11-06-2007, 01:37 AM
Har været ude en del gange og sidde på lur og/eller pursche...
I går aftes havde jeg så placeret mig lige under toppen af en skråning med ryggen mod nogle graner iført 3d camotøj, med udsigt ned over en græsklædt skråning over mod skoven.
I søndags sad jeg samme sted, men det eneste jeg så var en grævlingemor, der var ude samle redemateriale til hulen. Det var hun vældig optaget af og ænsede mig slet ikke, selvom jeg kun stod 5 meter væk og betragtede hendes asen og masen længe....
Nå, men jeg satte mig samme sted igen for, selv om jeg ikke havde set dyr der siden i vinters, synes jeg alligevel, at al logik sagde, at de burde komme den vej forbi, hvis de var ude og gå tur (hegn fra skov til skov) og om ikke andet, så kunne jeg da nok få et glimt af grævlingen igen - faktisk et charmerende og flot dyr!!
Jeg var på plads ved 19.30 tiden og intet skete.... ved 21.30 tiden var jeg ved at være mør i bentøjet og min rø* var begyndt at snurre pga manglende blodomløb og høfeberen var styg... græsset udspyede tydelige skyer af pollen ved hvert vindpust... og solen bagte ned på skråningen...der var godt med varme og pollen i luften.
På vej på plads havde jeg stødt et dyr, som uden at larme løb ind i den mavehøje raps og gemte sig... rapsmarken er ret stor og grænser op til det hegn, og den skråning, som jeg sad på... Der kunne stå mange dyr i den mark...!
21.35 aner jeg en lille bevægelse i hegnet nedenfor skrænten... Op med riffelkikkerten for at se hvad det var....
Langsomt og forsigtigt kom et bukkehoved til syne mellem hegnets løv... Jo - stængerne stak et stykke op over ørerne.. det tydede på en fin buk... den stod længe i skjul og sikrede... fuglene i kradtet til venstre skræppede noget..det var nok grævlingen, der var fremme...men man skulle jo lige være sikker, inden man kom helt frem...
Forsigtigt - essende - og godt skjult i skråningens høje græs essede han sig frem mod enden af granerne hvor der var sikkert kuglefang...hjertet kørte i dobbelt rytme.. han skulle lige lidt længere frem for at være fuldt synlig.... bare nu ikke der kom noget og skræmte ham...
Det tog mindst 100 år for ham at gå de 25 meter til højre...
ENDELIG! Siden til med hovedet i en ukrudtsplante og med kuglefang bagved....
Han faldt på stedet uden så meget som et enkelt benspjæt for en højt placeret bladkugle. 308´eren havde fået det sidste ord...
Rød i pelsen og med høj opsats - desværre med lidt færre spidser på end ønsket - men en fin rød sommerbuk med gaffel og god kropsvægt lå i græsset og ventede.. [
]
.....nu også ejer af en 9,3x62 :-)
Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
I går aftes havde jeg så placeret mig lige under toppen af en skråning med ryggen mod nogle graner iført 3d camotøj, med udsigt ned over en græsklædt skråning over mod skoven.
I søndags sad jeg samme sted, men det eneste jeg så var en grævlingemor, der var ude samle redemateriale til hulen. Det var hun vældig optaget af og ænsede mig slet ikke, selvom jeg kun stod 5 meter væk og betragtede hendes asen og masen længe....
Nå, men jeg satte mig samme sted igen for, selv om jeg ikke havde set dyr der siden i vinters, synes jeg alligevel, at al logik sagde, at de burde komme den vej forbi, hvis de var ude og gå tur (hegn fra skov til skov) og om ikke andet, så kunne jeg da nok få et glimt af grævlingen igen - faktisk et charmerende og flot dyr!!
Jeg var på plads ved 19.30 tiden og intet skete.... ved 21.30 tiden var jeg ved at være mør i bentøjet og min rø* var begyndt at snurre pga manglende blodomløb og høfeberen var styg... græsset udspyede tydelige skyer af pollen ved hvert vindpust... og solen bagte ned på skråningen...der var godt med varme og pollen i luften.
På vej på plads havde jeg stødt et dyr, som uden at larme løb ind i den mavehøje raps og gemte sig... rapsmarken er ret stor og grænser op til det hegn, og den skråning, som jeg sad på... Der kunne stå mange dyr i den mark...!
21.35 aner jeg en lille bevægelse i hegnet nedenfor skrænten... Op med riffelkikkerten for at se hvad det var....
Langsomt og forsigtigt kom et bukkehoved til syne mellem hegnets løv... Jo - stængerne stak et stykke op over ørerne.. det tydede på en fin buk... den stod længe i skjul og sikrede... fuglene i kradtet til venstre skræppede noget..det var nok grævlingen, der var fremme...men man skulle jo lige være sikker, inden man kom helt frem...
Forsigtigt - essende - og godt skjult i skråningens høje græs essede han sig frem mod enden af granerne hvor der var sikkert kuglefang...hjertet kørte i dobbelt rytme.. han skulle lige lidt længere frem for at være fuldt synlig.... bare nu ikke der kom noget og skræmte ham...
Det tog mindst 100 år for ham at gå de 25 meter til højre...
ENDELIG! Siden til med hovedet i en ukrudtsplante og med kuglefang bagved....
Han faldt på stedet uden så meget som et enkelt benspjæt for en højt placeret bladkugle. 308´eren havde fået det sidste ord...
Rød i pelsen og med høj opsats - desværre med lidt færre spidser på end ønsket - men en fin rød sommerbuk med gaffel og god kropsvægt lå i græsset og ventede.. [
].....nu også ejer af en 9,3x62 :-)
Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)
Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)