Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Projekt FN Browning - "Superposed"
#1
Projekt FN Browning B25 (Superposed).

Det er endeligt lykkedes mig at få fingre i en Browning fra den ”gamle” Fabrique Nationale” (FN) i Belgien. [Smile]

[Image: 22maj001.jpg]

Udgangspunktet for projektet er denne ”Game gun” fra 1969.

Lidt historie:
John Moses Browning startede med at designe ”the Superposed”, (over/under) haglgeværet I 1922.
Som det var sædvane hos John M. Browning, var også denne konstruktion spækket med komplicerede detaljer. Denne fantastiske våbenkonstruktør nøjedes aldrig med en enkeltdel i sine konstruktioner, hvis det var muligt for ham at få to, eller tre dele til at fungere sammen. Dette bevirkede at der var en mindre belastning af de enkelte dele, og fik således også denne konstruktion til at blive meget driftsikker.

Det var Browning´s intention at kunne tilbyde en O/U i en prisklasse som alle havde råd til at kunne anskaffe sig, i modsætning til tidligere modeller som havde været forbeholdt den mere velhavende del af befolkningen.
Målet blev nået da Browning B25 haglbøssen blev introduceret i 1931. Den forblev rimelig billig i anskaffelse indtil 1960, hvor stigende fremstillingsomkostninger i Belgien (den blev fremstillet på FN i Belgien) tvang den bort fra markedet.

John Browning døde i november 1926, inden han nåede at færdiggøre de sidste detaljer, og i særdeleshed en enkeltaftrækker med løbsvælger. Derfor blev de første bøsser i 1931 leveret med dobbelt aftrækker.

Browning´s søn Val fortsatte arbejdet, og færdigudviklede enkeltaftrækkeren, som blev standard aftrækker på B25éren i 1939. Browning´s Single Selective Trigger (SST) er fortsat en af de bedste og mest pålidelige aftrækkere der nogensinde er lavet.

Ligeledes er bøssens ejektorer meget driftsikre, og fungerer hver gang.

I det hele taget består bøssen af en mængde geniale konstruktioner, som jo til fulde afslører at den er udtænkt af århundredes største våbengeni - John Moses Browning.

Bøssen har altid haft et fortræffeligt udseende og finish. Basculen og løbene er blankpolerede og dybt sort brunerede.
Den leveredes i alle kalibrer, fra 12 til.410. - Typiske løbslængder var: 26” – 28” – 30” og 32”
Trangboringer fra Ren cylinder til Full

Alle bøsserne er håndgraverede, og de højest graderede modeller kan være helt overdådige. Skæfterne er i forskellig udformning, fremstillet i udsøgt fransk valnød og lakbehandlet.

Browning´s B25ér, som blev fremstillet i ca. ¼ million eksemplarer, var uden tvivl den O/U der har været mange våbenkonstruktørers inspirationskilde, når de har udviklet deres modeller. Det er tydeligt at mange af Browning´s detaljer går igen i andre fabrikater.

Projekt plan!
Min plan er at lave en del ændringer, således at bøssen kommer til at passe til mig, og min ”sære” opfattelse om hvordan en FN Browning skal se ud.
Jeg vil dog af ydmyg respekt for de oprindelige designs, vælge at holde mig tæt op af en datidens modeller.

[Image: Projektbillede.jpg]

mvh.
Swift
Svar
#2
Denne tråd vil jeg følge med samme spænding som et lille barn har til juleaften [Smile]

Mvh.
Lars/Great Dane

'Citat M@X' Udnævnt til "autonom bandit" af "jeg er ikke nærtagen" Blasergun

...So What - Jeg er udnævnt til skødehund af Miss Speedy Jegsnupperentudekikstil
Great Dane

Svar
#3
Jeg bruger denne B25 fra 1963 som model for hvordan skæftet skal udformes. Modellen har et lidt bredere forskæfte, og falder godt i min smag.

[Image: BrowningA-1.jpg]

Til dette projekt har jeg indkøbt et stykke Tyrkisk Valnød hos firmaet ”Chiron” (HunterBid.com)
Træet var groft udskåret så det kunne rumme et riffelskæfte, og der var dermed rig mulighed for at vælge hvor udskæringerne til haglbøssen skulle placeres.

[Image: Tyrkiskvalnd.jpg]

Jeg lavede et par skabeloner efter modelskæftet, og skar Valnøddetræet ud på båndsaven.
[Image: B25rskfte002.jpg]

Fortsættelse følger!
Swift
Svar
#4
Fedt projekt du har sat igang der. Det er jo en rigtig klassiker du vil lave skæfte til. Ser frem til fortsættelsen.[Wink]

A. Westergaard
A. Westergaard
Svar
#5
Ja - og det jeg især finder interessant ved denne ”klassiker” (og for øvrigt også ved andre Browningér) er at jeg ligesom kan fornemme lidt af den genialitet som konstruktøren John Moses var i besiddelse af.

Jeg er på ud af døren – (Weekend ophold i Tyskland), så næste afsnit kommer på mandag! [Big Grin]

mvh.
Swift
Svar
#6
Skal du paa Altes Krug syd for Flensborg igen??
Hogmeister
Hogmeister
Svar
#7
Hej.du vil lave en klassisk let gamegun(jagtmodel) om til en "sporter".Er det ikk lidt synd?!
Den er mere fræk,og nemmere og sælge med engelsk skæfte.

John moses Browning er gud.
Lolland er ikke' fladt.
John moses Browning er gud.
Lolland er ikke' fladt.
243win er det nye kal.16
Svar
#8
Citat:quote:

Originally posted by hogmeister

Skal du paa Altes Krug syd for Flensborg igen??
Hogmeister


Nej, denne gang gik turen på 1. dagen til det indre Flensborg, (Tulip inn) - vinsmagning + Fadbamse smagning på forskellige Pubs i havnekvarteret. [:p]

Dag 2 med overnatning på hotel ”Osterkrug” i Husum. [Big Grin]

Swift
Svar
#9
Citat:quote:

Originally posted by Winman

Hej.du vil lave en klassisk let gamegun(jagtmodel) om til en "sporter".Er det ikk lidt synd?!
Den er mere fræk,og nemmere og sælge med engelsk skæfte.


Det er jo smag og behag! – jeg syntes at ”swanneck” skæftet er mildest talt rædselsfuldt.
Jeg gemmer dog de originale skæftedele, så det er muligt at skifte tilbage til det oprindelige look.

Med hensyn til at sælge, så er det ikke min hensigt at sælge et ombygningsprojekt, hvor jeg kommer til at lægge så mange timer, og så meget ”sjæl” i, som det er min plan at ville gøre i dette tilfælde.

mvh.
Swift
Svar
#10
Som altid, er det (for sådan en som mig) fuldstændig uforståligt, at nogen overhoved formår at udføre sådanne et projekt...[xx(][xx(]

Når det så er sagt er det jo (som altid) super spændende at følge dine projekter..[:p][:p][:p]

det kommende skæfte kommer næsten til at ligne mit eget (utrolige smukke) skæfte på min Waterfowl[Big Grin][Big Grin][Big Grin] Dog nok med den undtagelse af kvaliteten af "nødden".[:I][:I]

Men dejligt at du lyster at dele projekterne med os novicer...[:o)][:o)]

________________________________________________________________________________________________
A house without a rifle is just a house..
________________________________________________________________________________________________

A house without a rifle is just a house..
Svar
#11
Jeg skulle bruge en ny bagkappe, da den på det oprindelige skæfte ville blive for kort til det nye.

Via e-Bay fandt jeg frem til gut fra USA som solgte tro kopier af Butt-plates til mange forskellige våben: http://shop.ebay.com/merchant/jami2409_W...omZQQ_ipgZ

Prisen var 20$ incl. fragt. Den blev bestilt, og mindre end en uge efter ankom den til min adresse. [Smile]

[Image: Buttplateinside.jpg]

Selv om bagkappen var en kopi, var den så godt lavet at man ikke kunne se forskel på den og den originale!

[Image: B25rskfte3step011.jpg]

mvh.
Swift
Svar
#12
Hi Swift. Du ka' bare det hele. Du maa have for megen tid til din raadighed saadan at surfe E-Bay efter en bagkappe fra det morke Indiana.
Husum er ellers en hyggelig by, har du varet i Friedrichs Stadt der ligger lidt langere mod syd. Det er som at vare i Holland. Under alle omstandigheder er der steder nok til at 'tanke' op. Tager op nordpaa igen morgen eller Tirsdag efter hogs og coyotes nu jeg har faaet blod paa tanden.
Hogmeister
Hogmeister
Svar
#13
Næste skridt er at få tilpasset Baskylen.
De værktøjer jeg bruger er: Nedstryger, file og billedskærerjern.

[Image: B25rskfte004.jpg]

Som det kan ses på billedet, har jeg rykket centret for bearbejdningen over i venstre side af klodsen, for at der senere bliver plads til cast-of.

[Image: B25rskfte005.jpg]

Da delene passede perfekt sammen, opmærkede og borede jeg hullet som går fra Baskylen og bagud af skæftet. For at hullet bliver centreret, er det vigtigt at medregne et evt. cast-of.
Skæftet og Baskylen kan nu sammenspændes fra bagenden, med den gennemgående skrue.

Næste skridt er grovslibningen af de udvendige konturer.
Dette arbejde støver meget, så jeg er rykket ud i Brændeskuret. Med en grov Flap-disk på vinkelsliberen, kan man hurtigt komme ned i nærheden af den ønskede facon.

[Image: B25rskfte2step001.jpg]

[Image: B25rskfte2step002.jpg]

[Image: B25rskfte2step003.jpg]

Jeg er selvfølgelig meget påpasselig med ikke at komme for tæt til metaldelene med vinkelsliberen.

Når jeg føler at faconen er ved at være der, går jeg videre med Stemmejern og Træraspe.

[Image: B25rskfte2step006.jpg]

[Image: B25rskfte2step009.jpg]

[Image: B25rskfte2step008.jpg]

mvh.
Swift
Svar
#14
Hej Swift . Gider du lige at beskrive hvordan du borede hullet til skæfteskruen , igennem skæftet .

Jeg skal igang med noget lignende men har kun en håndboremaskine tilrådighed , hvordan gøres det bedst [?]

Hilsen A-bolt
Svar
#15
Håndboremaskine er OK A-bolt.[Smile]

Under tilpasningen sodede jeg Baskylen med et stearinlys. Sodningen gav et aftryk af gevindhullet som den gennemgående skrue skulle passe i. Jeg havde således en ”opmærkning” for hullet i den forreste ende af skæftet. Dette hul skulle måle 8 mm. i diameter, og have en dybde på 140 mm.

[Image: Netskring2step008.jpg]

Fra bagenden skulle hullet være 18 mm. i diameter, og mødes med 8 mm. hullet i en dybde af 230 mm.

Jeg indrømmer at når jeg arbejder med sådant et projekt, bruger jeg i stor udstrækning mit ”Øjemål”
I dette tilfælde borede jeg først det forreste hul. Jeg havde forlænget et 8 mm. bor, så det var ca. 200 mm langt. Imens jeg borede, flugtede jeg (Øjemål) ud fra det centrum jeg havde opmærket i bagenden af skæftet. Da boret ikke kunne nå dybere, gjorde jeg det samme fra bagenden, hvor jeg ligeledes flugtede med det forreste hul.
Jeg ved at det måske kan virke lidt vovet, men jeg har ved flere lejligheder benyttet mig af denne taktik, uden at det nogensinde er gået galt. De to huller mødtes ca. halvvejs inde i skæftet.
Derefter borede jeg det bagerste hul op til de 18 mm. i den rette dybde.

Senere fræsede jeg (som det kan ses på billedet) af skæftet indvendigt, for at det senere kan give en bedre balance i bøssen.

[Image: Netskring2step007.jpg]

mvh.
Swift
Svar
#16
Hej Swift . Fint , lyder som om det er noget jeg også kan få til at lykkedes [Smile] , tak . Hilsen A-bolt
Svar
#17
Efter Raspen pudser jeg de store flader med en Rystepudser, inden jeg fortsætter med sandpapir og smergellærred – korn 120 - 240 – 600.

[Image: B25rskfte2step010.jpg]

Bagkappen er nu monteret, og mærkerne efter raspen er pudset væk med sandpapir og smergellærred.

[Image: B25rskfte3step013.jpg]

[Image: B25rskfte3step014.jpg]

Der er forskel i længden på aftrækkerbøjlerne, om det skal være til pistolgreb eller ej.
Her ses forskellen på den oprindelige (Swanneck) og modellen. Jeg ville egentlig helst have anskaffet mig en ny aftrækkerbøjle, men da jeg ikke ville ofre 1900 kr. som en sådan ville koste, valgte jeg at omforme den gamle.

[Image: B25rskfte4step002-1.jpg]

Det er en lidt speciel undersænkning som er på bøjlen (65 grader) så jeg måtte slibe et bor i denne vinkel, så undersænkningen passede til den originale skrue.

[Image: B25rskfte4step005.jpg]

Afkortet, og formet efter pistolgrebet ser den ”nye” aftrækkerbøjle således ud.

[Image: B25rskfte4step008.jpg]

Her er aftrækkerbøjlen lagt ind i det nye skæfte.

[Image: B25rskfte4step009.jpg]

[Image: B25rskfte4step010.jpg]

/Swift
Svar
#18
Flot arbejde.
Svar
#19
hello Swift! big respect...i really like it. But how do you drilling that hole along the backside? Some day i had so much troubles about it
One shot one kill....no luck, just skill
Svar
#20
@ mkpl.

Before I’m going to drill, I make two centre points for the drill, (one in the front, and another one in the back of the stock).

With an extended drill, I work behind the front point and halfway back, while I try to get in line with centre point in the back. Afterwards I do the same from the back and forwards.

Maybe it sound a bit daring, but I’ve try it some times now, and its newer failed.

/Swift
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: