04-10-2010, 02:19 AM
Jeg er så heldig at have en kammerat, hvis far råder over nogle gode terræner med krondyr. Samtidig er jeg så heldig at jeg en gang i mellem bliver inviteret med på disse terræner. Denne weekend var jeg også heldig. Min kammerat havde i løbet af ugen snakket om at vi skulle prøve at sætte os ud efter en hjort lørdag morgen, hvilket jeg selvfølgelig ikke tøvede med at sige ja tak til []
Fredag ringede han dog og sagde at vi skulle en tur til bøssemageren lørdag morgen, fordi han skulle hente sin drilling, så i samme ombæring kunne jeg jo lige så godt få monteret min drivjagtskikkert på den store riffel. Det eneste minus var blot at vi skulle være der så tidligt, at der ikke var tid til hjortejagt. Det passede heldigvis med at vi kunne tage ud søndag morgen (i dag) i stedet.
Riflen var blevet skudt ind i går, så den skulle jeg selvfølgelig have med. Der er trods alt lidt mere stop-effekt i en 7mm RM i forhold til en 6,5'er, hvis jeg nu skulle være heldig at hjorten ville vise sig []
På vej til terrænet fik vi lige reglerne på plads, og eftersom jeg ikke havde skudt hjort før, måtte jeg skyde hvis der kom en ulige 10-ender eller større. Dåhjorte skulle dog være fuldskuffel før der måtte skydes.
Vi var på plads i tårnene 5 min før skydetid, selvom vi dog havde håbet på at være der lidt før. Men det gik nu nok alt sammen. Jeg kiggede på uret og kunne konstatere at det var skydetid, så nu var det bare med at være klar. I det samme ser jeg en lille sort skygge forsvinde ind i bregnerne ca 25 m fra mig. Om det var en mink, ilder eller et egern nåede jeg dog ikke at se. Jeg holder mig klar hvis det var en mink og den skulle komme ud på den anden side, men det gjorde den ikke.
Jeg sidder og kigger ind mellem bøgestammerne og lader blikket glide fra side til side for at se om der skulle ske noget, men der er desværre ikke så meget liv denne morgen, og vinden drejer rigtig meget, lige fra at være direkte i ryggen til direkte i hovedet, så jeg begynder at tvivle lidt på at der vil ske noget.
Jeg når lige at tænke at hvis der står dyr i tykningen foran mig så kommer de ikke ud med den vind, som står lige ind i ryggen på mig. Vinden drejer heldigvis og da jeg kigger over til højre ser jeg en hjort komme i trav ned mod tykning. Han forsvinder dog bag nogle træer og jeg tænker P** der røg min chance.
Hjorten vælger dog at dreje 90 grader og gå langs tykningen, så riflen ryger op med det samme og jeg får skruet op på 4x forstørrelse og finder ham. Et hurtigt kig på geviret viser med det samme at det mindst er en regulær 10-ender, så han må skydes.
Jeg får afsikret riflen mens jeg følger ham med sigtet. Uheldigvis vælger han selvfølgelig at stoppe bag nogle træer, så jeg ikke kan skyde. Jeg kan se at han står med hovedet mod mig og jeg tænker at han har fået fært af mig. Det har han heldigvis ikke og vælger at tage et par skridt videre langs med tykningen. Nu er han fri og den røde plet hviler på bladet af ham. I det samme han stopper lader jeg skudet gå. Jeg repeterer i en fart og fanger ham i kikkerten igen, men jeg kan tydeligt se at det ikke er nødvendigt med endnu et skud. Han vælter da også efter kun 20-25 meter. Han slår et par gange med hovedet og så er der ro.
Nu skal jeg ellers love for at jeg blev ramt af hjortefeber. Jeg ryster så meget at jeg næsten ikke kan få ringet til min kammerat. Det kan da også være ligemeget for der er ingen forbindelse til hans mobil. Jeg venter et par minutter før jeg går hen til ham. Da jeg er 5 meter fra ham ringer min kammerat og jeg får fremstammet at jeg har skudt en 10-ender hjort. De ord må jeg dog hurtigt trække i mig igen da jeg får geviret trukket fri af grøften, for det er en regulær 12-ender []
Min kammerat kommer selvfølgelig så hurtigt over som han kan og jeg tror ikke han har set så stort et smil nogensinde. Vi får taget et par billeder og derefter brækket ham. For han stank fælt af brunst, så vi skulle have skindet af i en fart.
Jeg må blankt erkende at jeg ikke havde turde håbe på at det skulle lykkedes, men det var godt nok noget af en debut jeg fik mig. Jeg smiler stadig og vil nok gøre det i et par dage endnu [][][]
Knæk og bræk
Jonas
Fredag ringede han dog og sagde at vi skulle en tur til bøssemageren lørdag morgen, fordi han skulle hente sin drilling, så i samme ombæring kunne jeg jo lige så godt få monteret min drivjagtskikkert på den store riffel. Det eneste minus var blot at vi skulle være der så tidligt, at der ikke var tid til hjortejagt. Det passede heldigvis med at vi kunne tage ud søndag morgen (i dag) i stedet.
Riflen var blevet skudt ind i går, så den skulle jeg selvfølgelig have med. Der er trods alt lidt mere stop-effekt i en 7mm RM i forhold til en 6,5'er, hvis jeg nu skulle være heldig at hjorten ville vise sig []
På vej til terrænet fik vi lige reglerne på plads, og eftersom jeg ikke havde skudt hjort før, måtte jeg skyde hvis der kom en ulige 10-ender eller større. Dåhjorte skulle dog være fuldskuffel før der måtte skydes.
Vi var på plads i tårnene 5 min før skydetid, selvom vi dog havde håbet på at være der lidt før. Men det gik nu nok alt sammen. Jeg kiggede på uret og kunne konstatere at det var skydetid, så nu var det bare med at være klar. I det samme ser jeg en lille sort skygge forsvinde ind i bregnerne ca 25 m fra mig. Om det var en mink, ilder eller et egern nåede jeg dog ikke at se. Jeg holder mig klar hvis det var en mink og den skulle komme ud på den anden side, men det gjorde den ikke.
Jeg sidder og kigger ind mellem bøgestammerne og lader blikket glide fra side til side for at se om der skulle ske noget, men der er desværre ikke så meget liv denne morgen, og vinden drejer rigtig meget, lige fra at være direkte i ryggen til direkte i hovedet, så jeg begynder at tvivle lidt på at der vil ske noget.
Jeg når lige at tænke at hvis der står dyr i tykningen foran mig så kommer de ikke ud med den vind, som står lige ind i ryggen på mig. Vinden drejer heldigvis og da jeg kigger over til højre ser jeg en hjort komme i trav ned mod tykning. Han forsvinder dog bag nogle træer og jeg tænker P** der røg min chance.
Hjorten vælger dog at dreje 90 grader og gå langs tykningen, så riflen ryger op med det samme og jeg får skruet op på 4x forstørrelse og finder ham. Et hurtigt kig på geviret viser med det samme at det mindst er en regulær 10-ender, så han må skydes.
Jeg får afsikret riflen mens jeg følger ham med sigtet. Uheldigvis vælger han selvfølgelig at stoppe bag nogle træer, så jeg ikke kan skyde. Jeg kan se at han står med hovedet mod mig og jeg tænker at han har fået fært af mig. Det har han heldigvis ikke og vælger at tage et par skridt videre langs med tykningen. Nu er han fri og den røde plet hviler på bladet af ham. I det samme han stopper lader jeg skudet gå. Jeg repeterer i en fart og fanger ham i kikkerten igen, men jeg kan tydeligt se at det ikke er nødvendigt med endnu et skud. Han vælter da også efter kun 20-25 meter. Han slår et par gange med hovedet og så er der ro.
Nu skal jeg ellers love for at jeg blev ramt af hjortefeber. Jeg ryster så meget at jeg næsten ikke kan få ringet til min kammerat. Det kan da også være ligemeget for der er ingen forbindelse til hans mobil. Jeg venter et par minutter før jeg går hen til ham. Da jeg er 5 meter fra ham ringer min kammerat og jeg får fremstammet at jeg har skudt en 10-ender hjort. De ord må jeg dog hurtigt trække i mig igen da jeg får geviret trukket fri af grøften, for det er en regulær 12-ender []
Min kammerat kommer selvfølgelig så hurtigt over som han kan og jeg tror ikke han har set så stort et smil nogensinde. Vi får taget et par billeder og derefter brækket ham. For han stank fælt af brunst, så vi skulle have skindet af i en fart.
Jeg må blankt erkende at jeg ikke havde turde håbe på at det skulle lykkedes, men det var godt nok noget af en debut jeg fik mig. Jeg smiler stadig og vil nok gøre det i et par dage endnu [][][]
Knæk og bræk
Jonas