Efter at have læst tråden falder det mig i øjnene at der er en vis skepsis for om korte piber skyder præcist (nok).
Præcisionen har stort set intet med en specifik kalibers pibelængde kontra kaliber at gøre.
Generelt, men ikke altid, skyder tykke piber bedre end tynde. Det er altså forholdet mellem tykkelse og længde der betyder noget for præcisionen.
Derfor kan man side at jo kortere en pibe er jo bedre skyder den i forhold til samme pibediameter i fuld længde.
Piben bliver så at sige stivere af at blive afkortet.
Der hvor man taber egenskaber ved korte piber er på hastigheden. Den 30.06 som JRexA har med en 50cm pibe ville sikkert skyde lige så hurtigt eller hurtigere hvis den havde været en .308.
Jeg kendte en der havde en H&K 300WM med 48cm pibe. Det så flot ud om natten når han skød, men den var ikke stort hurtigere end en .308
At SAKO laver samme pibelængde til alle kalibre er af rent produktionsmæssige grunde. Alt grej til håndtering, transport og brunering er det samme i produktionen uanset hvor stort hullet er.
--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!
No true craftsman ever listened!