11:40
HOVER: Sporene var for tydelige, da to krybskytter i januar var på spil omkring Præstegårdsvej i Hover.
Der var tydelige bilspor efter en firehjulstrækker, der havde været brugt til at transportere et af tre skudte krondyr væk på, lige som der blev fundet patronhylstre.
- De tekniske spor og det folk i området havde set og hørt gjorde, vi havde gode spor at gå efter, så det lykkedes os at få fat i gerningsmændene, fortæller politiinspektør John G. Christensen fra politiet i Ringkøbing.
Sagen er nu behandlet, og krybskytterne, der stammer fra Ringkøbings østlige opland, har fået et bødeforlæg.
- De har fået en bøde, der svarer til forbrydelsen. Hvis de ikke vedtager bøden, ender sagen i retten, fortæller John G. Christensen.
Vildtkonsulent Jens Henrik Jacobsen er glad for, at krybskytterne blev fanget.
- Det er noget svineri, de har lavet, så det er dejligt, de er pågrebet. Personligt synes jeg, det er en skam, at man i øjeblikket ikke i samme forbindelse fradømmer dem jagttegnet oven i bøde, siger Jens Henrik Jacobsen.
Det er jo bindegalt - man kan beholde sit jagttegn selv om man bliver taget for krybskytteri...?
Mvh Thomas