05-02-2008, 07:08 PM
Hej Clax
Det er godt nok et noget stort og ømtåleligt emne du bringer på bane.
Helt overordnet mener jeg ikke, at jagttryk i sig selv må være så stort, at det begrænser fugle og dyrs anvendelse af området til fouragering og hvile i en sådan grad, at det påvirker den samlede bestand i området negativt.
Hvad angår sneppejagt var du lidt hurtigere en mig [
]til at bringe emnet på tale.
Lige netop når det drejer sig om snepper, mener jeg, at der har indsneget sig en utiltalende holdning til at legalisere og forherlige talskyderi[xx(]
En forherligelse som jeg faktisk troede hørte fortiden til. Antallet af nedlagte stykker vildt må aldrig blive det drivende i jagtudøvelsen.
Tænk sig, hvis det samme fandt inpas, når vi taler om afskydning af bukke[V]
At målet = antallet af nedlagte snepper skulle forherlige midlet = uanstændig højt jagtpres/tryk (i den omtalte artikel hver dag)mener jeg ikke er holdbar i dagens Danmark.
Jeg har stor respekt for sneppejægerens hund og måske skydefærdighed, men hvad angår moral omkring jagthyppighed, er jeg ikke enig.
Bevares jeg letter på hatten for den jæger som på dagen skyder sneppen eller snepperne, men i de jagtkonsortier som jeg deltager i, har vi altid haft skrappe restriktioner omkring individuel sneppejagt, for - hånden på hjertet - hvor mange jægere har hunde som ikke interesserer sig for andet vildt end snepper?
Og uanset vil uroen og den fært som hundene ligger i tykningerne gøre andet vildt utrygt ved området og i værste fald få det til at fortrække.
Tænk blot på de formaninger de fleste jægere kommer med overfor mere eller mindre tilfældige "hundeluftere" som antræffes med en løs hund på ens jagtrevir.
Umiddelbart vil for hyppig pürch på for små arealer være skadelig, men bruges den absolut korteste distance til og fra en evt. stige eller hochstand, kan jagthyppigheden faktisk øges meget - uden at vildtet - både kronvildt og råvildt - påvirkes. Men det kræver høj selvjustits ikke "lige at skulle hen og se, om der var mange spor på vildtmarken". Samtidig betyder vindretningen meget i denne sammenhæng.
Hvad angår den jæger som sidder på et lille lod op til skoven - tjae det er jo ofte den "lille mand" - gad vide hvem han iøvrigt er og hvilket samfundslag han tilhører[?] - sidder han i en stige generer han vil ikke så meget, MEN der bør være klare aftaler om en afskydningskvote, og når den er opfyldt, bør han jo ikke sidde der mere.
Selskabsjagter afholdes som regel for ofte[:o)]
Men lidt afhængig af jagtformen (tryk- eller drivjagt med hunde) bør der gå ca. 1 måned mellem jagterne.
Vi skal huske på, at vi som jægere selv er med til at gøre vildtet mere flygtigt overfor andre skovgæster, hvis vi holder for hyppige jagter.
Hellere få og effektive jagter end hyppige jagter med lidt småskyderi.
Trækjagt på duer, ænder og gæs højst ca. hver 7 - 14. dag (afhængig af om det overflyvere eller på en fourageringsplads.
Men i bund og grund er det jo jægeren det skader mest, hvis det overdrives, da trækket i givet fald lægges om eller helt ophører.
Jeg kender iøvrigt en meget forstandig og brav gåsejæger, som aldrig skyder på gæssene, når de kommer i flokke på over 10 - 15 fugle - netop for ikke at forstyrre mere en højst nødvendig.
På mange statsarealer drives kun jagt når det pivstormer - igen for at forstyrre minimalt.
Er der nogen som driver kragejagten for intensivt[^]?
Hvad fasaner angår (vilde agerhøns er vist en mangelvare alle steder)bør man absolut heller ikke overdrive, men ofte vil det være egen fortjeneste, hvis der er mange fasaner (læs udsætning) og så plejer man ikke selv at overdrive jagten.
Men det er problematisk - ingen jura - kun moral og den er forskellig fra jæger til jæger.
Dog er der rimelig god hjælp at hente i de jagtetiske regler.
Men det her var mit bud.
mvh
Korthår
Det er godt nok et noget stort og ømtåleligt emne du bringer på bane.
Helt overordnet mener jeg ikke, at jagttryk i sig selv må være så stort, at det begrænser fugle og dyrs anvendelse af området til fouragering og hvile i en sådan grad, at det påvirker den samlede bestand i området negativt.
Hvad angår sneppejagt var du lidt hurtigere en mig [
]til at bringe emnet på tale.Lige netop når det drejer sig om snepper, mener jeg, at der har indsneget sig en utiltalende holdning til at legalisere og forherlige talskyderi[xx(]
En forherligelse som jeg faktisk troede hørte fortiden til. Antallet af nedlagte stykker vildt må aldrig blive det drivende i jagtudøvelsen.
Tænk sig, hvis det samme fandt inpas, når vi taler om afskydning af bukke[V]
At målet = antallet af nedlagte snepper skulle forherlige midlet = uanstændig højt jagtpres/tryk (i den omtalte artikel hver dag)mener jeg ikke er holdbar i dagens Danmark.
Jeg har stor respekt for sneppejægerens hund og måske skydefærdighed, men hvad angår moral omkring jagthyppighed, er jeg ikke enig.
Bevares jeg letter på hatten for den jæger som på dagen skyder sneppen eller snepperne, men i de jagtkonsortier som jeg deltager i, har vi altid haft skrappe restriktioner omkring individuel sneppejagt, for - hånden på hjertet - hvor mange jægere har hunde som ikke interesserer sig for andet vildt end snepper?
Og uanset vil uroen og den fært som hundene ligger i tykningerne gøre andet vildt utrygt ved området og i værste fald få det til at fortrække.
Tænk blot på de formaninger de fleste jægere kommer med overfor mere eller mindre tilfældige "hundeluftere" som antræffes med en løs hund på ens jagtrevir.
Umiddelbart vil for hyppig pürch på for små arealer være skadelig, men bruges den absolut korteste distance til og fra en evt. stige eller hochstand, kan jagthyppigheden faktisk øges meget - uden at vildtet - både kronvildt og råvildt - påvirkes. Men det kræver høj selvjustits ikke "lige at skulle hen og se, om der var mange spor på vildtmarken". Samtidig betyder vindretningen meget i denne sammenhæng.
Hvad angår den jæger som sidder på et lille lod op til skoven - tjae det er jo ofte den "lille mand" - gad vide hvem han iøvrigt er og hvilket samfundslag han tilhører[?] - sidder han i en stige generer han vil ikke så meget, MEN der bør være klare aftaler om en afskydningskvote, og når den er opfyldt, bør han jo ikke sidde der mere.
Selskabsjagter afholdes som regel for ofte[:o)]
Men lidt afhængig af jagtformen (tryk- eller drivjagt med hunde) bør der gå ca. 1 måned mellem jagterne.
Vi skal huske på, at vi som jægere selv er med til at gøre vildtet mere flygtigt overfor andre skovgæster, hvis vi holder for hyppige jagter.
Hellere få og effektive jagter end hyppige jagter med lidt småskyderi.
Trækjagt på duer, ænder og gæs højst ca. hver 7 - 14. dag (afhængig af om det overflyvere eller på en fourageringsplads.
Men i bund og grund er det jo jægeren det skader mest, hvis det overdrives, da trækket i givet fald lægges om eller helt ophører.
Jeg kender iøvrigt en meget forstandig og brav gåsejæger, som aldrig skyder på gæssene, når de kommer i flokke på over 10 - 15 fugle - netop for ikke at forstyrre mere en højst nødvendig.
På mange statsarealer drives kun jagt når det pivstormer - igen for at forstyrre minimalt.
Er der nogen som driver kragejagten for intensivt[^]?
Hvad fasaner angår (vilde agerhøns er vist en mangelvare alle steder)bør man absolut heller ikke overdrive, men ofte vil det være egen fortjeneste, hvis der er mange fasaner (læs udsætning) og så plejer man ikke selv at overdrive jagten.
Men det er problematisk - ingen jura - kun moral og den er forskellig fra jæger til jæger.
Dog er der rimelig god hjælp at hente i de jagtetiske regler.
Men det her var mit bud.
mvh
Korthår