Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Nu med teenagehund...
#1
Min skønne kleinerblanding er nu blevet teenager, og fundet ud af at hun har et jagtinstinkt. Hun er endnu ikke kommet i løbetid, men ørene er i hvert fald slået momentvis fra.
Jeg har ellers gået og godtet mig over hvor fantastisk lærenem hun har været, og hvor god hun har været til at komme, men det kan jeg så glemme alt om nu.
Vi går stadig til jagttræning, og hun apporterer dummyer perfekt og hurtigt. Vi har prøvet lidt med duer til træning, men jeg syntes det går "for sløvt".
Jeg "faldt over" en vejdræbt fasan (okay, faktisk kørte jeg 5 km tilbage for at få den med hjem) så den legede vi lidt med. Den var kæmpestor, men hun fik da slæbt den lidt, og jeg klippede vingerne af den og de hænger nu til tørre, så jeg kan sætte dem på en dummy. "Resterne" fik ræven på marken. Jeg ville aldrig have troet jeg skulle se mig selv klippe i en død fasan, men jagttræningens veje er uransagelige [Big Grin]
Vi træner også lidt dirigering (godbidder på sorte spande) og det er hun også fantastisk til.
Vi har prøvet spor en gang, men jeg er ikke helt overbevist på det punkt. I mit hovede kan det ikke være nemt at lugte en gammel tør hjorteskindsdummy på en mark hvor der konstant vader levende rådyr rundt? Men det må trænes noget mere med noget bedre.

Nå... Men som sagt har jeg et lille problem. Det har stået på siden torsdag. Hun har opdaget hun kan jage vildt.
Onsdag i sidste uge rendte en flok på 3 rådyr forbi os, og jeg var super stolt da hun bremsede og løb tilbage til mig. Men torsdag rendte den ene (selvfølgelig den langsomme af dem) ud lige foran hende og hun forfulgte den ned ad hele marken (på trods af mit indkald og ØV osv.) Da hun kom tilbage var jeg rødglødende og vi trænede en masse DÆK. Hun er en meget følsom dame (det er vi hunkøn jo [:X]) og hun lignede en der havde fået tæv. Og det har hun altså aldrig. Så jeg skal være meget opmærksom på ikke at være for hård ved hende.
Fredag "fandt" vi så en hare (på marken ved siden af) og den fik også dagens motion. I weekenden løb hun afsted for sig selv på marken og i går startede jeg med en lang snor, og vi fandt nogle agerhøns... Tror jeg... Måske var det hunfasaner (tilgiv nybegynderen her) som vi fik jaget op. Vi gik videre ned på det græs/skov der er bagved marken og jeg tænkte, at hun da lige kunne løbe lidt frit og så rendte hun fluks tilbage til stedet med "pigefuglene" og jog endnu en op (der nok har gemt sig). Hun tager desværre ikke stand, jager dem bare op og løber lidt efter dem.

Jeg antager at jeg har et meget alvorligt problem her. Jeg besøgte som eneste tilskuer en markprøve med min datter (skulle se hvad det egentlig drejede sig om) og der lærte jeg, at hvis de preller er de ude. Så det skal jo helst bremses nu og hurtigt uden at jeg tager jagtglæden fra hende, men hvordan??

På mandag starter vi på endnu et jagthold. Spændende - Det er det.
Svar
#2
Hej Wannabe.
Nu har jeg ingen erfaring med en kleiner,kun med ruhår og labrador,jeg tror måske du skulle holde lidt igen med spor træning og slæb intil du har helt styr på apporteringen og en eventuelt stand.
MVH
LØVIG
Svar
#3
Okay? Fortæl mig endelig hvorfor [Smile]

Apporteringen har vi helt styr på (altså selve apporteringen - det er vildtet vi arbejder på), men standen kan vel være længe om at komme? Hun er 8½ måned nu og der er jo noget lab i hende, så måske kommer den aldrig. Hun har taget stand på en (fremmed) kat, men jeg fik at vide til markprøven, at det tæller ikke. Og pt drøner hun jo bare marken op i stedet for at lede [xx(]
Jeg spurgte til markprøven om hvordan de trænede stand, og det lød som om man helst skulle være flere. Jeg håber på at møde nogle hunde med stand til den nye træning. Pt går jeg nemlig på hold med udelukkende spaniels.

Mvh Mette
Svar
#4
Hej Wanabe,

Du skriver, har du trænet meget apportering.
Der er det utrolig vigtigt at du også træner din hund i at den ikke altid skal hente. I starten skal hunden måske kun hente 2 ud af 10 gange du kaste en dummy (du behøves selvfølgelig íkke at kaste 50 meter når du selv skal hente), hvis den får lov hvergang bliver den automatisk lidt lettere i "aftrækket".

Efterhånden kan du også smide en dummy, mens du går med hunden i snor samtidig giver du den stop, sit eller dækkommando (den skal stadig kun have lov at hente en gang i mellem).

Når der er styr på dette, kan du gentage øvelsen mens hunden søger i nærheden af dig. Sørg her for at kaste dummyen, så du er i mellem den og hunden, og dermed kan standse hunden, og flytte den til udgangspunktet, hvis den "preller".
Dette skal du træne længe og konsekvent uden at du lader hunden være fri hvor der er vildt.

Senere kan du udvide øvelserne med en "kanin-flusher" (en fjernudløst elastik, som trækker en død kanin eller en dummy)henover jorden (15-25 meter). Denne skal så udløses foran hunden, i starten gerne så du kan nå at gribe ind.

Hvis dette også går til held, kan du forsøge at købe en træningstid i en kaningård. Dette er en stor indhegning med løse kaniner, som hunden gerne må finde, men som den skal stoppe op og respektere, når de løber.

Ovenstående kræver meget vedholdende og konsekvent træning, hvor man hele tiden skal passe på ikke at forcere. Men lykkedes det, er det en sand fornøjelse i de efterfølgende år, at have en "steady", hårvildt-ren hund.[^][Smile]

Mvh
Karsten
Svar
#5
Hej Mette,

Jeg tror ikke din grunddressur sidder godt nok fast til at du kan tage hende ud i det åbne hvor der er alt muligt spændende. Jeg ville finde en plads hvor jeg ved hvad der er af distraktioner og så træne der, med fokus på lydighed. En god ting at gøre er at hun lige skal tage en tur "fri ved fod" inden hun bliver sendt på en dummy, et lille hjemkald inden hun bliver sendt på en opgave er også godt. Så lærer hun igen at det sjove kommer når jeg lystrer chefen. Hvis lydigheds delen ikke er ok så henter du selv dummyen.

Ps: KSB var lige lidt hurtigere.

Knæk og bræk
Flemming
[Image: MilleVTF.jpg]
Knæk og bræk
Flemming
Svar
#6
Hvor er I skønne [Smile] Tusind tak for alle svarene.

Jeg kan se vi har en masse træning foran os, og jeg er helt enig - grunddressuren sidder ikke godt nok fast endnu.

Men jeg tænker, at hun vel stadig har brug for at strække ud? Hvad gør I andre indtil de bliver 100% indkalds/dække af sikre? En lang line er bare ikke lang nok syntes jeg. Men det er jo naturligvis vilkårene hvis hun ikke kan lade være.

Jeg har selv en kanin og ham jagter hun ikke. Men han ligner heller ikke en hare og løber jo ikke vildt lige foran hende. Men måske kan han bruges endnu mere i træningen... Det må overvejes.

Mette
Svar
#7
Jeg tror ikke du skal være så nervøs for om hun motionerer nok, hvis du vil køre hende træt så er det bedre med noget hjerne gymnastik, du kan foreksempel sprede hendes foder ud på græsplænen det skal nok trætte hende at bruge næsen.
Men det er noget skidt hvis hun får lov at jagte selv, det giver 100% sikkert problemer.
Og for hver gang hun smutter får hun mere og mere smag for det. Så det er nu du skal bremse det, ellers bliver det kun sværere.

Knæk og bræk
Flemming
[Image: MilleVTF.jpg]
Knæk og bræk
Flemming
Svar
#8
Hej.
Jeg cykler med mine hunde,altså de løber ved siden af cyklen[Big Grin]ellers bruger jeg også at sprede foder,det er også rigtig godt,det kunne nok godt blive svært at lære hende stand,når der er labs i hende,men rigtig god fornøjelse,har selv glæden af en han lab på 10 måneder i øjeblikket,jeg er nu begyndt schweiss træning med ham,det er rigtig spændende og giver en dejlig træt hund når vi kommer hjem.
MVH
LØVIG
Svar
#9
Måske skulle jeg overveje at cykle med hende. God idé [Smile]

Jeg tænker lidt, at jeg måske skal droppe dirigeringen lidt og sætte mere fokus på sportræning, hvor hun jo netop er i line.

Og så få anskaffet mig en 20-30 meter lang line hun kan luftes i [Big Grin]

Ih hun skal have lært det. Det ville være så synd for hende hvis hun er dømt til at være i snor resten af livet, fordi jeg ikke har kunnet trænet hende godt nok [B)]
Svar
#10
Hej,

Jeg er ikke 100% på dette, men jeg mener at have læst at det med cykelturene ikke er den bedste ide med hunde under 1 år, deres knogler og muskulatur er ikke klar til det endnu, så det kan medvirke til at provokere hofte og albue lidelser.

Tror godt du kan fikse dette indenfor en overskuelig tidshorisont, hvis du skruer op for lydighedstræningen.
Noget der er vigtigt, hvis hun kommer lige lovligt langt ud, så kald kun hvis du er sikker på hun kommer, du må ikke vænne hende til at indkald det bare er "støj", så er det bedre at gå lidt tættere på inden du kalder, eller gå helt ud til hende og så lægge snor på, noget der virkede godt for mig var at løbe i den modsatte retning inden jeg kaldte, så bliver du vældig interessant.
Hvis du kalder feks. 2 gange og hun ikke kommer prompte så gå ud til hende, på med snoren og så trækker du hende hjem mens du gentager hjemkaldet indtil i er hvor du kaldte 1. gang, så sit og ros. Du skal være bestemt når du tager hende hjem, men du skal selvfølgelig tage hensyn til at hun er blød som du skriver tidligere.

Jeg har brugt ovenstående på min egen Lab, som var lidt på vej i samme retning som din. Idag løfter hun ørene når hun ser harer og råvildt, men bliver hvor hun er, hvis situationen er meget fristende, feks. hun er langt fra mig og haren rejser lige foran, så fløjter jeg hende hjem og det lykkes hvergang.

Idag når hun bliver luftet på naboens marker, så løber hun frit og har lov til at være helt op til 100m. fra mig før jeg fløjter hende hjem, det meste af tiden er hun indenfor 30m. Så fat mod der er intet til hindrer for at du ikke kan lufte hende som du gerne vil, du skal bare være lidt tålmodig.

Du kan selvfølgelig godt lufte hende i en lang line, men jeg har efterhånden mødt nogle stykker som beretter at hunden snildt kan skelne mellem linen og så at de er fri. Kender en som stak af med linen, hvis den så sit snit til at tage den lange ende i munden, for så havde chefen jo ikke fat[Big Grin]

Knæk og bræk
Flemming
[Image: MilleVTF.jpg]
Knæk og bræk
Flemming
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)