04-07-2007, 04:07 AM
Hej til jer alle!
For ikke så længe siden købte jeg min første riffel, en Husqvarna model 1640 cal. 270 med en ældre weaver kikkert 4x32 på. Søndag d. 24/07 var jeg til riffelprøve og bestod.
I sidste uge var jeg ude og sidde i mit jagt terræn men der var ingen buk, dagen efter da jeg gik tur med mine hunde så jeg ham og en rå som hurtigt flygtede ind i skoven.
Her til aften kl. 20.30 gik jeg ud for at se efter bukken, og jeg skal gå ned af en grusvej, gennem en lille smule skov inden jeg kommer frem. Da jeg lige var gennem skoven stoppede jeg og tog et kig i kikkerten, og mindsanten om ikke jeg kunne se ryggen og den vide bagdel fra et rådyr ca 100 m ude i nogen vilde lupiner.
Jeg listede mig lidt ud i brakken og satte mig til rette, dyret så det og gik ind i den smule skov der er på den anden side. Efter et par min. hørte jeg en rå der kaldte men jeg kunne ikke se den, pludselig kom hun frem mens hun kaldte og bukken svarede inde fra skoven, dette skete nogen gange. Til sidst stod råen på en lille høje lidt fra skovkanten og kaldte på bukkken, endelig kom han frem fra skoven.
Men som det sikkert skal være stod han i noget bevoksning der var alt for højt til at et skud var sikkert. Råen kaldte igen og igen, bukken gik meget langsomt frem og stod pludselig fri for skud.
Jeg tog stille og roligt sigte og skød, jeg kunne se han var ramt, han sprang ca. 20 m frem i græsset og kartede der efter rundt et kort øjeblik.
Da jeg lidt efter kom frem og fandt bukken var det en flot gaffelbuk,, skudt direkte på bladet begge skuldre foran skud i stykker, og da den blev brækket kunne jeg se at hjertet var ramt i toppen frem efter.
Nu forstår jeg først hvorfor andre jægere kan blive helt euforiske over at skyde en buk, jeg synes det var en ret vild oplevelse.
Er det ikke lidt tidligt at man oplever en buk i brunst for sådan opfatter jeg klart dagens situation?
For ikke så længe siden købte jeg min første riffel, en Husqvarna model 1640 cal. 270 med en ældre weaver kikkert 4x32 på. Søndag d. 24/07 var jeg til riffelprøve og bestod.
I sidste uge var jeg ude og sidde i mit jagt terræn men der var ingen buk, dagen efter da jeg gik tur med mine hunde så jeg ham og en rå som hurtigt flygtede ind i skoven.
Her til aften kl. 20.30 gik jeg ud for at se efter bukken, og jeg skal gå ned af en grusvej, gennem en lille smule skov inden jeg kommer frem. Da jeg lige var gennem skoven stoppede jeg og tog et kig i kikkerten, og mindsanten om ikke jeg kunne se ryggen og den vide bagdel fra et rådyr ca 100 m ude i nogen vilde lupiner.
Jeg listede mig lidt ud i brakken og satte mig til rette, dyret så det og gik ind i den smule skov der er på den anden side. Efter et par min. hørte jeg en rå der kaldte men jeg kunne ikke se den, pludselig kom hun frem mens hun kaldte og bukken svarede inde fra skoven, dette skete nogen gange. Til sidst stod råen på en lille høje lidt fra skovkanten og kaldte på bukkken, endelig kom han frem fra skoven.
Men som det sikkert skal være stod han i noget bevoksning der var alt for højt til at et skud var sikkert. Råen kaldte igen og igen, bukken gik meget langsomt frem og stod pludselig fri for skud.
Jeg tog stille og roligt sigte og skød, jeg kunne se han var ramt, han sprang ca. 20 m frem i græsset og kartede der efter rundt et kort øjeblik.
Da jeg lidt efter kom frem og fandt bukken var det en flot gaffelbuk,, skudt direkte på bladet begge skuldre foran skud i stykker, og da den blev brækket kunne jeg se at hjertet var ramt i toppen frem efter.
Nu forstår jeg først hvorfor andre jægere kan blive helt euforiske over at skyde en buk, jeg synes det var en ret vild oplevelse.
Er det ikke lidt tidligt at man oplever en buk i brunst for sådan opfatter jeg klart dagens situation?
Troels Gundlach