Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Minitest: Meopta R2 2.5-15x56 RD
#41
Så har jeg haft det ballistiske tårn på I ca 2 mdr og testet med 4-5 skydninger. Det originale indstillingstårn, med sin simple "push-down" nulstillingsfunktion var meget funktionelt og tilfredsstillende, men dette ASV måtte prøves på min S&L Victory.


[Image: zGXEwmd.jpg]



Siden Frankonia udskød levering gang på gang, så kunne jeg lige så godt lægge bestillingen hos en større Østjysk forhandler, og gjorde netop det.

Jeg bad dem om at montere I butikken, for at sikre mig, at de havde fået det rette tårn hjem, der findes tre forskellige modeller, super- og venlig service, og jeg var sikker på, at jeg ikke skulle køre en ekstra tur for ombytning.

Men jeg har af- og genmonteret "ASV"-en derhjemme for at blive lidt klogere på konceptet.

Instruktionen foreslår, at man ved montering skruer 10 klik (7.3cm på 100m) ned på der originale kliktårn ift indskydning, afmonterer, monterer det nye ASV og skyder en klemmuffe op mod bunden af det nye kliktårn og strammer de 2 bolte. Det er reelt et "Zero-Stop", og ved at følge instruktionen får man mulighed for indskydning med tungere projektil, der kan have en indskydning, der er 7.3cm lavere på 100m ift org. indskydning. Den muffe vender jeg tilbage til.


[Image: 9u0m6gv.jpg]



Det faste indeks man skal dreje til er en dobbelt hvid pil, se billede, og derudover er der på kransene over hhv. en enkelt hvid-, grøn- og gul pil. Den nederste krans med en enkelt hvid pil er tænkt for standard indskydning, og så har man friheden til at vælge distancen på de resterende 2 kranse. Alternativt kan man sætte klemmuffen/Zero-stop til std indskydning, og så har man 3 ekstra indstillinger til rådighed fx 200, 250 og 300m alt efter byttestørrelse og typiske skuddistancer, da den nederste krans (een hvid pil) nu også er "ledig". Så langt så godt.

De to øverste kranse, grøn og gul, har en låseknap, der skal benyttes hvis træfpunktet skal ændres til længere distancer - med uret. Tårnet er dog konstrueret således, at man kan dreje kransene mod uret uden at trykke på låseknappen. Så hvis man ikke tager fat I toppen af det ballistiske tårn, men får greb I fx den gule eller grønne krans, så er det konstrueret sådant, at kransene justeres ulåst mod uret, uden at trådkorset ændrer position. Jeg har ikke gennemskuet, hvorfor dette er smart, men I har måske nogen forslag ?

Men, man skal altså huske at gribe i den øverste halve cm af toppen af ASV'n for at justere indskydningen til længere distance.

Bottomline: særdeles god optik for pengene, mulighed for ASV for fair pris, , 30 års garanti inkl elektronik, lidt høj ASV profil, "kun" 3 distance indstillinger (og ikke 5 som ved brug af Znizik ringe på Swaro), frihed for indstilling af hver enkelt krans ift til Zeiss' nye ASV koncept.

Min konklusion: Her er ikke nogen væsentlige faldgruber, der ikke kan overkommes ved helt almindelig træning. Dog manglende parallaksejustering.


[Image: L0sPNPp.jpg]



Mvh Pete
Svar
#42
Og hva' så med den manglende parallaksejustering ?

En medformand og jeg besøgte Ulfborg i går og skød på op til 300m.

Meoptaen sidder på en S&L Victory med 65cm 6.5x55 jagtmatch pibe og der blev testet med en 10 modulers Sonic 45.

Der testes med 140grs Sierra GameKing (BC: .49) foran 48.6grs MRP og CCI250 mag primer. Col 78mm, 1.15mm friflugt. Dette er første testladning med SGMK ca 1.4grs under Max P. Norma hylstre uden vægtafvigere.

Billede 1: 200m - 3 skud - 7 klik op ift 100m indskydning => V0 ca 860 m/s (QL estimerer 863m/s)

[Image: wbinJaH.jpg]

Billede 2 og 3 skudt på 300m - Før sidste gruppe/billede er der givet et ekstra klik op, så justeringen endte på 18 klik (7.3mm på 100m) fra indskydning på 100m - passer I Strelok med 860 m/s.

17 klik op fra indskydning

[Image: py2nPfJ.jpg]

18 klik op fra indskydning


[Image: 9FgNh72.jpg]

Dette projektil, med V0 på 860m/s, afleverer iøvrigt 2900.5 J på 100m.

Alt i alt bekymrer jeg mig ikke over den manglende parallakse på Meoptaen, da al min jagtrelevante skydning kommer til at foregå under de 300m, og det åbne kliktårn fungerer fint i praksis.

Mvh Pete
Svar
#43
Jeg har fulgt anmeldelser på http://www.frankonia.de, og her er der en anden ejer af tilsvarende sigtekikkert, som også har oplevet, at lystårnet gik løst:

„Leider ist das Glas momentan zum dritten Mal in Reparatur. Das erste Mal war Schmutz auf der Objektivinnenseite. Bei der zweiten und der jetzt dritten Reparatur ist der Leuchtpunkthelligkeitsregler total locker. Hoffentlich geht die Reparatur noch auf Garantie“

https://www.frankonia.de/MeoStarR2RD2%2C5-15x56ohneSchiene/Meopta/Ansicht.html?Artikelnummer=177119&lastSelected=f_s_marke&f_s_marke=Meopta&navCategoryId=62255 (se KUNDENBEWERTUNGEN)

Garanti ordningen er helt ok og servicetiden 2-3 uger som beskrevet ovenfor.

Men på Meopta's amerikanske website står 2.5-15x56 som at være discontinued efter at have været på markedet så kort tid ????

Så rigtigt godt glas til en god pris, god tracking på kliktårnene, men svagheden ifm rekyloptag synes så voldsom på bl.a. lystårnet og samlet set så alvorligt, at Meopta trækker produktet fra det Nordamerikanske markede. Det er trist, for jeg er vældigt tilfreds med min Meopta. Men jeg føler mig nu ikke sikker på, at den i længden kan klare rekylpåvirkningen.

Så har man ca. 5-10 000 kr til et universalsigte med lowlight capability er man måske bedre stillet med et 3-12x Meopta R1 eller tilsvarende Schmidt & Bender fra fx Wittke, Pfitzmaier eller lign.

Men 30 års garanti og topglas gør at jeg beholder min - indtil videre [Wink]

Mvh Pete
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: