En lille hyggelig familiejagt

[klokker]

Lørdagen bød endeligt på lidt godt vejr, efter hvad der føltes som måneder med regn.

Jer har været så heldig at lave en aftale med min nabobonde om jagten omkring min ejendom. Der er 80 hektar med mest flad agerjord og for det betaler jeg en formue, men det betyder jeg er så heldig, at når jeg går ud af mit hus, så lander jeg ganske automatisk på mit jagtområde. 
Derudover har jeg 40 ha blandet jagt ned til simested å. Det er vist hvad man kan kalde en lille perle med alt fra råvildt og ræv til ænder, fasaner og snepper i et enormt kuperet område, der forøvrigt også indbyder til fiskeri efter flotte ørreder.
I lørdags var det så min tur til at være vært.

 Dagen startede med den klassiske morgenmad med blødkogte æg, rundstykker og friskbagt rugbrød pyntet med hjortespegepølse, hjemmerøget rådyr og god stærk ost samt en enkelt porse-snaps til sætte prikken over i'et var menuen
Da vi havde sat alt dette til livs var vi klar. Der havde desværre løbet et par afbud ind i sidste øjeblik, bl.a. fra min yngste bror, så vi var ikke så mange som vi egentlig gerne ville være, men det bliver det nu ikke mindre hyggeligt af. 
5 mand i alt. To onkler, en fætter, min far og undertegnede. Vi har alle hunde, så vi skulle skiftes lidt til at drive. Min 12 år gamle Kleiner "For helvede Loke" Skulle sammen med sin lille kone en 10 år gammel Kleiner "For satan Saga" og onklens to tyske kort år korthår lægge ud.
Vi omringede en lille remise men desværre røg de første to stykker råvildt ud inden skytterne kom på plads. Netop som min far kom på plads røg der endnu fire stykker råvildt ud præcis hvor han først havde besluttet sig for at stå, men da vi ikke var så mange flyttede han 30 meter for at fordele pladserne bedre. 
Uheldigt. 
Det kan man ikke kalde onklen. Han nåede netop på plads og havde lige sluppet hundende, da en stor flot tæveræv stak snuden frem oppe hos ham. Det gør man ikke ustraffet  og onkel kunne med vanlig sikkerhed lade sin gamle Baikal glamme og så var ræven død. 

Onkels store hanhund lavede en suveræn apport, hvilket fuldendte oplevelsen.

Vi valgte at stoppe hjemme for at tage turen til Fjelsø.
Derude gik vi straks i gang. Det er rigtigt kuperet terræn så det er svært at lure hvordan vinden ter sig. Vi var med det samme uheldige med råvildtet hvilket skulle vise sig at være kendetegnende for hele dagen. 
På vej ned til hvad, der plejer at være en sikker såt for råvildt rejste vi pludselig en sneppe. Den tog turen langs os alle, men så tæt på ingen af os kunne skyde. Dens held stoppede dog, da den rundede sidste mand, min anden onkel, der lod den komme ud på distancen for at nedlægge den i et flot skud. 
Statistikken lød nu på en ræv og en sneppe i to skud. FINT. 
Det fik undertegnede dog den tvivlsomme ære af at lave om på. 
Da vi gik ned i sivene trådte jeg nærmest på en stor flot fasankok. Jeg småpissede lidt i mit tøj af forskrækkelse og sendte flot et skud pænt til højre for kokken, der kunne skide i luften af fryd over sit held. Der lød en veltilfreds fnisen bagfra. Det var resten af selskabet der snakkede om jeg måske i al hemmelighed havde meldt mig ind i DOF. Og dyrenes beskyttelse osv osv. 
Skudstatistikken lød nu på tre skud til to stykker vildt. 
Det var sidste chance til vildt den dag. Ærgerligt. Et lidt tyndt udbytte, men en fin dag.
Dagen sluttede på skrænten i skoven, hvor jeg kunne være vært ved lun vildtgryde serveret med groft bondebrød. 


image uploader





Ovenover sidder min dejlige Bette Saga og holder vågent øje med om nu vi gør det hele rigtigt.
Dagen i dag var også den første dag hvor jeg måtte lade Min gamle ven Loke blive hjemme efter første såt. 12 års hårdt brug  på jagt har efterhånden sat sine spor. Det var absolut ikke populært hos den gamle,  men jeg er bange for det var en klog beslutning. Han gav MEGET højlydt udtryk for det forfærdelige i, at vi kunne finde på at efterlade ham på den måde. Han var stadig fornærmet da vi kom hjem igen.
Det betød også at "For satan Saga" for første gang i sit tiårige liv skulle prøve at jage uden sin Loke. Det gik forrygende, men for mig var det en helt mærkelig oplevelse. Hun gik HELT anderledes i drevet end hun plejer, hvilket jo egentlig er naturligt nok eftersom de to altid har suppleret hinanden. 



Her har I Loke. Gammel og grå. Han har forøvrigt tilgivet mig. 

Venligst
Dan "KLOKKER" Korgaard