28-09-2014, 05:17 PM
Hej jægere
Hermed en beretning omkring min første spæde forsøg som strandjæger. Det er en lang smøre, men der er måske nogen der kan få lidt ud af at læse den. Hvis der er erfarne strandjægere der læser den, kan de sikkert måske ligefrem kommentere på den[
].
I løbet af sommeren 2014, besluttede jeg mig for at gøre noget mere ved hagljagten. Når man nu bor i en lille lejlighed i Skanderborg, arbejder i Århus, og ikke umiddelbart har noget jagt i Østjylland, må man jo finde alternativer.
Jeg kom så til at tænke på det der med fri jagt på søterritoriet. Jeg havde et par gange været invitere med en erfaren fjordjæger up på Stadil Fjord, og faktisk også fået nedlagt lidt ænder på disse ture. Et par invitationer til andejagt ved søer, og nogle andejagter ved barndommens mose var det da også blevet til igennem tiderne. Specielt de første år jeg havde jagttegn fik jeg gået en del efter ænderne i mosen, men det vil være meget forkert at kalde mig en erfaren andejæger, og det med strandjagt var helt nyt for mig.
Når jeg nu så tilbage på de par ture jeg havde været inviteret med ud på Stadil fjord, var det noget med glasfiberpramme, og en motorjolle til at slæbe dem på plads i sivene. Det var med andre ord ikke noget jeg på nogen måde kunne realisere ud fra en lille lejlighed med en bil der ikke engang var udstyret med et anhængertræk.
Jeg begyndte at læse på internettet, og blev egentligt mere og mere overbevist om at det der strandjagt skulle prøves. En jæger spurgte på en hjemmeside om råd vedrørende en gummibåd, og fik af en række strandjægere hurtigt forklaret at en sådan var aldeles uegnet, da der hurtigt ville gå hul i den. Jeg havde selv spekuleret i en gummibåd, og besluttede at købe en til test på trods af advarslerne, hvis det gik galt var det jo bare en erfaring mere her i livet.
Jeg fandt en billig grøn gummibåd med håndpumpe på nettet, og købte foruden båden en elektrisk luftpumpe til cigarstikket i bilen, og et ”kraftigt beskyttelsesovertræk”. Alt i alt blev udgiften på omkring 800kr, og jeg mente nok at det ”kraftige beskyttelsesovertræk”, ville kunne beskytte båden nogenlunde mod punkteringer. Næste sag var et gevær. Jeg havde ikke i sinde at bruge min gamle 4 ringede fortuna med ejektor til dette jagt, mest naturligvis da den ikke skulle have for meget saltvand på sig. På de jagter hvor jeg havde været med ude på Stadil fjord, smuttede tomme patroner nogle gange i vandet når de blev ejektet, hvilket faktisk irriterede mig.
En kæmpe hjælp til at starte på er den her guide: http://www.strandoghavjagt.dk/guide/guide.pdf
Guiden gav inspiration, og der var flere af tingene i den jeg kunne bruge til noget. Et af rådene i den er at man skal tage på skydebanen og tale med andre jægere. Som medlem af Skanderborg jagtforening, så jeg på vores hjemmeside om der var mulighed for flugtskydning. Der bliver åbenbart afholdt flugtskydning i foreningsregi nogle gange årligt, men hvor og hvornår fremgår ingen steder, så det var ikke til den store hjælp. Jeg søgte så efter en hvilken som helst flugtskydebane i nærheden af Skanderborg, men efter et stykke tid opgav jeg det med at komme på en skydebane. Hvad gør man så, hvis ikke man lige kender nogen strandjægere der kan hjælpe en i gang.
Jeg besluttede nu at jeg lige så godt kunne springe ud i det, det kunne højst give nogle dårlige jagter, og investeringen på omkring 1000kr inklusiv gevær, kunne jeg godt tåle at tabe, hvis det skulle vise sig at det slet ikke var noget for mig.
En gammel spanioler uden ejektor blev fundet som jeg kunne erhverve mig for et par hundrede kroner. Bøssen havde skallet lak på skæftet, rust på løbet og værst af alt 2 rustkratere inde i forløbet Ca. 1/3 oppe i løbet fra kammersiden, visse personer ville måske ligefrem sige den var grim. Våbnet blev skilt ad, og alle metaldele rengjorte og børstet rene for rust, hvorefter de fik en gang frisk koldbrunering. Nu er det jo ufatteligt vigtigt at koldbruneringen ikke mangler olie efter afslutning, hvis man ønsker at den skal have en ordentlig rustbeskyttende effekt, så efter brunering smed jeg simpelt hen metallet ned i en tønde med gammel motorolie, så den bare kunne suge løs. Skæftet blev renset for gammel lak, og fik en ordentlig gang ole og vegetabilsk terpentin. Da våbnet blev samlet efter at have ligget i olie et par uger, så det faktisk ikke værst ud, når man ser bort fra de to rustkratere inde i forløbet, som jeg bare ignorerede. Det vigtigste var at jeg nu havde et gevær som jeg ikke behøvede være om over for.
Da båden kom, skulle den naturligvis øjeblikkeligt pustes op, og de hvide og gule striber på den skulle males over med en dåse grøn spraymaling jeg havde stående. Jeg vil her advare andre om bare lige at gøre det samme. Det viste sig at spraymalingen ikke vil tørre på bådens plasticoverflade, og selv den dag i dag smitter der grøn maling af på mit jagttøj. Man bør først prøve om den maling man bruger faktisk virker på sådan en gummibådsoverflade.
Det ”kraftige beskyttelsesovertræk” blev ligeledes pakket ud og jeg kunne nu konstatere det bestod af noget ekstremt tyndt plasticpresenning under center af båden, og noget supertyndt nylonstof (heldigvis camuflagefarvet) op ad siderne. Jeg kan sige det ikke beskytter specielt meget, men på den anden side er det bedre end ingenting, og det hjælper på camoen.
Nu skulle der lige lidt udstyr til. Anker blev lavet af 4 stykker Ca. 12 cm. lange tykvæggede 35mm rør vi havde liggende i skrotkassen på arbejdet. Rørende blev svejset fast på en gammel M36X350 bolt, som jeg igen svejsede et øje i til ankertovet. Nogle gamle M20X130 bolte fra skrotkassen blev til lokkeand-ankre. Et stykke tøjsnor til hovedankeret, og nogle stykker tyndt nylonsnor til lokkerne, og jeg mente selv at være klar.
Næste sag er så hvor man vil gå på jagt. Igen var jeg internettet igennem og fandt ud af at strandjægere vist ikke uden videre offentliggør deres jagtsteder. Jeg gik herefter ind på Google earth, hvor jeg fandt nogle lavvandede områder. Det var helt i slutningen af August og jeg besluttede mig derfor simplet hen at tage ud og se på stederne. Et godt sted jeg fandt var Horsens Fjord, lige øst for Alrø, hvor jeg så masser af ænder og nogle gæs.
Med godt mod tog jeg nu hjem og kontrollerede lige for en sikkerheds skyld, på skov og naturstyrelsens hjemmeside, at der ikke var jagtforbud, på mit udvalgte sted. Her fik jeg så en gevaldig skuffelse, for jo der var jagtforbud på vandfugle lige øst for Alrø. Jeg fik i stedet syn på området nord og vest for øen. Nogle dage efter blev der på en ny køretur konstateret at man fint kan køre ned til stranden ved Sondrup, og sætte sin båd i vandet her. Motorbådsjagt er ikke tilladt i området, men det vedrøre jo ikke mig der ikke engang har åre i min lille gummibåd.
Tiden gik og den 1. september gik med hjortejagt. Onsdag den 3. september, blev nu min første dag som strandjæger. Jeg kom ud til stranden fik båden pumpet op, smidt mine 6 lokkeænder (4 grå og 2 krikkere) i båden, mine gamle vaders var ikke helt samarbejdsvillige, men til sidst fik jeg dem da på. Et camuflagenet til at lægge over mig selv og dække hele båden var jeg også i besiddelse af, så nu var det bare at vade langs stranden med båden på slæb.
Jeg havde vel vadet 78-900 meter, da jeg besluttede at her ville jeg ligge på et sted hvor der var stem der stak op af vandet, men stadig omkring 40-50 meter fra land. Ankeret blev smidt, og lokkerne lagt ud, i det knædybe vand. Jeg fik mig godt lagt tilsætte i båden og trak camonettet over mig som en dyne. Nu var det jo så bare at vente. Tiden var omkring ½ time før solnedgang og der gik heller ikke længe før jeg så et par ænder i det fjerne. Andekaldet blev brugt, men de var aldeles uinteresserede og fortsatte indtil de forsvandt ud af syne. Der skete ikke noget i en times tid, andet end jeg kunne nyde synet af en flok viber der ved flere lejligheder kom meget tæt på min gummibåd som lå og vuggede roligt.
Omkring en halv times tid efter solnedgangen kom pludselig 3 ænder lige imod mig. Jeg fik bøssen op, trak godt frem i spids-skudende, og sendte dermed min 2 første ”strandænder” i vandet. Glad kom jeg op af båden og ville samle mine ænder op. Desværre viste det sig at ingen af dem var døde, og jeg måtte skyde dem begge igen på vandet.
Jeg havde kun lige fået mig lagt i båden inden der igen kom ænder. Denne gang var det en flok krikænder på 10-12 stykker der kom susende forbi i rent sideskud. Jeg kom nok ikke langt nok foran i første skud, det var såleds kun andet der gav en and. Denne gang blev jeg i båden og så lige om anden skulle have et skud til, eller om den var død. Lige inden jeg ville hente den døde and kom der nu en flok på 7-8 ænder lige imod mig, som jeg igen fik 2 stykker sendt i vandet af. Igen var de 2 gråænder ikke ordentligt døde og måtte have fangskud, krikanden derimod var død som en sild.
Jeg kom kun lig tilbage i båden da der igen kom en flok krikænder, denne gang kom de bagfra, og jeg nåede aldrig at få afgivet skud. Det var også god det samme da der et par minutter senere kom en enlig krikand lige imod mig. Den kom ned i andet skud, og blev dermed aftenens sidste and.
Nu var jeg gevaldigt stolt af mig selv, min første tur ved stranden, havde givet 4 grå og 2 krikkere. Det her strandjagt var lige noget for mig, og det var da bare noget jeg tydeligvis havde styr på. Båden med ænder blev slæbt tilbage og jeg åbnede de 3 ventiler, hvorefter jeg simpelt hen rullede den sammen, og kom ”pølsen” i en plasticsæk, som problemløst gik i bagagerummet.
Næste dag de jeg ordnede ænder, og der var faldet ligt ro over sagen igen, kunne jeg inders inde nok se at der måtte have været rigtigt meget held involveret i min første strandjagt.
Min næste jagt var få dage senere og jag lagde mig helt samme sted, vejret var stort set det samme stille milde vejr, men der kom kun 2 ænder hele aftenen. De kom bagfra og jeg fik aldrig afgivet skud på dem, og måtte nu vade hjem uden at have afgivet skud overhovedet. Dette var jo så en berigtigelse for mig at den første aftens udbytte, havde været ufatteligt heldig, og jeg ikke kunne forvente så mange ænder hver aften.
Jeg havde lagt mærke til at mine lokænder ikke virkede, og besluttede at det nok var fordi der var for få af dem. Da jeg næste dag kom forbi en Østjysk jagtforretning som ligger helt ud til motorvejen kørte jeg nu ind og investerede i yderligere 4 gråænder, samt et nyt andekald. På vej hjem skulle kaldet naturligvis afprøves i bilen, hvor jeg kunne konstatere at det var betydeligt nemmere at bruge end det gamle.
Min 3. tur blev således gennemført med 8 grå og 2 krik lokkere. Denne gang var der igen meget roligt indtil jeg omkring 15 min efter solnedgang fik øje på 5 ænder, som jeg prøvede mit nye andekald på. Det gav pote, og de kom øjeblikkeligt lige imod mig, men drejede af lige inde de kom på skudhold. Nu begyndte de at cirkle rundt om mig, som lå helt stille uden at dreje hovedet efter dem. De var tydeligvis interesserede i lokkerne men ville ikke lige komme ind til landing. Til sidst forsvandt de indtil jeg næsten mistede dem af syne. Da de igen kom nærmere var der nu kun 2 tilbage i flokken, og de passede mig omkring 25-30 meter i sideskud. Første skud gik ikke, men en and kom ned i andet. Igen måtte jeg nu efter anden da den ikke var død, og fik den endeligt givet et fangskud efter nogle meget tunge skridt igennem det knædybe vand.
Ikke desto mindre havde aftenen nu givet den første and. Da der igen kom et par ænder cirklede de en enkelt gang omkring mig uden for skudvidde inden de forsvandt. Jeg kunne nu konstatere at min lokkere og mit kald, åbenbart begyndte at have effekt. Da jeg nu lå der og funderede kom der pludselig en stor flok på 40-50 ænder, som mindede om krikænder men tydeligvis var større. Et par skud sendte en af Pibeænderne i vandet, og på denne måde fik jeg nu min første pibeand ved stranden. Igen var anden ikke rigtig død, så den måtte have fangskud. Inden jeg tog hjem den aften var det blevet til 2 pibeænder, så det i alt blev til 3 ænder den aften.
Dagen derpå besluttede jeg mig for at der måtte mere camo på båden. Da der var placeret et par fiskestangsholdere i bagenden, svejsede jeg et par ”holdere” sammen af noget rør der passede ned i disse stangholdere. Et stykke PEL vandslange kunne så stikkes ned i disse holdere og dannede en bue hen over den bagerste fjerdedel af båden. En gammel kartoffelsæk blev skåret op og malet med noget sort/grå/grøn, så det kunne fungere som camonet, hvorpå det blev strippet fast på buen af PEL slange. Og dermed dannede et lille halvtag over bagenden af båden.
De kommende par aftener blæste det for meget til at jeg ville til stranden, så der gik et par dage uden jagt. Da vinden endeligt havde lagt sig igen kom jeg ud til et helt stille strand, hvor den eneste forstyrrelse var mig der vadede igennem og placerede min båd og lokkere. De første kunder var 5 ænder der cirklede en enkelt gang rundt om båden, inden de fint lagde an til landing imellem mine lokkere. Situationen var fin og af dem gik ned på vandet med et ordentligt plask. Anden var ikke død, og jeg skal lige love for at sådan en kan komme hurtigt hen over vandet. Det første fangskud var ikke nok så den måtte have et til, der dog bevirkede at jeg kunne mærke på den døde and at den var helt led løs. En enkelt flok på 4 ænder passede, uden at jeg med andekaldet kunne pådrage mig deres opmærksomhed, inden det var ved at være lukketid.
Lige da jeg skulle til at komme op i båden for at pakke sammen kunne jeg dog høre vingesus. En intens stirren ud i mørket gav ingen resultat, inden de omkring 10 pibeænder kom om i lyset, hvor de drejede lige ind over mig. Situationen lagde op til en duble, men af en eller anden grund ramte jeg ikke med første skud, så kun en enkelt kom ned. Igen måtte jeg efter anden og give de et fangskud.
Jeg var nu ved at være godt bidt af strandjagten, så allerede næste aften gik det afsted igen, på trods af at der var nogen vind. Denne aftnen lå gummibåden da også og vuggede en del mere end normalt, så man blev næsten vugget i søvn, som jeg lå der blødt og godt i den. Der skulle også vise sig ikke at være en andeaften, da der kun kom en chance den dag. En flok på 3 grå kom fra lyset lige imod vinden og havde lagt an til landing imellem lokkeren. Situationen var ganske enkelt perfekt, og jeg havde inde i mit hoved allerede et par ænder i båden. Sådan skulle det imidlertid ikke gå da jeg bragede 2 skud rent forbi på denne perfekte chance.
Arbejdet gjorde at der nu måtte et par dage uden jagt til igen, så jeg var allerede begyndt at savne det da jeg endeligt kom ud til stranden igen. Det vat en helt stille aften hvor lydende virkeligt gik langt. Ænder var der ingen af over stranden, men der blev skudt flittigt et eller andet sted inde over land, så der måtte jo være ænder l luften. De eneste ænder jeg havde fået at se indtil Ca. 45 min efter solnedgang var et par der var passeret inde over land, og som var ganske uinteresseret i både andekald, og lokkere.
Nu da lyset var vær, begyndte jeg at kunne høre vingesus, dog uden at kunne se noget. Endeligt kom der nogle små ænder ind i lyset foran båden, og jeg fik lavet en hurtig duble. Den ene pibeand var ikke død, og jeg måtte igen strenge mig noget an for at få den inden den stak af. Da jeg kom tilbage i båden var det ved at være godt mørkt, men dog ikke mere end at det blev til en enkelt piber mere, inden lukketid.
Jeg havde nu et ret godt setup, og besluttede mig til at prøve et nyt sted. Denne gang kørte jeg ud Øst for Gylling til et sted jeg havde fundet på google earth. Der var en bugt som jeg vadede ned til, og en aften blev tilbragt i denne bugt uden at jeg fik en eneste and at se. Til gengæld blev der skudt ret meget inde over land, og jeg fik mange gange hørt ænder som skræppede.
Aftenen derpå skulle bugten prøves igen, men desværre blev resultatet kun en enkelt skudcance til 4 pibeænder som kom lige ind over min lille båd. En af den gik ned, og igen skulle jeg ud kæmpe med at få fat i den og afslutte med fangskud.
Dagen efter skulle jeg med nogle jagtkammerater over og skyde riffel ved Korsholm, så da blev der ingen jagt. Den gamle BSA riffel jeg bruger havde nu bare et lille uheld med at magasinfjederen knækkede, og sammenholdt med noget gammelt irret millitærammo, havde jeg lidt problemer med at skyde hurtigt.
Dagen efter kørte jeg fra mit arbejde i Århus, direkte til Nystrøm og Krabbe, for at aflevere riflen til rep. Her fik jeg kik på et par lokkere mere, denne gang var der pibeænder jeg gik, efter, men da de var noget dyrere, blev det dog ”kun” til et par gråænder. Jeg var kommet til den konklusion at mine patroner ikke var gode nok, da de fleste ænder jeg skød jo ikke døde øjeblikkeligt. En anden type partoner som jeg har gode erfaringer med på land, blev nu indkøbt og disse var også hagl 3 i stedet for haglstørrelse 4, jeg indtil da havde brugt.
Den aften ankom jeg lidt sent til stranden, da tiden jo var gået med andre ting. Ikke desto mindre var jeg kørt ned til min ”normale” plads, ved Sondrup og havde fået båd og lokkere, inklusiv de to nye, sat ud, da solen gik ned. Fra denne aften havde jeg rimeligt styr på mit setup, ænderne døde når de blev skudt, de 12 lokkere virker(for det meste), og jeg er godt camufleret, når jeg ligger i min lille gummibåd.
Nu er det i løbet af september, blevet til en del ture, og jeg er egentlig selv rimeligt tilfreds, når jeg ser på mit udstyr og erfaring, Jagtformen har fået et godt tag i mig, og hvis jeg en dag får mulighed for at kunne transportere og opbevare en rigtig jagtpram, er det helt sikkert en investering jeg vil foretage mig.
Jeg kan tydeligt mærke forskel på patronerne jeg startede med, og dem jeg bruger nu. Om forskellen ligger i at de ”nye” er en tak større i hagl, eller de bare generelt er bedre ved jeg ikke.
Det jeg ser efter nu er yderligere lokkere, selv om bagagerummet er ved at være fyldt op kan der godt være 2-4 lokkere mere i det.
Så er der stederne. Jeg startede ved Sondrup med gode resultater, og derefter prøvede jeg med mindre held ud for Gylling, og gik tilbage til den anden side af Sondup. Nye områder jeg har fået kik på er spidsen af Alrø, hvor jeg på en rekognosceringstur har set at der er gæs. Der er dog ikke så mange sten langs stranden, men det skal prøves. Endeligt her jeg fået kik på området hvor Djursland starter, der er blandt andet Knebel bugt der tiltaler mig, og første tur dertil gav 2 ænder, så det lover vel.
Endeligt kunne jeg rigtigt godt tænke mig at prøve Randers fjord.
![[Image: S1031439_zpse55fcbb2.jpg]](http://i387.photobucket.com/albums/oo311/sowije/S1031439_zpse55fcbb2.jpg)
[/URL]
Hermed et billede af min lille gummibåd, som den ser ud når den er klar til jagt.
Med venlig hilsen
Sonny
Hermed en beretning omkring min første spæde forsøg som strandjæger. Det er en lang smøre, men der er måske nogen der kan få lidt ud af at læse den. Hvis der er erfarne strandjægere der læser den, kan de sikkert måske ligefrem kommentere på den[
].I løbet af sommeren 2014, besluttede jeg mig for at gøre noget mere ved hagljagten. Når man nu bor i en lille lejlighed i Skanderborg, arbejder i Århus, og ikke umiddelbart har noget jagt i Østjylland, må man jo finde alternativer.
Jeg kom så til at tænke på det der med fri jagt på søterritoriet. Jeg havde et par gange været invitere med en erfaren fjordjæger up på Stadil Fjord, og faktisk også fået nedlagt lidt ænder på disse ture. Et par invitationer til andejagt ved søer, og nogle andejagter ved barndommens mose var det da også blevet til igennem tiderne. Specielt de første år jeg havde jagttegn fik jeg gået en del efter ænderne i mosen, men det vil være meget forkert at kalde mig en erfaren andejæger, og det med strandjagt var helt nyt for mig.
Når jeg nu så tilbage på de par ture jeg havde været inviteret med ud på Stadil fjord, var det noget med glasfiberpramme, og en motorjolle til at slæbe dem på plads i sivene. Det var med andre ord ikke noget jeg på nogen måde kunne realisere ud fra en lille lejlighed med en bil der ikke engang var udstyret med et anhængertræk.
Jeg begyndte at læse på internettet, og blev egentligt mere og mere overbevist om at det der strandjagt skulle prøves. En jæger spurgte på en hjemmeside om råd vedrørende en gummibåd, og fik af en række strandjægere hurtigt forklaret at en sådan var aldeles uegnet, da der hurtigt ville gå hul i den. Jeg havde selv spekuleret i en gummibåd, og besluttede at købe en til test på trods af advarslerne, hvis det gik galt var det jo bare en erfaring mere her i livet.
Jeg fandt en billig grøn gummibåd med håndpumpe på nettet, og købte foruden båden en elektrisk luftpumpe til cigarstikket i bilen, og et ”kraftigt beskyttelsesovertræk”. Alt i alt blev udgiften på omkring 800kr, og jeg mente nok at det ”kraftige beskyttelsesovertræk”, ville kunne beskytte båden nogenlunde mod punkteringer. Næste sag var et gevær. Jeg havde ikke i sinde at bruge min gamle 4 ringede fortuna med ejektor til dette jagt, mest naturligvis da den ikke skulle have for meget saltvand på sig. På de jagter hvor jeg havde været med ude på Stadil fjord, smuttede tomme patroner nogle gange i vandet når de blev ejektet, hvilket faktisk irriterede mig.
En kæmpe hjælp til at starte på er den her guide: http://www.strandoghavjagt.dk/guide/guide.pdf
Guiden gav inspiration, og der var flere af tingene i den jeg kunne bruge til noget. Et af rådene i den er at man skal tage på skydebanen og tale med andre jægere. Som medlem af Skanderborg jagtforening, så jeg på vores hjemmeside om der var mulighed for flugtskydning. Der bliver åbenbart afholdt flugtskydning i foreningsregi nogle gange årligt, men hvor og hvornår fremgår ingen steder, så det var ikke til den store hjælp. Jeg søgte så efter en hvilken som helst flugtskydebane i nærheden af Skanderborg, men efter et stykke tid opgav jeg det med at komme på en skydebane. Hvad gør man så, hvis ikke man lige kender nogen strandjægere der kan hjælpe en i gang.
Jeg besluttede nu at jeg lige så godt kunne springe ud i det, det kunne højst give nogle dårlige jagter, og investeringen på omkring 1000kr inklusiv gevær, kunne jeg godt tåle at tabe, hvis det skulle vise sig at det slet ikke var noget for mig.
En gammel spanioler uden ejektor blev fundet som jeg kunne erhverve mig for et par hundrede kroner. Bøssen havde skallet lak på skæftet, rust på løbet og værst af alt 2 rustkratere inde i forløbet Ca. 1/3 oppe i løbet fra kammersiden, visse personer ville måske ligefrem sige den var grim. Våbnet blev skilt ad, og alle metaldele rengjorte og børstet rene for rust, hvorefter de fik en gang frisk koldbrunering. Nu er det jo ufatteligt vigtigt at koldbruneringen ikke mangler olie efter afslutning, hvis man ønsker at den skal have en ordentlig rustbeskyttende effekt, så efter brunering smed jeg simpelt hen metallet ned i en tønde med gammel motorolie, så den bare kunne suge løs. Skæftet blev renset for gammel lak, og fik en ordentlig gang ole og vegetabilsk terpentin. Da våbnet blev samlet efter at have ligget i olie et par uger, så det faktisk ikke værst ud, når man ser bort fra de to rustkratere inde i forløbet, som jeg bare ignorerede. Det vigtigste var at jeg nu havde et gevær som jeg ikke behøvede være om over for.
Da båden kom, skulle den naturligvis øjeblikkeligt pustes op, og de hvide og gule striber på den skulle males over med en dåse grøn spraymaling jeg havde stående. Jeg vil her advare andre om bare lige at gøre det samme. Det viste sig at spraymalingen ikke vil tørre på bådens plasticoverflade, og selv den dag i dag smitter der grøn maling af på mit jagttøj. Man bør først prøve om den maling man bruger faktisk virker på sådan en gummibådsoverflade.
Det ”kraftige beskyttelsesovertræk” blev ligeledes pakket ud og jeg kunne nu konstatere det bestod af noget ekstremt tyndt plasticpresenning under center af båden, og noget supertyndt nylonstof (heldigvis camuflagefarvet) op ad siderne. Jeg kan sige det ikke beskytter specielt meget, men på den anden side er det bedre end ingenting, og det hjælper på camoen.
Nu skulle der lige lidt udstyr til. Anker blev lavet af 4 stykker Ca. 12 cm. lange tykvæggede 35mm rør vi havde liggende i skrotkassen på arbejdet. Rørende blev svejset fast på en gammel M36X350 bolt, som jeg igen svejsede et øje i til ankertovet. Nogle gamle M20X130 bolte fra skrotkassen blev til lokkeand-ankre. Et stykke tøjsnor til hovedankeret, og nogle stykker tyndt nylonsnor til lokkerne, og jeg mente selv at være klar.
Næste sag er så hvor man vil gå på jagt. Igen var jeg internettet igennem og fandt ud af at strandjægere vist ikke uden videre offentliggør deres jagtsteder. Jeg gik herefter ind på Google earth, hvor jeg fandt nogle lavvandede områder. Det var helt i slutningen af August og jeg besluttede mig derfor simplet hen at tage ud og se på stederne. Et godt sted jeg fandt var Horsens Fjord, lige øst for Alrø, hvor jeg så masser af ænder og nogle gæs.
Med godt mod tog jeg nu hjem og kontrollerede lige for en sikkerheds skyld, på skov og naturstyrelsens hjemmeside, at der ikke var jagtforbud, på mit udvalgte sted. Her fik jeg så en gevaldig skuffelse, for jo der var jagtforbud på vandfugle lige øst for Alrø. Jeg fik i stedet syn på området nord og vest for øen. Nogle dage efter blev der på en ny køretur konstateret at man fint kan køre ned til stranden ved Sondrup, og sætte sin båd i vandet her. Motorbådsjagt er ikke tilladt i området, men det vedrøre jo ikke mig der ikke engang har åre i min lille gummibåd.
Tiden gik og den 1. september gik med hjortejagt. Onsdag den 3. september, blev nu min første dag som strandjæger. Jeg kom ud til stranden fik båden pumpet op, smidt mine 6 lokkeænder (4 grå og 2 krikkere) i båden, mine gamle vaders var ikke helt samarbejdsvillige, men til sidst fik jeg dem da på. Et camuflagenet til at lægge over mig selv og dække hele båden var jeg også i besiddelse af, så nu var det bare at vade langs stranden med båden på slæb.
Jeg havde vel vadet 78-900 meter, da jeg besluttede at her ville jeg ligge på et sted hvor der var stem der stak op af vandet, men stadig omkring 40-50 meter fra land. Ankeret blev smidt, og lokkerne lagt ud, i det knædybe vand. Jeg fik mig godt lagt tilsætte i båden og trak camonettet over mig som en dyne. Nu var det jo så bare at vente. Tiden var omkring ½ time før solnedgang og der gik heller ikke længe før jeg så et par ænder i det fjerne. Andekaldet blev brugt, men de var aldeles uinteresserede og fortsatte indtil de forsvandt ud af syne. Der skete ikke noget i en times tid, andet end jeg kunne nyde synet af en flok viber der ved flere lejligheder kom meget tæt på min gummibåd som lå og vuggede roligt.
Omkring en halv times tid efter solnedgangen kom pludselig 3 ænder lige imod mig. Jeg fik bøssen op, trak godt frem i spids-skudende, og sendte dermed min 2 første ”strandænder” i vandet. Glad kom jeg op af båden og ville samle mine ænder op. Desværre viste det sig at ingen af dem var døde, og jeg måtte skyde dem begge igen på vandet.
Jeg havde kun lige fået mig lagt i båden inden der igen kom ænder. Denne gang var det en flok krikænder på 10-12 stykker der kom susende forbi i rent sideskud. Jeg kom nok ikke langt nok foran i første skud, det var såleds kun andet der gav en and. Denne gang blev jeg i båden og så lige om anden skulle have et skud til, eller om den var død. Lige inden jeg ville hente den døde and kom der nu en flok på 7-8 ænder lige imod mig, som jeg igen fik 2 stykker sendt i vandet af. Igen var de 2 gråænder ikke ordentligt døde og måtte have fangskud, krikanden derimod var død som en sild.
Jeg kom kun lig tilbage i båden da der igen kom en flok krikænder, denne gang kom de bagfra, og jeg nåede aldrig at få afgivet skud. Det var også god det samme da der et par minutter senere kom en enlig krikand lige imod mig. Den kom ned i andet skud, og blev dermed aftenens sidste and.
Nu var jeg gevaldigt stolt af mig selv, min første tur ved stranden, havde givet 4 grå og 2 krikkere. Det her strandjagt var lige noget for mig, og det var da bare noget jeg tydeligvis havde styr på. Båden med ænder blev slæbt tilbage og jeg åbnede de 3 ventiler, hvorefter jeg simpelt hen rullede den sammen, og kom ”pølsen” i en plasticsæk, som problemløst gik i bagagerummet.
Næste dag de jeg ordnede ænder, og der var faldet ligt ro over sagen igen, kunne jeg inders inde nok se at der måtte have været rigtigt meget held involveret i min første strandjagt.
Min næste jagt var få dage senere og jag lagde mig helt samme sted, vejret var stort set det samme stille milde vejr, men der kom kun 2 ænder hele aftenen. De kom bagfra og jeg fik aldrig afgivet skud på dem, og måtte nu vade hjem uden at have afgivet skud overhovedet. Dette var jo så en berigtigelse for mig at den første aftens udbytte, havde været ufatteligt heldig, og jeg ikke kunne forvente så mange ænder hver aften.
Jeg havde lagt mærke til at mine lokænder ikke virkede, og besluttede at det nok var fordi der var for få af dem. Da jeg næste dag kom forbi en Østjysk jagtforretning som ligger helt ud til motorvejen kørte jeg nu ind og investerede i yderligere 4 gråænder, samt et nyt andekald. På vej hjem skulle kaldet naturligvis afprøves i bilen, hvor jeg kunne konstatere at det var betydeligt nemmere at bruge end det gamle.
Min 3. tur blev således gennemført med 8 grå og 2 krik lokkere. Denne gang var der igen meget roligt indtil jeg omkring 15 min efter solnedgang fik øje på 5 ænder, som jeg prøvede mit nye andekald på. Det gav pote, og de kom øjeblikkeligt lige imod mig, men drejede af lige inde de kom på skudhold. Nu begyndte de at cirkle rundt om mig, som lå helt stille uden at dreje hovedet efter dem. De var tydeligvis interesserede i lokkerne men ville ikke lige komme ind til landing. Til sidst forsvandt de indtil jeg næsten mistede dem af syne. Da de igen kom nærmere var der nu kun 2 tilbage i flokken, og de passede mig omkring 25-30 meter i sideskud. Første skud gik ikke, men en and kom ned i andet. Igen måtte jeg nu efter anden da den ikke var død, og fik den endeligt givet et fangskud efter nogle meget tunge skridt igennem det knædybe vand.
Ikke desto mindre havde aftenen nu givet den første and. Da der igen kom et par ænder cirklede de en enkelt gang omkring mig uden for skudvidde inden de forsvandt. Jeg kunne nu konstatere at min lokkere og mit kald, åbenbart begyndte at have effekt. Da jeg nu lå der og funderede kom der pludselig en stor flok på 40-50 ænder, som mindede om krikænder men tydeligvis var større. Et par skud sendte en af Pibeænderne i vandet, og på denne måde fik jeg nu min første pibeand ved stranden. Igen var anden ikke rigtig død, så den måtte have fangskud. Inden jeg tog hjem den aften var det blevet til 2 pibeænder, så det i alt blev til 3 ænder den aften.
Dagen derpå besluttede jeg mig for at der måtte mere camo på båden. Da der var placeret et par fiskestangsholdere i bagenden, svejsede jeg et par ”holdere” sammen af noget rør der passede ned i disse stangholdere. Et stykke PEL vandslange kunne så stikkes ned i disse holdere og dannede en bue hen over den bagerste fjerdedel af båden. En gammel kartoffelsæk blev skåret op og malet med noget sort/grå/grøn, så det kunne fungere som camonet, hvorpå det blev strippet fast på buen af PEL slange. Og dermed dannede et lille halvtag over bagenden af båden.
De kommende par aftener blæste det for meget til at jeg ville til stranden, så der gik et par dage uden jagt. Da vinden endeligt havde lagt sig igen kom jeg ud til et helt stille strand, hvor den eneste forstyrrelse var mig der vadede igennem og placerede min båd og lokkere. De første kunder var 5 ænder der cirklede en enkelt gang rundt om båden, inden de fint lagde an til landing imellem mine lokkere. Situationen var fin og af dem gik ned på vandet med et ordentligt plask. Anden var ikke død, og jeg skal lige love for at sådan en kan komme hurtigt hen over vandet. Det første fangskud var ikke nok så den måtte have et til, der dog bevirkede at jeg kunne mærke på den døde and at den var helt led løs. En enkelt flok på 4 ænder passede, uden at jeg med andekaldet kunne pådrage mig deres opmærksomhed, inden det var ved at være lukketid.
Lige da jeg skulle til at komme op i båden for at pakke sammen kunne jeg dog høre vingesus. En intens stirren ud i mørket gav ingen resultat, inden de omkring 10 pibeænder kom om i lyset, hvor de drejede lige ind over mig. Situationen lagde op til en duble, men af en eller anden grund ramte jeg ikke med første skud, så kun en enkelt kom ned. Igen måtte jeg efter anden og give de et fangskud.
Jeg var nu ved at være godt bidt af strandjagten, så allerede næste aften gik det afsted igen, på trods af at der var nogen vind. Denne aftnen lå gummibåden da også og vuggede en del mere end normalt, så man blev næsten vugget i søvn, som jeg lå der blødt og godt i den. Der skulle også vise sig ikke at være en andeaften, da der kun kom en chance den dag. En flok på 3 grå kom fra lyset lige imod vinden og havde lagt an til landing imellem lokkeren. Situationen var ganske enkelt perfekt, og jeg havde inde i mit hoved allerede et par ænder i båden. Sådan skulle det imidlertid ikke gå da jeg bragede 2 skud rent forbi på denne perfekte chance.
Arbejdet gjorde at der nu måtte et par dage uden jagt til igen, så jeg var allerede begyndt at savne det da jeg endeligt kom ud til stranden igen. Det vat en helt stille aften hvor lydende virkeligt gik langt. Ænder var der ingen af over stranden, men der blev skudt flittigt et eller andet sted inde over land, så der måtte jo være ænder l luften. De eneste ænder jeg havde fået at se indtil Ca. 45 min efter solnedgang var et par der var passeret inde over land, og som var ganske uinteresseret i både andekald, og lokkere.
Nu da lyset var vær, begyndte jeg at kunne høre vingesus, dog uden at kunne se noget. Endeligt kom der nogle små ænder ind i lyset foran båden, og jeg fik lavet en hurtig duble. Den ene pibeand var ikke død, og jeg måtte igen strenge mig noget an for at få den inden den stak af. Da jeg kom tilbage i båden var det ved at være godt mørkt, men dog ikke mere end at det blev til en enkelt piber mere, inden lukketid.
Jeg havde nu et ret godt setup, og besluttede mig til at prøve et nyt sted. Denne gang kørte jeg ud Øst for Gylling til et sted jeg havde fundet på google earth. Der var en bugt som jeg vadede ned til, og en aften blev tilbragt i denne bugt uden at jeg fik en eneste and at se. Til gengæld blev der skudt ret meget inde over land, og jeg fik mange gange hørt ænder som skræppede.
Aftenen derpå skulle bugten prøves igen, men desværre blev resultatet kun en enkelt skudcance til 4 pibeænder som kom lige ind over min lille båd. En af den gik ned, og igen skulle jeg ud kæmpe med at få fat i den og afslutte med fangskud.
Dagen efter skulle jeg med nogle jagtkammerater over og skyde riffel ved Korsholm, så da blev der ingen jagt. Den gamle BSA riffel jeg bruger havde nu bare et lille uheld med at magasinfjederen knækkede, og sammenholdt med noget gammelt irret millitærammo, havde jeg lidt problemer med at skyde hurtigt.
Dagen efter kørte jeg fra mit arbejde i Århus, direkte til Nystrøm og Krabbe, for at aflevere riflen til rep. Her fik jeg kik på et par lokkere mere, denne gang var der pibeænder jeg gik, efter, men da de var noget dyrere, blev det dog ”kun” til et par gråænder. Jeg var kommet til den konklusion at mine patroner ikke var gode nok, da de fleste ænder jeg skød jo ikke døde øjeblikkeligt. En anden type partoner som jeg har gode erfaringer med på land, blev nu indkøbt og disse var også hagl 3 i stedet for haglstørrelse 4, jeg indtil da havde brugt.
Den aften ankom jeg lidt sent til stranden, da tiden jo var gået med andre ting. Ikke desto mindre var jeg kørt ned til min ”normale” plads, ved Sondrup og havde fået båd og lokkere, inklusiv de to nye, sat ud, da solen gik ned. Fra denne aften havde jeg rimeligt styr på mit setup, ænderne døde når de blev skudt, de 12 lokkere virker(for det meste), og jeg er godt camufleret, når jeg ligger i min lille gummibåd.
Nu er det i løbet af september, blevet til en del ture, og jeg er egentlig selv rimeligt tilfreds, når jeg ser på mit udstyr og erfaring, Jagtformen har fået et godt tag i mig, og hvis jeg en dag får mulighed for at kunne transportere og opbevare en rigtig jagtpram, er det helt sikkert en investering jeg vil foretage mig.
Jeg kan tydeligt mærke forskel på patronerne jeg startede med, og dem jeg bruger nu. Om forskellen ligger i at de ”nye” er en tak større i hagl, eller de bare generelt er bedre ved jeg ikke.
Det jeg ser efter nu er yderligere lokkere, selv om bagagerummet er ved at være fyldt op kan der godt være 2-4 lokkere mere i det.
Så er der stederne. Jeg startede ved Sondrup med gode resultater, og derefter prøvede jeg med mindre held ud for Gylling, og gik tilbage til den anden side af Sondup. Nye områder jeg har fået kik på er spidsen af Alrø, hvor jeg på en rekognosceringstur har set at der er gæs. Der er dog ikke så mange sten langs stranden, men det skal prøves. Endeligt her jeg fået kik på området hvor Djursland starter, der er blandt andet Knebel bugt der tiltaler mig, og første tur dertil gav 2 ænder, så det lover vel.
Endeligt kunne jeg rigtigt godt tænke mig at prøve Randers fjord.
[/URL]Hermed et billede af min lille gummibåd, som den ser ud når den er klar til jagt.
Med venlig hilsen
Sonny