Apporteringsproblem

[Flemming]

Hej,

Jeg har en læb tæve på 1½ år, som er blevet trænet flittigt, og stod for at skulle til apporteringsprøve d. 25 sep. Men nu har jeg fået et problem som jeg er svært bange for at jeg ikke selv kan løse. Den har tidligere hentet både duer, ænder og fasaner som en del af træningen, dette har ikke givet anledning til problemer, andet end at hun måske holdt lidt godt fast når der skulle afleveres.
For en god uges tid siden var hun med på andejagt for første gang, vi stod lidt bag de andre og observerede, mit gevær var ikke med, der blev skudt en and, og jeg sendte hende, anden blev hentet og afleveret uden problemer ;-), så gik der 5 min. og endnu en and blev skudt, denne fik hun ikke markeret, men hun blev sat til at søge i de siv, som den lå i, pludeselig kunne jeg høre at der skete noget derinde der ikke var rigtigt, så jeg røg ind i sivene hvor hun var igang med at æde anden, fra hovedet af og ned. Anden blev resolut taget fra hende, og hun kom i line. Der blev ikke skudt mere den aften.
Næste dag gemte jeg en due i haven og satte hende til at søge, den blev fundet og pragt prompte, dette gentog jeg de næste 3 dage, uden problemer.
Så fik jeg mulighed for at komme med på en større andejagt, hvor vi kunne være med som observatører/apportør, og jeg skulle kun sende på fugle hvor hun havde set dem falde. Den første fugl hun blev sendt på løb hun frem til, men tog den ikke ??, jeg prøvede at lokke hende men intet hjalp, dette gentog sig med de næste 4-5 fugle, ikke om hun ville tage dem, hun fandt en del men tog dem ikke. Næste dag forsøgte jeg med en fasan fra fryseren, hun tog den ikke, men begyndte at gnave i den istedet, den blev taget fra hende prompte, og hun fik en kraftig skideballe. (det var nok forkert)
Så har jeg sat vinger på en dummy, og efter lidt forsøg apporterer hun denne uden problemer, så prøvede jeg med en and igen, og igen prøver hun at æde den. Hvad gør jeg, er der nogen af jer, der har prøvet lignende ??
Jeg er i kontakt med en god træner, og vi skal snarest op til ham, han kender hende fra træning, og har set hende apportere and uden problemer. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvis i har erfaringer med et problem som mit.

Knæk og bræk
Flemming

[yeti]

Jeg har hørt om nogen der kom pigtråd under vingerne hvis hunden ville gnaske. På den måde kunne fuglen hentes helt normalt, men prikkede hvis hunden bed for hårdt. jeg ved dog ikke om det er det rigtige for dig. Jeg hælder mere til at du skal ud at gå en tur med din hund kommanderet på plads og en and monteret i flaben. På den måde kan den vænne sig til at bære på anden og den ved at Gud er lige ved siden af og har sikkert en udemærket idé om hvad der sker hvis man gnasker i hans and. Når hun så er sikker i denne "gåen tur med anden" kan du igen vende tilbage til at sende hende frem og hente. Jeg ville dog starte med at lade det ske i en lang line da det igen giver din hun fornemmelsen af at du er med hele vejen og normalt tager lysten til at lave ballade ud af gavtyven. Når det så virker, så prøv uden line, men på så korte afstande at du hurtigt kan være med. Så skal afstanden øges og når det sidder er I igen klar til at komme på jagt.

God fornøjelse

[KSB]

Hej Flemming!

Et, desværre, ikke helt simpelt problem.

Harris Jensen beskriver nogle muligheder i nedenstående link:
http://www.bejagt.dk/filer/2008/Hjaelp_m...ildtet.pdf

Mvh
Karsten

[Ugelvig]

Jeg mener ikke løsningen med pigtråd eller kødnåle bør bruges ved lab. Der ligger noget helt andet bag, når den begynder på det her nummer.

Jeg ville prøve Yetis opskrift med nogle gåture med vildtet i munden. Det har jeg gjort af flere omgange for at gøre aporteringen mere interessant. Vi havde det problem at hun ikke ville tage dem / smed dem. Dette blev løst på samme måde.

Ellers er der kun ét at gøre, en pro hundetræner på asap.!

/Ugelvig



What we do in life - Echoes in eternity!

[Flemming]

quote:

---

Originally posted by Ugelvig

Jeg mener ikke løsningen med pigtråd eller kødnåle bør bruges ved lab. Der ligger noget helt andet bag, når den begynder på det her nummer.

Jeg ville prøve Yetis opskrift med nogle gåture med vildtet i munden. Det har jeg gjort af flere omgange for at gøre aporteringen mere interessant. Vi havde det problem at hun ikke ville tage dem / smed dem. Dette blev løst på samme måde.

Ellers er der kun ét at gøre, en pro hundetræner på asap.!

/Ugelvig



What we do in life - Echoes in eternity!

---

Hej,

Jeg tror heller ikke på pigtråd, så det kommer ikke på tale. Træneren jeg kommer hos, er uddannet i RJK regi, så han er PRO. Men som tidligere nævnt har han ikke set hende "æde" vildtet endnu. Men jeg regner bestemt med a følge hans plan, når vi kommer så langt.
Men jeres input/erfaringer er meget velkomne, da det altid er rart at få så manger vinkler/løsninger på problemet som muligt. Lige nu er jeg ret bekymret for om hun nogensinde kan anvendes på jagt.

Knæk og bræk
Flemming

[løvig]

Hej Flemming.
Jeg tror også som omtalt at du skal lade hende gå med anden i munden,hvor du har hende under opsyn,jeg kender en med en ruhår der havde samme problem,det startede med at den skulle hente en and der ikke var helt død,hvor hunden så bed hovedet af for at styre anden,derefter begyndte den så også at æde anden,det blev afhjulpet ved intensiv træning,så fortvivl ikke,når det kan lade sig gøre med en ruhår,kan det selvfølgelig også lade sig gøre med en labs[]
MVH
LØVIG

[Ugelvig]

quote:

---

Originally posted by løvig

...når det kan lade sig gøre med en ruhår,kan det selvfølgelig også lade sig gøre med en labs...

---

Hehe... Ja det skulle man mene [][:p][8D][]

/Ugelvig



What we do in life - Echoes in eternity!

[CP]

quote:

---

quote:
--------------------------------------------------------------------------------
Originally posted by løvig

...når det kan lade sig gøre med en ruhår,kan det selvfølgelig også lade sig gøre med en labs...
--------------------------------------------------------------------------------

Hehe... Ja det skulle man mene

/Ugelvig

---

Nu er det jo sikkert to forskellige træningsmetoder der er brugt - tvangsapportering for ruhåren og - ja hvad kaldes det egentlig - lyserødblepædagog[:I]? træning for labradoren. Så sammenlignes kan det bestemt ikke.

Begge metoder har sikkert sine fordele (og ulemper) og sikkert også en metode til nævnte problem. Med tvangsapporterings teknikken rigtig udført vil jeg vove at påstå at nævnte opgave ikke er et problem.
Nå - undskyld - det blev nok mere til holdnings udtryk, end noget brugbart

CP

[sl97]

Hej Flemming

Hvis din hund er blevet vildtæder er det enten en dressurfejl eller foderfejl, det er som regel foderfejl. En hund skal bruge forskellige enzymer og bakterier i sit fordøjelsessystem, hvis nogle mangler prøver hunden at få fat i dem ved eks. at æde indvolde fra vildt. Det du kan gøre er at give din hund noget overhængt oksekød, eks. en håndfuld oksefars du stiller på køkkenbordet i et par dage, til det har en farve og lugt du ikke selv bryder dig om. Dette skal gentages 2 - 3 gange med 8 - 10 dages mellemrum.
Problemet er velkendt, den første måned af jagttiden, af mange "gamle" hundefolk.

mvh sl97

Det er nu dejligt med en jagtbog, så man kan se, hvad man har skudt

[ca.]

Hej, Først vil jeg sige at tvangs apportering er også for Labs ikke kun for Ruhårs. De fleste Ruhårs vil hente apporterings bukke når man leger med dem, mange tror at de apporter. WRONG. Tvangs apportering og atter tvangs apportering er den eneste måde at få en ordenlig apportør. Forslagene med at have hunden gå med anden er rigtig god. Jeg bruger en frysen fugl, hvis hunden er for hård. For mange hunde og mennesker omkring hunden tror jeg også kan få hunden til at æde vildtet.

Bo

[Gitte B]

Hej Flemming

Det lyder for mig som om din unge tæve stresser i situationer hvor der er lidt ekstra pres på hende. F eks praktisk jagt, hvor der bliver skudt en del.
Du skriver at du har trænet flittigt, det er fint nok, men man kan altså også være for flittig.
Jeg ville, selvom det er træls når man troede man havde en hund der var klar til jagt, undgå apportering en tid!
Lav alt mulig andet med hende, så hun lige får lidt ro.
En hund på 1½ år er stadig ung, træner man dem for hårdt kan man tabe det hele på gulvet.
Den der snak om tvangsapportering, tror jeg du skal lukke ørene for. 1. Det vil kun stresse hende yderligere. 2. Det er en Lab du har, og så vidt jeg kan høre vil hun jo netop gerne apportere!!!!
Hun har haft en dårlig oplevelse på en jagt, måske fået skældud i forbindelse med apportering, og nu er hun simpelthen bange for at tage fuglen.
Det lyder for mig, som en lidt følsom hund som man ikke skal gå for hårdt til.
Leg med hende så hun får glæden tilbage, lige nu er apportering ikke sjovt for hende!!

[Flemming]

quote:

---

Originally posted by Gitte B

Hej Flemming

Det lyder for mig som om din unge tæve stresser i situationer hvor der er lidt ekstra pres på hende. F eks praktisk jagt, hvor der bliver skudt en del.
Du skriver at du har trænet flittigt, det er fint nok, men man kan altså også være for flittig.
Jeg ville, selvom det er træls når man troede man havde en hund der var klar til jagt, undgå apportering en tid!
Lav alt mulig andet med hende, så hun lige får lidt ro.
En hund på 1½ år er stadig ung, træner man dem for hårdt kan man tabe det hele på gulvet.
Den der snak om tvangsapportering, tror jeg du skal lukke ørene for. 1. Det vil kun stresse hende yderligere. 2. Det er en Lab du har, og så vidt jeg kan høre vil hun jo netop gerne apportere!!!!
Hun har haft en dårlig oplevelse på en jagt, måske fået skældud i forbindelse med apportering, og nu er hun simpelthen bange for at tage fuglen.
Det lyder for mig, som en lidt følsom hund som man ikke skal gå for hårdt til.
Leg med hende så hun får glæden tilbage, lige nu er apportering ikke sjovt for hende!!

---

Hej Gitte,

Jeg hælder også selv til at det er stress relateret, det er ikke prompte hun begynder at gnave i fuglen, men først når jeg har forsøgt at lokke hende til at tage den ved at komme med opfordringer, og forsøge at gøre fuglen interressant, at hun så begynder at gnave. Det vil selvfølgelig ærgre mig hvis hun ikke kan bruges i den kommende sæson, men hvis det er det der skal til så er det det.

I KSB's link : http://www.bejagt.dk/filer/2008/Hjaelp_min_hundel_odelgger_vildtet.pdf, kan jeg også se meget der passer på min/hundens situation, men du har sikkert ret i at en pause inden næste forsøg vil være godt. I det daglige og ved træning har hun bare ikke virket trykket, snarere meget tændt og opsat på at arbejde.

Knæk og bræk
Flemming

[løvig]

Hej Flemming.
Drop tanken om tvangsapport,det er ikke første gang jeg hører at man kun kan få en god apportør via tvangsapport,det synes jeg personlig er noget fis,nej gør som andre har foreslået dig,tag dig god tid med hende og lad være med at udsætte hende for meget stressede jagtsituationer,brug hende primært hvor du er alene eller sammen med en ven,og lad hende få nogle gode oplevelser,så er jeg overbevist om at hun stopper sine unoder....held og lykke med projektet og skriv endelig hvordan det går[]
MVH
LØVIG

[yeti]

Jeg havde engang en hun som jeg vurderede var i risikogruppen for at blive skudræd. Jeg var derfor meget forsigtig med at introducerer den til jagt. Det foregik ved at jeg de første mange gange hvor hunden var med tog afsted på andejagt med alt gearet men uden at komme patroner i bøssen. Vi sad så der sammen og lyttede til de andre jægere der skød i området.

En aften var jeg så så heldig at møde en jæger jeg kendte godt og min hund fik lov at øve sig lidt på de krikænder han havde skudt. På den måde kom der jo en ny dimension på disse udflugter.

Jeg tror at det var næste gang vi var afsted at jeg bestemte mig for at komme patroner i bøssen og jeg var oven i købet så heldig at jeg rent faktisk ramte en bekkasin. Efter skuddet snakkede jeg lidt med min hund og så gik vi ellers ud for at finde bekkasinen. Den blev fint apporteret, og vi øvede med den i haven i dagene der efter.

Senere tog jeg den med på en fællesjagt. Jeg havde selvfølgeligt alt udstyret med, men det var nu mest for at holde fast i stemningen/oplevelsen af at skulle på jagt, for mit fokus var den dag alene på hunden. Jeg fik lov at gå imellem 2 andre hunde min hund kendte i forvejen og deres ejere vidste jeg ikke ville se skævt til min hund der jo også ville lege lidt og ikke kun havde fokus på jagten. Min hund fulgte dels efter de andre hunde og observerende dem og dels småsøgte den på egen hånd. Det gik fint uden at være noget fantastisk - rigtige hundefolk ville sikkert belære mig om at skovjagt ikke egner sig til sådan noget da man ikke kan se hunden hele tiden, men for mig var det vigtigt at få trænet hunden i at holde kontakt. Dette havde jeg igennem hundens opvækst indøvet ved at gemme mig hvis hunden ikke var opmærksom på hvor jeg var når vi gik tur.

Ikke så længe efter kom så dagen for den første store fællesjagt. Hunden var nu 6 måneder på dagen. Igen havde jeg fokus på hunden, og gik også her ved siden af en hund min kendte. Jeg skød ikke noget, men den dag apporterede min hund 2 ænder og en sneppe som en anden hund havde opgivet. Jeg så chancen for at blive tilbage og så i roligt tempo søge det høje græs igennem til vi fandt sneppen.

Hunden jeg her har skrevet om havde en mor der var en blanding af Pointer og Lab, og faren var en Tysk Korthåret - det var sq en fornøjelse at skrive Blanding på pokalen for jaktdressur i klassen 0-2 år. Men den pokal i skabet havde jeg så løst billet til vinderprøven. En uge før denne var der en der var så venlig at gøre mig opmærksom på at man der ikke skulle testes i de discipliner vi havde trænet i, men også i om hunden kunne dirigerede i vand. Jeg havde sommerferie, så hunden og jeg trænede døgnet rundt for at blive klar, og jeg tog afsted til prøven med en forventning om en placering midt i feltet. Men jeg skulle blive meget klogere. Jeg blev nemlig ramt af det Gitte så fint beskriver - en hund der havde fået for meget. Den ville intet den dag. Ikke engang gå pænt på plads kunne vi blive enige om, og om ikke en sidste plads så var det i hvert fald tæt på. Den flinke mand med krikænderne var der også den dag, og han sagde nogle kloge ord til mig - "Husk nu at det er den samme hund du tager hjem med som den du kom med". Efter en kort pause fra den intensive træning var min hund da også på toppen igen, og nu kunne den igen alt det vi havde trænet. Desværre ville skæbnen der involverede et forlist forhold og ny adresse på et kollegium det sådan at den fortsatte glæde af hunden ikke blev min men en anden jægers.

Mit point med alt dette er at på samme måde som vi mennesker er forskellige så er vores firbenede jagtkammerarter det også og man skal tilpasse træningen efter sindelaget hos den hund man har med at gøre. Det der virker på en skarp hund kan ødelægge en blød. En kærlig ejer med en konsekvent håndtering (så hunden ved hvad der forventes af den) og den fasthed der passer til den pågældende hund vil dog stort set altid få et godt resultat ud at arbejdet med hunden.

Din hund skal nok lære at hente ænder og bringe dem hele hjem, for du er allerede godt igang med at indhente viden så du kan tilpasse et program der passer til din hund. Og det er rigtigt godt at du ikke bare tage det vi kommer med for gode vare men med udgangspunkt i dit kendskab til din hund bruger vores input til at gøre det der er det rigtige for dig og din hund.

God fornøjelse.

[Gitte B]

Jeg taler jo af erfaring:o)
Jeg har nu tredje generation af Drentsche Patrijshond i huset,(jeg har tre stk) jeg fik den første for 10 år siden
Jeg har erfaret, at det tager lang tid at bygge noget op, men meget kort tid at ødelægge det.
Mine hunde er af den bløde slags, og presser man dem ud over hvad de formår, ja så står de simpelthen af, og så er gode dyr rådne!!
Så må man i en tid lave noget andet, og en god pause hvor man har tænkt sig om, og lavet ting hunden synes er sjovt, har repareret mangen konflikt for mig.
Feks. havde jeg for nogle år tilbage fået lavet mig en Kaninkrise, med min dengang unge tæve. Det handlede om at jeg mistede besindelsen da hun en dag ikke tog kaninen med hjem fra slæbet.
Den blev proppet godt og grundigt i gabet på hende, fulgt af både den ene og den anden kommando.
Det tog langt tid før det kørte for os igen, men vi bestod siden Vand og Slæb med 30 point. Så fat mod!!!!!

[Takleberry]

Flemming lyt godt til de råd m. bl.a. pauser, lave noget andet osv der er kommet - det er rene guldkorn.
En ting i ligningen jeg synes der mangler er at hunde er vanvittig gode til at aflæse vores kropssprog. Nogen af dem der er meget klogere end mig siger at de er ca. 250 gange bedre til at aflæse kropssprog en vi er. (Hvordan man så beregner det vil jeg lade være usagt [:I])
Det jeg vil frem til er at din hund form. er blevet presset/stresset i aporteringssituationen - ganske som de andre også siger. Den har så ladet sin stress gå ud over anden (ganske som kan opleve en ung hund lave "overspringshandlinger" fx. i form af at stå og æde græs i store mængder)
Du har så fået kontakt med hunden og uden du selv syntes har du sendt "dårlige signaler" til hunden som den med det samme opfanger=rigtig dårlig oplevelse.
I et forsøg på at rette op på den uheldige oplevelse træner man endnu mere og sender hver gang de samme dårlige signaler og så er man altså i en rigtig ond spiral.
Gør som der er blevet foreslået - lad apporteringen ligge en måneds tid og lav alt muligt andet. Når oplevelsen så er gået lidt i glemmebogen så start langsomt op igen - men start så langt nede af stigen i øvelsen at hunden simpelthen ikke kan lave fejl. Den skal være 120 % sikker på succes. Bliv på det niveau i 14 dage så I bliver rigtig rigtig gode venner igen og gå så først videre derfra. Når du går videre så husk hele tiden at tage "2 skridt frem og 1 tilbage" en gang i mellem.
Du skriver bl.a. også at hunden næsten virker endnu mere ivrig efter at arbejde. Det kan du sagtens have ret, men det kan også være et udtryk for at hunden faktisk sender et "uha far er sur, så nu prøver jeg alt hvad jeg kan for at han ikke bliver sur på mig igen". Hvis hunden har det sådan, så stresser den. Træner du i stress kommer der rent ud sagt kun lo.t ud af det.

Lige en slutsalut omkring tvang i hundetræning: det er nok tæt på det værste bavl siden man påstod jorden var flad. Ja nogen meget ihærdige mennesker kan få det til at virke - men bliver det rigtig godt..NEJ. Stil det på rigtig flødepædagosik vis op: Hvem vil du gøre mest for...ham du får ros og kager af eller ham der tæver dig ???
Selve ordet "Hundetræning" er faktisk forkert - Det burde være "hundeleg" []

.


Nu med "Harley"-rifler [8D]

[Flemming]

Hej Alle,

Tak for jeres råd, der er helt sikkert en masse jeg kan bruge. Takleberry har jo desværre nok (læs: helt sikkert) ret i at hunden kan aflæse på mig at jeg er i "alarmmode" når vi prøver apporteringen med vildt, så nu holder vi en god pause med vildt, og prioritere den lidt mere sjove træning. Jeg skal nok komme med en opfølgning, når der nyt at berette.

Knæk og bræk
Flemming

[løvig]

Hej alle.
Jeg er 100% enig med dig Tackleberry,og hvorfor er det tit ruhårs mennesker der anbefaler tvangsapport[?][]
MVH
LØVIG

[Takleberry]

Lyder godt Flemming. Jeg glæder mig til at høre hvordan det går []

.


Nu med "Harley"-rifler [8D]

[CP]

At tro at tvangsdressur i dag er lig med tæsk og hårdhændede metoder siger kun en ting: at man ikke ved det mindste om det. Det mest negative ved tvangsdressur er selve ordet. Hvordan lærer man en hund at gå i line ? er det ikke tvang? eller kan man også lege det ind i en hund? Ikke så sært at der er flere og flere hunde der er i tvivl om hvem der bestemmer.Enhver kan udføre det idag og det er et værktøj til at rette op på de skavanker der kan komme - simpelthen ved at gå tilbage til linedressur - det er så simpelt - men svært at forstå for mange.

CP

Hvis det er ikke er en god metode, hvordan kan det så være at racedysten i apportering - en konkurence på tværs af alle racer - hvor der er racers med hvert år der repræsenterer de to forskellige træningsmetoder - næsten altid (hvis ikke altid) vindes af de hunde hvor der er brugt tvangsdressur?