12-06-2007, 01:08 PM
Hej,
Efter min "katastrofale" start d. 16-5, lykkedes det mig grundlovsdag at nedlægge en mindre ulige seksender.
Jeg var med en af min fars gamle jagtkammerater på hans terræn, og så da også to råer og en buk uden chance inden turen gik til den anden ende af reviret for at hente ham. Mens jeg sad i bilen ringede min telefon, det var min fars jagtkammerat.
Hvis jeg ville have chancen for en buk skulle jeg komme om til ham, da han på hans vej tilbage, havde spottet en buk i en kornmark mellem to læbælter. Jeg ladede straks op igen og begyndte pürschen, jeg fik øje på ham (ikke bukken) og han pegede i den retning jeg skulle. Fem. min. senere fik jeg øje på bukken, men skulle yderligere 200 meter frem til en åbning i læbæltet.
Op at sidde på et brønddæksel, op med skydestokken og så ellers vente da kun hovedet af bukken var fri. Efter 10-15 min. venten ændre han retning, og da han gik over et sprøjtespor, så jeg at han trak på det ene forløb. Nu stod han med 10 cm. af ryggen fri i kornet, hvilket var den bedste chance jeg ville få til ham pga. af kornets højde, så nu skulle der handles. Korset i overgangen mellem korn og dyr, sikringen frem, 2 dybe indåndinger, krumme, krumme, bang...
Han væltede på stedet og blev der... Hvilken lettelse efter min sæsonstart. Afstanden til ham, var ca. 110 meter, og han blev skudt med 6,5-284 m. Hornady SP 140grs.
Da jeg fik bukken inærmere øjesyn, kunne jeg se at den var påskudt med en lille kaliber, meget skråt bagfra, langt fremme på bladet. Kugle var kun gået igennem ca 6-8 cm. kød, men havde strejfet toppen af skulderknoglen, hvilket var grunden til bukkens halten
Ergo: Det var skønt at få en buk, samt glæden ved at have udfriet den for dens pinsler, var ligeså store.
Min fars jagtkammerat var mindst ligeså glad som jeg, over morgens jagtlykke.
Mvh. og Knæk & Bræk
Søren
Efter min "katastrofale" start d. 16-5, lykkedes det mig grundlovsdag at nedlægge en mindre ulige seksender.
Jeg var med en af min fars gamle jagtkammerater på hans terræn, og så da også to råer og en buk uden chance inden turen gik til den anden ende af reviret for at hente ham. Mens jeg sad i bilen ringede min telefon, det var min fars jagtkammerat.
Hvis jeg ville have chancen for en buk skulle jeg komme om til ham, da han på hans vej tilbage, havde spottet en buk i en kornmark mellem to læbælter. Jeg ladede straks op igen og begyndte pürschen, jeg fik øje på ham (ikke bukken) og han pegede i den retning jeg skulle. Fem. min. senere fik jeg øje på bukken, men skulle yderligere 200 meter frem til en åbning i læbæltet.
Op at sidde på et brønddæksel, op med skydestokken og så ellers vente da kun hovedet af bukken var fri. Efter 10-15 min. venten ændre han retning, og da han gik over et sprøjtespor, så jeg at han trak på det ene forløb. Nu stod han med 10 cm. af ryggen fri i kornet, hvilket var den bedste chance jeg ville få til ham pga. af kornets højde, så nu skulle der handles. Korset i overgangen mellem korn og dyr, sikringen frem, 2 dybe indåndinger, krumme, krumme, bang...
Han væltede på stedet og blev der... Hvilken lettelse efter min sæsonstart. Afstanden til ham, var ca. 110 meter, og han blev skudt med 6,5-284 m. Hornady SP 140grs.
Da jeg fik bukken inærmere øjesyn, kunne jeg se at den var påskudt med en lille kaliber, meget skråt bagfra, langt fremme på bladet. Kugle var kun gået igennem ca 6-8 cm. kød, men havde strejfet toppen af skulderknoglen, hvilket var grunden til bukkens halten
Ergo: Det var skønt at få en buk, samt glæden ved at have udfriet den for dens pinsler, var ligeså store.
Min fars jagtkammerat var mindst ligeså glad som jeg, over morgens jagtlykke.
Mvh. og Knæk & Bræk
Søren