Borgerkrig/ kronvildtforvaltning

[Rolin]

@n a

Jeg bliver desværre [?]nød til at give dig ret m.h.t DJ det ville være ødelæggende at melde sig ud, ja jeg ved godt at jeg hader DJ men det er den tvivlsomme og til tider mistænkelige måde toppen af poppen i DJ ikke helt har fattet at de får betalt for at varetage jægernes fremtid og ikke spendere medlemmernes penge på et magtens hus, så fik jeg lige den med igen.[}]

Hvis DJ begynder at komme ind i kampen og forholder sig til hvad både medlemmer og ikke medlemmer vil med fremtiden, så ville vi måske se et nyt og stærkt DJ som kører DN samt de andre tvivlsomme anti jagt foreninger ud på et sidespor, og samler de Danske jægere, med en mulighed for at få flere medlemmer.

Syntes heller ikke at der er mange her på VTF der kommer ind i kampen, med tanke på hvor mange der dagligt er logget på VTF.

Så husk nu, når den endelige beslutning er taget, så nytter det ikke meget at komme grædende og beklage sig over at man er blevet R.. P.... og ikke har mulighed for at jage på egen jord uden at blive R.. P.... ved at melde sig ind i et sofistikeret hjortelaug hvor det er tvivlsomme folk der bestemmer alt over alle[xx(]

/Rolin



"Non timeo mori, nec vivere Vereor"

[STROM]

Syntes heller ikke at der er mange her på VTF der kommer ind i kampen, med tanke på hvor mange der dagligt er logget på VTF.
for mit eget vedkommende er begrundelsen at jeg ikke kan føle sympati med " den lille mand / den menige mand" HVIS der med dette menes den jagttegnsindehaver der sidder tidlig og silde på et frimærke klar til at bestryge det der kommer for. eller som i mit nabolag hvor der på 104 ha stiller 50 mand af gangen, står tæt på skellet for at få plads til alle, slipper 2-3 ruhår og skyder på det der kommer uden selektion [}]
så jeg håber at nogle af de etiske regler ophøjes til lov, selv om det er svært (måske umuligt) at tjekke om de overholdes

mvh
Strom, naturgænger

[Rolin]

@STROM

Det er netop disse ting der skal frem nu, for hvis det aldrig kommer frem, så er det desværre for sent når beslutningen er taget.

Jeg skal og vil ikke ikke være dommer i dette, men efterlyser netop det du skriver før den endelige beslutning bliver taget uden den alm. jæger bliver hørt.

Takker for dit indput, så mangler vi bare resten[8]

/Rolin



"Non timeo mori, nec vivere Vereor"

[Marion Morrison]

Der er i det store billede alt for få læsere på dette forum i forhold til dem der behøver være med at diskutere dette.[]

[n a]

quote:

---

Originally posted by Marion Morrison

Der er i det store billede alt for få læsere på dette forum i forhold til dem der behøver være med at diskutere dette.[]

---

Niksen Biksen
Der er for mange debattører [B)]
Hvis nu bare der var mig, så ville alle jo være enige, og vi kunne lynhurtigt træffe løsninger baseret på de bedst fremkomne forslag []


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed

[pete1234]

Jeg synes og tror, at problemet skal fikses ved kendte metoder.

Nedsæt jagtperioden på de dyr der skal være flere af (kendt fra DK) og juster loven så jagt på fx hinder og kalve på den mørke side af sol ned- og opgang ikke er decideret forbudt (kendt fra Norge).

Om så jagttiden på de ældre hjorte skal strypes ned til 1 uge i året i visse områder. Er det ikke sådan vi har løst sådanne problemer ift andre arter indtil nu ?

Hvorfor begynde at snakke om arealstørrelse. Intet forhindrer naboer i ”kerneområderne” at tage en konstruktiv dialog om jagtens afholdelse og evt. fordeling af udbytte.

At snakke om ”tags”/licensjagt i et så lille område som DK med så meget jord på private hænder er latterligt og lovmæssigt problematisk.

Mvh Pete

PS

"When you have to shoot...Shoot! Don't talk"

https://www.youtube.com/watch?v=sTcBgs2huRo

[Marcus Marcussen]

Med hensyn til hjortevildt forvaltningen, kunne jeg godt ønske mig Ringkøbing modellen. Mere enkel kan det vist ikke gøres og så har den tilgodeset både hjorte og den lille mands mulighed for at være med.
Vi må kæmpe for, at der er plads til nyjægeren, der på en efterårs jagt får chancen til sit første stk hjortevildt uanset størrelse og lovligt kan nedlægge den. Tag aldrig den glæde fra en jæger, husker i ikke selv den specielle følelse ,selv en spidshjort kan i erindringen være den største.
Hvis vi alle så på vores fryser, for det er vil der vi samler forråd i moderne tid. Når den er fyldt af kød, har jægeren vel gjort sit, resten er vel lidt som en mår i et hønsehus.
MJH
En vestjyde

Marc

[2duer]

Jeg har 47 ha plantage og vil så rammes af evt arealbegrænsning på 50 ha. I løbet af de sidste 26 år har jeg skudt 3 hjorte, den største en 14 ender som ikke kunne spises. Desuden har jeg nedlagt 11 hinder og kalve, der alle har været særdeles velsmagende. Flere gange har jeg fravalgt hjorten og taget en hind i stedet på grund af kødet. Jeg ærger mig lidt over den store hjort måtte graves ned.
I min optik er kronvildtbestanden sund og i fremgang og det er ikke nødvendigt at lave arealbegrænsniger og yderligere fredninger.
Hvis krondyrjagten bliver taget fra mig, får jeg vel vildtskadeerstatning fra de selvetablerede hjortelaug. For det er ikke gratis at lægge plantage til 10-15 krondyr. Der bliver skrællet godt og grundigt om foråret.

Ps: jeg er medlem af DJ , men får de held med at fratage mig krondyrjagt, er jeg udmeldt.

[Tex]

@ 2Duer: Spot on. Hvis der skulle ændres noget kunne man jo frede hjorten i de 4-5 uger omkring brunsten hvor de større hjorte løber rundt med forstanden nede mellem benene og det eneste de har i næsen er fi...
Når det så er sagt så er det nok nogen steder hvor afskydningen af hind/kalv skal øges, måske med længere jagttid eller lidt før/efter sol op/ned.

Mvh Bjarne

[pete1234]

Dette er politik på nuværende tidspunkt, og jægerne skal ikke gå i den politisk-taktiske fælde at acceptere en model der er ”bound to fail”. Så hellere tage kampen nu, og sige, at det der er på bordet ikke er rette vej.

Hvis jægerne accepterer, at prøve en løsning, der ikke kan fixe problemet, kan vi stå ”afklædt” om 2-10 år som inkompetente, løftebrydere, you name it.

Hvis der reelt er lokaliseret et specifikt problem med lodsejere med rettigheder for mindre stykker land, må dette ”italesættes” og håndteres - turn the the bullshit-storm around.

Jægerne burde stå på mål for de mekanismer der er kendt for at virke her til lands og i vores nabolande.

Mvh Pete

[unknown]

Hvad er Ringkøbing modellen

[korthår]

Ja jeg kender heller ikke Ringkøbing modellen, men nedenstående kalder jeg Ulfborg modellen.

Lad os høre Jeres kommentarer til den.

Ulfborgmodellen.

Det var det kompromis ca. 50 personer kunne - så nogenlunde - enes om ved et møde afholdt i marts måned i Ulfborg.
Mødedeltagerne var alle personer med særlig interesse og engagement i kronvildtsagen, lodsejere, - både landmænd og skovejere – vildtkonsulenter, schweisshundefører og repræsenterede et meget bredt udsnit af alle der er i berøring med kronvildt i Vestjylland.
Om kompromiet er det eneste rigtige, ved jeg ikke, men her er forslaget og argumentationen og overvejelserne omkring de enkelte punkter.
Der er i videst mulig omfang forsøgt at tage så vidt rækkende hensyn til alle interesser, og ikke mindst haft fokus på at det skulle være håndterbart uden en masse administrativt bøvl og fnidder fnadder.

Jagttid Kalv 1. september til 31. januar.
Nogle er modstandere af at kalven må skydes så tidligt, men hensynet til at landmanden kan udnytte de jagtlige muligheder mens dyrene stadig opholder sig meget på dyrket mark, vejer tungest.
Samtidig kan jagttryk på kalve være med til at begrænse markskader i enkelte måske uhøstede afgrøder.
Videre er det et udtalt ønske at der skal skydes flere kalve (gerne og anbefalede 50 %) og i dag og de seneste mange år, er der kun skudt ca. 25 %. Så her en recourse der kan udnyttes yderligere.
Bryder man sig ikke om at skyde kalv så tidligt, kan man jo bare lade være.

Jagttid Hind 15. oktober til 31. januar.
De jagtetiske regler angiver, at man bør undlade at skyde diegivende hinder i oktober. Flere ønskede således at jagten først skulle starte 1. november, men bestandstørrelse og hensyn til landmænd og markskader medførte et kompromis.
En yderligere fordel ved udskudt jagttid på hind fra 1, oktober er, at der ikke afholdes driv- eller trykjagter før denne dato og det medfører yderligere ro rundt på terrænerne, så arealudnyttelsen er bedre, idet sommerrudlerne først ”jages tilbage til kerneområderne” 14 dage senere end ellers.

Hjorte større end spidshjort og op til min. 6 sprosser af min 2 cm. længde på den ene stang. INGEN JAGTTID
Det vil sige ulige gaffelhjorte og op til ulige 12-endere er totalfredet hele sæsonen.
Nuværende sprossefredning op til 5 sprosser på den ene stang i en begrænset periode fra 1. september til 15. oktober har vist sig at være uhensigtsmæssig på den måde, at mens hjortene var på bondemandens marker og han havde en reel mulighed for at høste en hjort eller 2, så var/er de fredet, mens der blev åbnet for jagten fra d. 16. oktober når kronvildtet hovedsagelig var gået i skoven igen.
Det gav utilsigtede store afskydningstal af netop de 6- og 8-endere som hidtil havde været fredet og bondemanden måske havde ladet gå.
Med det foreslåede vil fredningen gælde hele sæsonen og for alle, så man er sikker på at den hjort man ikke selv må skyde – må andre heller ikke skyde.
Der var lidt uenighed om det skal være 5 eller 6 sprosser på den ene stang, men jeg mener de flest gik ind for at sætte overlæggeren lidt højt – altså 6 sprosser.

Jagttid spidshjort 1. september til 31. januar.
Der er stadig nogle som mener spidshjorte bør skånes, men set i relation til at en meget stor del af hjortene er fredet, skal vi huske at der også skal være et udtag i bestanden.
Kan udtaget blive på kalve og spidshjorte, når vi taler om sværdsiden, lever det helt op til såvel naturlig dødelighed og anbefalet afskydning, som bør være på de yngste og mindste dyr.
Om man så på sigt måske kan åbne op for at der også kan skydes op til 6-endere vil tiden vise. Men det er jo den afskydning Naturstyrelsen med stort held, har praktiseret i Oksbølområdet.
En anden vigtig faktor for at spidshjorten må skydes i så lang en periode er igen det, at landmanden har mulighed for at skyde et godt køddyr i starten af sæsonen – både til fryseren og evt. som vildtafværge.
Derudover er det vigtigt at spidshjorten må nedlægges i januar, hvor der er reguleringsjagter på hinder og kalve, så man ikke uforvarent kommer til at nedlægge en lille spidshjort (spidshind) og på den måde pludselig bliver kriminaliseret.
Det er af hensyn til, at generelt vil man ikke risikere at man ikke får skudt en hind eller kalv, af frygt for at lave noget ”skidt”.

Jagttid hjorte med min. 6 sprosser større end 2 cm. på den ene stang 1. september til 31.12.
Det giver mulighed for at både landmænd, skovejere og jagtlejere kan høste den store hjort de måske altid har drømt om og/eller betaler den store jagtleje for. Det er vel i store træk incitamentet til at mange landmænd i det hele taget tolerer kronvildt på deres arealer.
Selv om hjorte ikke er den bedste spise i brunsten, kan den altså godt omsættes i pølser og bør selvfølgelig ikke graves ned.
Det er samtidig vigtigt at jagten slutter d. 31. december idet januar måned så kan bruges til fælles reguleringsjagter over større arealer – uden man behøver frygte at de hjorte man måske selv har sparet i løbet af året, bliver skudt ned på naboterræner.
Det kan og bør åbne op for gode nabodialoger.

Samtidig med ovenævnte anbefalinger til fremtidig jagttid blev det pointeret at De jagtetiske regler for Kronvildtjagt, stadig bør følges på alle punkter og evt. afskydning af over 1 dyr pr. 25 – 50 ha bør løses via nabodialog og -samarbejde (fællesjagter).
Det er jo ikke rimeligt at en skovejer med måske 100 ha nedlægger måske + 20 dyr, men landmanden udenfor, som fodrer dyrene med sine afgrøder, måske ikke kan skyde en eneste. Her anbefales det, at når skovejeren har skudt 4 dyr (1 pr 25 ha) så skal han inddrage naboerne med deres arealer – landmanden har måske 200 ha – og så kan de i fællesskab skyde ekstra 8 dyr (igen 1 pr. 25 ha).

Kogt ned:
Fra 1. september til 31 januar: Kalv og spidshjort.

Fra 1. september til 31. december: Kronhjort med minimum 6 sprosser større end 2 cm. på den ene stang.

Fra 16. oktober til 31. januar: Hind

Totalfredet: Kronhjort med 2 til 6 sprosser af min. 2 cm. på den ene stang.


Og ja så kan man altid begynde med, at vi ikke kan se en sprosse på 2 cm, der er risiko for fejl osv., ja – men så må man lade være med at skyde.
Og alt i alt en meget håndterbar model, som vi mener vil opfylde de opstillede mål.

Skumringjagt blev selvfølgelig også vendt, men ikke mange mener det er et godt instrument for at reducere bestanden, idet forstyrrelseseffekten er for stor.
En rudel der beskyes i skumring vil ofte blive meget opskræmt og flytte langt – og der nedlægges ofte kun det ene dyr der skydes til.
Samtidig en udbredt opfattelse af, at det blot vil tvinge dyrene til at komme endnu senere ud – og så er vi lige vidt.
Iøvrigt strider det meget mod Danmarks Naturfredningsforenings ønske om mere dagaktivt kronvildt og generelle stor modstand mod jagt efter solnedgang.

Derimod kunne det være et virkemiddel og anvendes – som det også er muligt i dag – til regulering og bortjagning (efter ansøgning), hvis der er markskader.

Men har I andre ideer og forslag, så synes jeg de skal frem nu og gerne her – men jeg synes også de skal være begrundede og tage hensyn til hvordan de opfylder de opstillede mål.

Mvh
Korthår[]

[LasseScout]

@ Korthår: Jeg er enig med dig i, at den model er brugbar til at nå målene. Jeg er ikke enig med VFR i målene, men jeg kan så forstå, at de ikke er til diskussion.

Hilsen Lasse
Regulering er jagt!

[max375]

Jeg ser ikke meget fornuft i at skyde de store hjorte i september og Frede dem i januar.
Dårlig kød måske bliver dyret bare gravet ned det er da usmagelig,samtidigt giver jagten en masse uro på brunst pladserne.
Når man alligevel vil begrænse jagt tiden en måned så ville det da være bedre at skyde dem når de har indgået i avlen,og kan bruges til menneske føde.

[2duer]

@korthår.
Det glæder mig at arealbegrænsning er fjernet. Endvidere ser jeg heller ikke at diverse selvbestaltede hjortelaug får indflydelse på jagten. For min skyld kan man gerne frede alle hjorte over spids i en 5-6 år. Det er da til at finde ud af.
Ps : er blevet i meget bedre humør#128512;

[Kima]

Lidt fra DJ :

Hvad er udfordringerne egentlig?
I de sidste 12 år er der fra mange sider arbejdet på, at få hjortevildtforvaltningen til at fungere på en måde, som kan tilgodese de forskellige ønsker, der er i Danmark hertil. Det arbejde har været og er særdeles vanskeligt, da behov og problemerne varierer ufatteligt meget næsten fra sogn til sogn. Der hvor dyrene er, er udfordringerne størst, - og omvendt. Der, hvor der er et godt samarbejde lodsejere imellem over skel; og jægere imellem over skel; og lodsejere og jægere imellem ”over” jagtlejekontrakten, der er udfordringerne mindst, - og omvendt.
Et af problemerne er blandt andet de omfattende skader, der sker på mark og træer med store værditab til følge. Dette er et faktum. Og at det sker hos netop dem, lodsejerne, som jægerne lejer jagt hos, gør det nødvendigt at blande sig i debatten og forsøge at sikre jægerens interesser mest muligt. Hvis ikke vi gør det, så sætter vi os helt uden for indflydelse.
Miljøministerens udpegede råd, Vildtforvaltningsrådet, har i september 2014 udtrykt, at det stadig er disse fire mål, der skal nås, førend man kan sige, at kronvildtet og dåvildtet forvaltes på en god måde:

Der skal sikres en mere naturlig og dermed ligelig køns- og aldersfordeling af bestanden.

Andelen af ældre, og dermed større hjorte skal øges. (Kronhjorte er mindst 10 år, før de topper. Dåhjorte er mindst 8 år)

Hjortevildtet skal spredes til flere og nye egne.

Jagten skal foregå med en bedre etik.
I Vildtforvaltningsrådet sidder Danmarks Jægerforbund sammen med Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Naturstyrelsen og drøfter, hvilke muligheder der er for at nå målene. Vildtforvaltningsrådet har bedt Den Nationale Hjortevildtgruppe om at udarbejde et forslag, der skal præsenteres på rådets møde i december. Derefter er der en drøftelsesproces, beslutningsproces fra ministerens side og endelig en implementering. Hvis rådet kan blive enige om et fælles regelsæt, og hvis ministeren vil beslutte dette, så kan dette forventeligt tidligst træde i kraft efter næste jagttidsforhandling, dvs. fra 1. april 2018, - altså om ca. 3 år. Intet er med andre ord besluttet endnu!
Inden mødet i december vil Den Nationale Hjortevildtgruppe mødes flere gange og forhandle med hinanden. Næste møde i gruppen er allerede d. 12. august 2015.

Hvilke løsninger er der på udfordringerne?
For at nå de opstillede mål er der selvsagt en række midler, der – i hvert fald teoretisk – kan tages i brug. Disse kan blandt andet være:

Indførelse af kvoter. Disse kan tildeles opdelt på dyrenes alder, køn og lokalområde.

Indførelse af licenser. Disse kan f. eks. udloddes eller sælges opdelt på dyrenes alder, køn og lokalområde.

Indførelse af lokale, frivillige, men formaliserede samarbejder (”hjortevildtlav”), hvor en gruppe lodsejere enes om, hvilke midler de vil anvende for at nå de overordnede, fælles mål. Området kan f. eks. være på 5.000 ha eller derover. Som ”tak” for samarbejdet vil hjortevildtlavet så skulle forestå den afskydning, som antallet og sammensætningen af bestanden tillader.

Hyppigt tilpassede jagttider for lokale områder og opdelt på dyrenes alder og køn. Jagttiderne kan udvides og indskrænkes alt afhængig af, hvordan det går med målopfyldelsen.
Danmarks Jægerforbund har indtil videre taget den stilling, at middel 3, hjortevildtlav, vil være den bedste løsning på udfordringerne. – I hvert fald set fra de fleste af medlemmernes side. Vi prioriterer højt, at den lokale selvbestemmelse kan fremmes i størst mulig grad fremfor, at nogle embedsmænd langt væk skal sidde og lave reglerne. Det vil et hjortevildtlav kunne råde bod på. Her kan man selv få maksimal indflydelse på, hvordan afskydningen af hjorte, hinder og kalve skal kunne skydes. Vil man have først-til-mølle-princippet? Vil man have kort og eventuelt kønsbestemt jagttid? Vil man have fri afskydning af hinder og kalve og så maksimalt én hjort pr. år? Osv. Osv. Det er næsten kun fantasien og samarbejdsviljen, der kan sætte grænser for de lokale regler. Nuvel, den årlige forvaltningsplan kan underkendes af den regionale hjortevildtgruppe, men så længe der arbejdes i den rigtige retning med målene, så vil der også være stor fleksibilitet her.

Her er et lille regneeksempel:
Tænk over, hvordan du vil løse opgaven, hvis det var dig, der skulle lave en årlig forvaltningsplan.
I dit lav findes der 180 krondyr. De er sunde og raske og hinderne sørger derfor for en tilvækst på ca. 60 dyr. For at opretholde en god og bæredygtig kønsfordeling skal der så skydes 30 kalve (50%), 15 hinder (25%) og 15 hjorte (25%).
Hvordan vil du tilrettelægge dette, så alle lodsejere i hjortevildtlavet og deres jagtlejere synes, at målene nås, at de får noget for pengene, og at jagtoplevelserne stadig er fantastiske?

Der skal også tages stilling til, hvilke rettigheder man har, hvis man som lodsejer ikke vil være medlem af et lav. Skal det så f. eks. kun være muligt at skyde voksne hundyr, kalve og specifikke hjorte (f. eks. min. seks sprosser på én stang)? Under alle omstændigheder må den afskydningsmodel, der kommer her, ikke underminere Vildtforvaltningsrådets overordnede målsætninger.
Selve lav-konceptet er langt fra lagt fast. Vi ved, at der allerede i dag findes mange gode og helt frivillige hjortelav allerede. Erfaringerne herfra skal naturligvis benyttes. Men vi vil også meget gerne have forslag fra andre til, hvad der skal til for, at netop du tror, at et lav kan virke. Så har du kommentarer og idéer hertil, så send dem endelig ind til post@jaegerne.dk. Så vil de indgå i arbejdet!
I debatten er der en del, der stiller spørgsmålstegn ved, om man egentlig ved, hvor meget hjortevildt, der findes i Danmark og af hvilken slags. Hertil er der kun at sige, at vi tror på, at når universitetsforskere siger god for en tællemetode, når den samme anvendes igen og igen, og det hele holdes sammen med, hvad der rent faktisk også afskydes, så kan man godt bruge disse vurderinger. I Sverige har man i årtier haft en god model for blandt andet elge. Mon så ikke, at vi også i Danmark kan finde en for vores store hjortearter. Men der skal laves en anerkendt model, som alle så også kan og skal bruge.
På http://www.hjortevildt.dk findes der meget mere at læse om de problematiske og eftertragtede hjortearter. Gå endelig ind og bliv lidt klogere og inspireret.
Det kan også anbefales, at se Den Regionale Hjortevildtsgruppe, Vestjyllands, hjorteafrapportering på http://www.jagtkreds2.dk/hjortevilds-inf...stjylland/ .
Endelig har Naturstyrelsen lavet et glimrende og lettilgængeligt materiale, som kan ses her:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attac...ldt_ls.pdf - http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attac...ldt_Ls.pdf


Politisk korrekthed: Adfærd eller synspunkter, der er styret af frygt for andres mening.

[unknown]

Det er hul i hovedet. Ingen kan foretage den regulering. Man skal ikke være mere ambitiøs end de folk der lægger jord til kan stå inde for...

[n a]

Jeg bliver til stadighed "træt i håret" over vedholdende postulater omkring "en god og bæredygtig kønsfordeling"
Denne frase er simpelt hend en gang FORDRUKKEN vrøvl.
Kønsfordeling har INTET med bæredygtighed at gøre. 5-10% voksne 3+ år er fuldt tilstrækkeligt til at bestanden trives rent produktionsmæssigt. En sådan kønsfordeling vil medføre mest mulig jagt, med mindst mulig skade på miljøet. Hvis man ønsker større dyr, er selektiv afskydning af primært dyr med mellem 4-10 sprosser totalt, den vej hvor vi lettest kan opnå dette mål. Alle dyr med over 10 bør spares, for at fremelske en bestand med mange sprosser, og ikke de skravl som aldrig får mere end 10 sprosser.

Vi burde få aflivet alle disse floskler, og se hvordan virkeligheden er. Og ikke bare forblommede politiske holdninger.

Hvem kan i øvrigt bilde sig selv ind, at de statistikker og tællinger som har fundet sted de sidste 20 år, mildt sagt er 5 potter pis værd.
Der er muligt at en "universitetsprofessor" er så tabt for virkeligheden, at han/hun tror på det. Men det gør vel ikke rent gæt til sandhed.

For 10 år siden viste tællingerne at der stod mellem 20 og 50 krondyr "syd for Grindsted" dog kunne man faktisk se rudler på op mod 300 dyr i samme såt, i dette område.
De tællinger som har foregået, er politiske valg, ofte baseret på bevidst vildledning fra los/skovejere som til tider ønskede at underdrive bestande, for at omkringliggende jagt ikke skulle blive for attraktivt.


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed

[THORLAK]

"Der skal også tages stilling til, hvilke rettigheder man har, hvis man som lodsejer ikke vil være medlem af et lav"

Hvad siger Grundloven til ovenstående?

"Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening" Hvad har disse mennesker med afskydning og i hele taget af forvaltning af hjortevildt at gøre.

Det kan godt være at det er betingelserne DJ har at arbejde under, men så ser det skidt ud for dansk jagt som helhed.

Hvis vi som jægere ikke kan blive enige om noget som helst (vi er bedre til at dele kvinder end jagt), ser det endnu mere skidt ud.

Hvis vi så yderligere ikke kan råbe ledelsen i DJ op, så lukker festen.

"Lorte land" ref Buster Larsen.

mvh Thorlak

[IMG] http://i415.photobucket.com/albums/pp238.../test1.jpg[/IMG]Correct first shot placement, the rest is bullshit!

[Lille]

Alt ind i mig stritter imod denne ide at man indskrænker jagten på arealer under 50ha. Vi har riligt forenings bøvl i forvejen du må ikke ditte og dette, du skal.. Vis de nu skal være at man vil øge afskydning af kalve og hinder så forlæng jagtiden på dem både i kalender mdr. og skydning før og efter solopgang bare en time… En af tiltagen kunne være at indføre jagttid på kalve fra de forudgående år i marts. Fred hjortene 8-10 ender+ og så kun 1 mdr. jagttid på dem om året. I for eksempel 3-4 år ..... de er da ikke noget raket videnskab at finde en model/løsning hvor den lille jæger med sine 49 Ha ikke bliver umyndig gjort... jeg tror dette ville være noget der hende af alle kunne spise. Og forstå. Ydermed er der ikke alt dette administrative bøvl.
Ja og tænk jer alt dette kunne jeg selv finde på tog 5 min...helt uden hjortevilds gruppen og DJ

Hilsen Lille