Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Indretningskrav til krudtoplag og laderum
#1
Her er indretningskravene som angivet i en ladetilladelse i 2009. For overblikkets skyld har jeg sammenskrevet betingelserne i tilladelsen og i tillægget til tilladelsen. Bemærk: Der er muligvis kommet nye krav i 2011. Når jeg kan få klarhed over, præcist hvad der gælder, vil jeg opdatere betingelserne herunder, så de kan bruges som checkliste når man vil indrette laderum.

Vilkår for opbevaring af røgsvagt krudt og fænghætter til anvendelse ved genopladning af patroner
Oplag af indtil 2 kg røgsvagt krudt samt af indtil 5000 stk. fænghætter.

1.1 Der skal benyttes en boks eller et skab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et tilsvarende sikringsniveau.

1.2 Sikringsboksen eller skabet med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

1.3 Eksplosivstofholdige genstande, der skal anvendes som tændmidler, skal holdes adskilt fra andre eksplosivstoffer. Ved opbevaring i samme boks eller skab skal adskillelsen bestå af minimum 100 mm luft samt en stålplade eller minimum 100 mm luft samt en minimum 10 mm træplade.

1.4 Boksen eller skabet skal holdes aflåst, når der ikke indsættes eller udtages eksplosiv-stoffer

1.5 Der må ikke forefindes brandfarlige væsker, f-gas eller andet brandfarligt i samme rum som eksplosivstof.

1.6 På boks- eller skabsdøren skal placeres et skilt, der angiver, at tobaksrygning og brug af åben ild er forbudt, når boksen er åben. Skiltningen skal være i overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelser om sikkerhedsskiltning.

Vilkår for genopladning af patroner med røgsvagt krudt.
1 Almene krav.

1.1 Genopladning må kun udføres af indehaveren af genopladningstilladelsen.

1.2 I arbejdslokalet må ikke forefindes brandfarlige væsker og let antændelige stoffer.

1.3 I arbejdslokalet er tobaksrygning og brug af åben ild forbudt under genopladningsprocessen. Dette tilkendegives ved skiltning udført i overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelser om sikkerhedsskiltning.

1.4 I arbejdsrummet skal der være en fri loftshøjde på mindst 1,5 m over arbejdsbordet. Loftsbeklædningen skal være klasse 1, jfr.BR. 82. Bilag 4. Arbejdspladsen skal have en afstand af mindst 2 m til gardiner og lign. Den elektriske installation skal i indtil 1,5 m højde over arbejdsbord og i indtil 2 m afstand fra arbejdsplads udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for sprængstofrum.

1.5 Arbejdsrummet skal være forsynet med et velegnet arbejdsbord med en belægning der er uden risiko for statitisk elektrisk opladning f.eks. linoleumsbelægning. Belægningen skal være uden fuger. Evt. kan der arbejdes ved specielt udformet arbejdsbakke med lignende belægning og høje fejelister. Vinyl- eller anden plastikbeklædning må ikke anvendes på grund af faren for statisk elektricitet.

1.6 Arbejdsrummet skal altid holdes rent og ryddeligt

1.7 Arbejdsrummet, arbejdsbord og værktøjet skal rengøres omhyggeligt ved arbejdets afslutning.

2 Genopladning.

2.1 Der må ikke tages mere krudt i arbejde ad gangen end ladeautomatikken kan rumme. Arbejdsbordet skal holdes frit for andet end det nødvendige materiel.

2.2 Der må ikke findes løse fænghætter på arbejdsbordet sammen med krudtet.

2.3 Patronhylstret skal før fyldningen undersøges for eventuelle defekter og må kun benyttes, når det er fuldstændigt fejlfrit.

2.4 Eventuel spild skal omgående fjernes og destrueres på forsvarlig måde.

2.5 Ved arbejdets ophør skal eventuelt overskydende krudt og fænghætter lægges tilbage i de respektive oplag.

M.v.h. Lasse.
...Regulering er jagt !
[Image: ajbutton.gif]
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#2
Og her er det meste af lovgrundlaget for ovenstående:

Der er en blankocheck til politidirektøren i denne listige paragraf, så selvom der står et vilkår i genladningstilladelsen, som ikke lige lader sig genfinde i lovteksterne, så gælder det som hovedregel alligevel.
Fra sprængstofbekendtgørelsen
Citat:quote:

Citat:
§ 13. Justitsministeriet og politidirektøren kan i tilladelser, som meddeles efter henholdsvis våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, nr. 5, og denne bekendtgørelse, fastsætte yderligere vilkår af hensyn til sikkerheden.


Fra Våbenloven
Citat:quote:

Citat:
Stk. 3. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:
1) Våbensamlinger,
2) våbenlagre og våbenbøger hos våbenhandlere,
3) krudtoplag hos personer og foreninger, der har tilladelse til at erhverve og besidde sortkrudt, fænghætter m.v.,
4) krudtoplag, arbejdslokaler og udstyr hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition,

§ 6 b. For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov betales 840 kr. For følgende tilladelser betales dog ikke:
1) Tilladelser til ammunition,
2) tilladelser til piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler,
3) tilladelser til lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr,
4) ind- og udførselstilladelser,
5) tilladelser til genopladning,

§ 6d Stk. 4. Tilladelser til genopladning og tilladelse til indkøb af sortkrudt meddeles for 5 år.


Fra våbenbekendtgørelsen:
Citat:quote:

Citat:
§ 25. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:
1) våbensamlinger,
2) krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition eller køb af sortkrudt, fænghætter mv., og
3) lokaler, hvor de i våbenlovens § 9, stk. 2, nævnte skytteforeninger opbevarer våben.


Fra Våbencirkulæret:
Citat:quote:

Citat:
Genopladning

§ 10. Tilladelse til genopladning af ammunition kan kun gives til medlemmer af skytte- og jagtforeninger eller personer, der er i besiddelse af gyldigt jagttegn. Det er endvidere en betingelse, at ansøgeren har gennemgået et kursus i genopladning, der er godkendt af justitsministeren. Det skal fremgå af tilladelsen, at den giver adgang til indkøb af røgsvagt krudt, fænghætter og projektiler samt til fremstilling af projektiler.

Stk. 2. Tilladelse gives på en særlig blanket, der er godkendt af justitsministeren. Ved ansøgning om genopladningstilladelse til eget eller privat brug kan der maksimalt gives tilladelse til opbevaring af 2 kg røgsvagt krudt. Der kan endvidere maksimalt gives tilladelse til opbevaring af 5000 fænghætter.

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig genopladning samt ansøgninger om tilladelse til genopladning til eget og privat brug, der overskrider grænserne i stk. 2, skal forelægges Beredskabsstyrelsen til udtalelse.

Stk. 4. For opbevaring mv. af eksplosivstof, herunder røgsvagt krudt, gælder bestemmelserne i Justitsministeriets bekendtgørelse om eksplosivstoffer.


Fra sprængstofbekendtgørelsen (egentlig "Bekendtgørelse om eksplosivstoffer")

Citat:quote:

Citat:
Opbevaring

§ 5. Det er forbudt uden tilladelse fra politidirektøren at opbevare eksplosivstoffer.

Stk. 2. Eksplosivstoffer skal opbevares på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Stk. 3. Eksplosivstoffer skal opbevares, så de ikke udsættes for stød, friktion, opvarmning eller anden påvirkning, som kan få dem til at eksplodere eller brænde, og i et miljø som ikke forcerer eksplosivstoffernes ældning eller på anden måde forårsager ændringer i deres egenskaber.

Stk. 4. Opbevaring af eksplosivstoffer må ikke finde sted i boliger eller opholdsrum, herunder kælder- og loftsrum, skurvogne, garager og udhuse mv., der anvendes til ophold. Det samme gælder for rum, der er sammenbygget med opholdsrum.

Stk. 5. Uanset stk. 4 kan der i boliger, opholdsrum og rum, der er sammenbygget med opholdsrum, opbevares indtil 2 kg røgsvagt krudt (underklasse 1.3). Hvis flere personer har tilladelse til opbevaring af røgsvagt krudt på samme adresse, og den samlede opbevarede mængde udgør mere end 2 kg, skal hver person dog opbevare sit krudt i et separat lokale. Vægge og døre i lokalet skal have en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter. Døre skal holdes lukkede, når der ikke er nogen til stede i lokalet.

Stk. 6. Eksplosivstoffer skal opbevares i lukkede originale transportemballager. Emballagerne må kun åbnes i forbindelse med udtagning af enheder. Eventuelt spild skal omgående fjernes og tilintetgøres.
§ 6. For opbevaring af indtil 500 g eksplosivstoffer i underklasse 1.1, 1.2, 1.5 og 1.6 og for opbevaring af indtil 5 kg eksplosivstoffer i underklasse 1.3 og 1.4 gælder foruden bestemmelserne i § 5 følgende:

1) Der skal benyttes en boks eller et skab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et tilsvarende sikringsniveau. Sikringsbokse eller -skabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

2) Boksen eller skabet skal holdes aflåst, når der ikke indsættes eller udtages eksplosivstoffer.

3) Tændmidler i andre underklasser end 1.4 og forenelighedsgruppe S kan kun opbevares sammen med andre eksplosivstoffer, hvis de er adskilt med en indbyrdes afstand på 100 mm luft samt en stålplade eller med en indbyrdes afstand på 100 mm luft og en 10 mm træplade.

4) Opbevaring skal finde sted i en afstand af mindst 5 m fra naboskel og vejmidte, medmindre der er tale om røgsvagt krudt i en mængde, der ikke overstiger 2 kg.

5) Der må ikke findes brandfarlige væsker, F-gas eller andet brandfarligt i samme rum som eksplosivstoffer.

6) På boks- eller skabsdøren skal der opsættes et tydeligt og holdbart sikkerhedsskilt med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild, som opfylder forskrifterne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

§ 13. Justitsministeriet og politidirektøren kan i tilladelser, som meddeles efter henholdsvis våben- og eksplosivstoflovens § 1, stk. 1, nr. 5, og denne bekendtgørelse, fastsætte yderligere vilkår af hensyn til sikkerheden.


_________________

M.v.h. Lasse.
...Regulering er jagt !
[Image: ajbutton.gif]
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#3
Som det står på min nyligt indhentede tilladelse - står der ikke mere noget om afstandskrav på hhv. 1,5 meter og 2 meter til elektriske installationer. Blot at der skal indrettes efter stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser for sprængstofrum!
LÆS - Hele rummet!


** Jo mere jeg øver mig - jo heldigere bliver jeg **

** Købes: Lakelander 389Lux/Kongsberg 393Lux i cal. 300WM **
Svar
#4
Reglerne for indretning af sprængstofrum mht el-installationer findes i Stærkstrømsbekendtgørelsen Afs. 6 - Kapitel 806.

MvH
Morten

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG]
.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, .308Win, 9,3x62
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
Svar
#5
For lige at genoplive denne.....

Er det stadig således at installationsmateriellet bare skal have IP klasse 54 som minimum??

Så er der vist noget med kravet til kablerne også, noget med tyk kappe.

Det ser da vist ikke ud til at være så kunstfærdigt længere.....

@LasseScout, er du opdateret på reglerne anno 2017??

/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr kopi[B)]
/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr  kopi[B)]
Svar
#6
Er der nogen der har "udfordret" denne her paragraf:

Citat:quote:

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig genopladning samt ansøgninger om tilladelse til genopladning til eget og privat brug, der overskrider grænserne i stk. 2, skal forelægges Beredskabsstyrelsen til udtalelse.


Det bør jo gøre det muligt, under de rette omstændigheder at slippe for bøvlet med de alt for små mængder røgsvagt krudt???

Det skulle dog ikke undre mig om det koster penge at få en sådan særskildt tilladelse, og sikkert en eller anden "begrundelse" som de så kan bruge til at afvise med ..

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#7
Jeg er ikke opdateret på området. Jeg tror Morten McQuolle er mere vidende, men jeg vil helst ikke høre efter hvad han siger [:0][Sad!][xx(]

Jeg mener, at sidst vi diskuterede reglerne blev det fremført, at man godt kan have forskelligt klassificerede grupper i samme rum. Så må man bare afbryde den/de grupper der ikke lever op til kravet når man har krudt og fænghætter i arbejde. Det er vist sådan man gør på laboratorier hvor der både er apparater der er X-godkendte og apparater der ikke er. Det giver måske en billigere installation af de maskiner der ikke behøver køre når man arbejder med krudt og fænghætter?

Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#8
Den med "forskelligt klassificerede grupper i samme rum... hvor man da bare slukker for dem der ikke er klassificerede"... den forstår jeg ikke helt.?

Altså, forstår godt hvad man søger at opnå med det.

Men årsagen til at man overhovedet LAVER en Explosiv-godkendt gruppe er vel at minimere risikoen for at der går ild i bygningen (eller opstår andre farer.)

At man slukker for en gruppe der ikke er i brug, forhindrer ikke naturlig spredning af krudtstøv/gasser (hvad end der klassificeres som Explosiver og som søges opdæmmet ved installering af Explosiv-godkendt installation).

Desuden er det iflg Stærkstrømsbekendtgørelsen ikke muligt at slukke for en PE-leder (beskyttelsesleder), så en fejl et hvilket som helst andet sted i huset kan strømsætte disse ledere, og under uheldige forhold danne gnister til ledende genstande - også inde i et EX-rum, hvis man laver det som "jeg slukker sku bare den ikke-godkendte installation".

Så vælger man dén løsning, bør man være pokkers sikker på at installationens jord-spyd er grundigt forankret dybt i jorden, med god forbindelse til vandrør, armeringsjern og ellers går fuldstændig ubrudt rundt i hele husets installation, så en eventuel fejl ét eller andet sted i huset kan minimeres mest muligt i spænding og ikke giver anledning til problemer.

Jeg er ikke umiddelbart vidende med at "sådan gør man vist...".
Elmyndigheden i Danmark, og for den sags skyld Grønland, tillader sig ikke at skelne imellem to driftscenarier.

De steder hvor det skal være muligt at slukke for forsyningen pga særligt arbejde (eksempelvis motorværn/hovedafbryder for et område) der skal afbryderen være produceret så betjeningen kan aflåses med hængelås, så utilsigtet betjening ikke giver anledning til fare.

Så uden at være pessimist - prøv at spørge Elmyndigheden om lovligheden af at have grupper i et EX-rum som altså bare slukkes når man udfører EX-arbejde i rummet.
Wink

Det er højest usansynligt at der sker noget som helst - selvfølgelig er det det.
Men sker det, så er det en sikker måde at belyse et område i lovgivningen som altså bare skal strammes endnu nogle omgange.

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)
Svar
#9
Det er én der hedder Flemming der fik mig til at skrive det. Han skrev sådan her:

Citat:quote:

" Hej,

Jeg er til dagligt beskæftiget i en branche, hvor vi tit møder EX krav. Der har vi det problem at det ikke er alt der kan leveres som EX godkendt. Dette løser vi ved at have en EX udkobling, dvs at når det medie der kan forårsage eks. sprit dedekteres, så afbrydes forsyningen til de ikke godkendte instrumenter, i den zone hvor spritten er dedekteret. Denne løsning er 100% iorden rent juridisk og ganske effektiv.
Kan man ikke gøre det samme i et laderum ?
Sæt et skilt op med tekst ala det her: "Før åben krudthåndtering afbrydes gruppe XX i eltavlen placeret i rum YY"

Så kan det være at forsyningen til din lampe evt. også ryger, men så brug en forlængerledning til denne, så kan du også nemmere overholde de 2m. på en eller anden måde."


Du kan se hele diskussionen i denne tråd, incl en ide om, hvorfor jeg ikke vil høre hvad McQuolle siger [Smile]: http://www.riffeljagt.com/forum/code/top...ng,laderum

Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#10
GT>> Glem det med IP54 til belysning. Alle former for belysningsarmaturer skal være i EX-Udførsel. Der er ikke særlige krav til kabler...

Nogen har tidligere foreslået automatisk udkobling ved detektion af eksplotionsfare, det er i teorien også en fin idé og helt legal - Bruges også i industrien f.eks. ved detektion af spritdampe eller naturgas. En gasdetektor til naturgas koster dog +12k... Dertil skal der så bruges en styring m.m. Hvorvidt der overhovedet findes detektorer der kan måle på krudtstøv aner jeg ikke... Man kan jo nærmest få alt i dag, men I skal ikke regne med at det kan købes på dx.com for 30,- kr. inkl. fragt.

Generelt er det en voldsom skærpelse i forhold til dengang hvor man bare skulle overholde afstanden på 1,5m og en højde på 2m - De mål er vist blevet slettet på genladningstilladelserne (Er ikke lige klar over om det kun er erhvervstilladelserne det er slettet på)... Alt EX-Udstyr er DYRT. Har man f.eks. købt en samledåse med 2 forskruninger, så er den kun godkendt med 2. Skulle man have brugt 3 forskruninger, så skal den i værste fald tilbage til leverandøren, som så skal lave den ekstra og verificere at det er lavet korrekt osv. EX-installationer skal også gennemgåes med faste intervaller osv. osv. osv. osv. osv. Det er bare DYRT, DYRT, DYRT og besværligt...

Har ikke nærstuderet reglerne i den nye bekendtgørelse endnu, men I skal ikke regne med at kravene er blevet slækket...

MvH
Morten

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG]
.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
Svar
#11
LA LA LA LA LA - JEG KAN IKKE HØRE HVAD MORTEN SIGER!

...men for at være lidt alvorlig, så er det ikke kun de erhvervsmæssige genladningstilladelser der nu kræver hele rummets el installationer indrettet efter sprængstofregler. Det står også i min seneste tilladelse til privat brug. Jeg tror ikke helt på, at det har retsvirkning, for tilladelsen skal være skrevet på en blanket der er godkendt af Justitsministeren, og det tror jeg ikke den nye er. De ville vel anstændigvis have sendt en så bebyrdende ændring i høring. Så jeg tror bare det er politiet der igen har spillet lovgivere. Jeg har ikke fået undersøgt endnu hvad der gælder.

Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#12
Helt ærligt.......der er vel ikke nogen i hele Kongeriget der har monteret EX-lamper og dåser i deres laderum. Det nægter jeg at tro på. Og dem der påstår at de lader udendørs, dem tror jeg heller ikke på .
Stop nu det selvstrammeri.
Skulle jeg få kontrol og får kasseret mit laderum, så stopper jeg med at rykke i håndtaget. Den investering står ikke mål med glæden og besparelsen ved at lade selv.

Hard work beats talent, when talent doesen't work hard.....

mvh M@X 2.0
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#13
For EEEN gangs skyld tror jeg at jeg må give en bankansat ret.
Han fortalte at han havde været på et ugelangt kursus, i økonomi. Til slut blev kursisterne spurgt om hvilket som skabte mest værdi i forhold til vores bruttonationalprodukt (den der ting som vi efter at der er sat Trumph på, skal betale 2% af til forsvaret, for at være i Nato) det skræmmende rigtige og dybt problematiske svar var------------------------------------------------------------------------------------------B Ø V L------------------------------------

Årsagen var at der i DK i dag er langt flere og langt dyrere ansatte i jobs, indenfor kontrol, styring og regulering. End der er i job, indenfor regulær produktion.

Egentligt er det skræmmende. og underligt nok at man gider forsøge at beholde produktion herhjemme.
Det er måske fordi at hvis man flyttede biksen til et sted med mere fornuftige forhold. Ja så ville der være for langt på arbejde. Eller for langt ned til søen for at vaske regnorm.


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed
Svar
#14
Jo jo, jeg arbejder også en "lille smule" med EX miljøer og laver en del projekter I særdeles aggressive miljøer så jeg er bekendt med enkelte detaljer......

Nu skal vi vel som der skrives, ikke selvstramme.....

1. Der er ingen gas ved genladning
2. Der er ingen sprit ved genladning, andet end til invortes brug:-)

Har nu ikke tænkt mig at indrette en EX/ATEX Zone 1 hjemme pga 2kg røgsvagt krudt!!
Så har jeg det lidt som M@X, så kan de rende og hoppe.....

/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr kopi[B)]
/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr  kopi[B)]
Svar
#15
Nu forholder det sig jo også sådan at det IKKE er et KRAV i loven at man SKAL have et korrekt indrettet "lade-rum" for at få tilladelsen...

Man kan fint have tilladelsen, uden at bruge den. OG opbevare krudt og fænghætter lovligt UDEN at lade noget op ..

M.a.o: Skulle nogen i etaten få den besynderlige ide at benytte sig af paragraffen omkring "kontrol af opbevaring og laderum" vil det jo ligge lige til højrebenet at man på venligste måde fremviser sine 1.9 kg krudt og 4990 fænghætter, forsvarligt opbevaret i våbenskabet (Lovligt.. hvis du har et skab med indbygget "aflukke" til enten Gænghætterne eller de to dåser krudt) Når man så har fremvist dem, siger man blot: Lige nu lader jeg ikke noget op, da jeg mangler at få indrettet mit NYE laderum og det gamle er ryddet[^]
Farvel d'herrer betjente! Tak for besøget .. [8D][Big Grin][^]

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#16
GT, nej vi skal ikke selvstramme, men man er jo nødt til at se på hele teksten, og der står ganske rigtigt at elektrisk udstyr skal være IP54, men efterfølgende skærpes det til at alle former for belysning skal være ex-udførsel...

MvH
Morten

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG]
.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
Svar
#17
...og skal vi sætte sagen på spidsen har politiet i virkeligheden kun lov til at kontrollere krudtoplaget.

Der står ganske vist i Våbenloven, at Justitsministeren, eller den han bemyndiger til det, har adgang til at kontrollere krudtoplag, lokaler og udstyr, men den bemyndigelse JM har givet politiet i våbenbekendtgørelsen omtaler kun krudtoplaget. Så politiet er altså ikke bemyndiget til at kontrollere andet.

Det er sikkert en forglemmelse, men hvis en politimand på kontrol bliver for emsig kan man da godt bede ham præsentere en retskendelse eller smutte hjem og få én lavet, før han går videre med sit forehavende.

Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#18
@Morten,

vil man så med rette kunne tolke således at bare armaturer er ATEX, så behøver resten af installationen kun at være IP54???

/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr kopi[B)]
/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr  kopi[B)]
Svar
#19
GT, umiddelbart ja. Men skal have kigget den nye bekendtgørelse igennem inden jeg kan sige det helt sikkert...

MvH
Morten

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG]
.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
Svar
#20
Mit laderum er en udendørs (delvist overdækket) terrasse, ingen installationer o.lign.
Jeg har alt monteret på et transportabelt bord med hjul i den ene ende.
Vil denne læsning ikke overholde alle krav til rummet?
Mvh Frederik

Med venlig hilsen
Frederik
Med venlig hilsen
Frederik
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 3 gæst(er)