Da jeg til tider oplever ret store udsving i min præstation på skydebanen har jeg sat mig for at jeg vil prøve at udelukke fejlkilderne en for en. Fejlkilder er der masser af og jeg må med skam erkende, at den største fejlkilde ikke ligger hos riflen, men derimod fra aftrækkeren og bagud. En af de største problemer jeg oplever skyldes helt klart min fysiske tilstand. Jeg er simpelthen for tyk. Alting trykker og bliver trykket sammen, så min skydestilling aldrig er helt afslappet og ofte er det, alt efter stillingen, nærmest krampagtigt.
Den skarpe læser vil jo øjeblikkeligt kunne konstatere at jeg jo bare kan tabe mig og så på den måde forbedre min skydning. Det er åbenlyst den både bedste, sundeste og også klogeste løsning, men også umiddelbart den vanskeligste.
Indtil da har jeg lavet lidt forsøg for hvorledes jeg kunne opnå et bare nogenlunde konstant greb om riflen samt et ensartet rekyloptag således jeg kan træne på almindelig vis.
Et af de punkter hvor jeg for alvor har oplevet at kunne mærke positiv forskel, er når jeg har lavet forsøg med skæfterygsforhøjning.
Jeg var lidt skeptisk i forhold til at begynde at save i skæftet inden jeg fik konstateret om en forhøjning i det hele taget havde nogen effekt.
I dette tilfælde har det resulteret i et midlertidigt projekt, der helt klart senere skal gøres permanent ALA. Det BORYX tidligere har lavet opslag med.
Som nævnt ville jeg ikke som det første starte saven, så jeg startede med en masse tørtræning med foldede håndklæder lagt imellem skæftet og min tykke kind. Derefter fik jeg ideen at lave en lidt mere "fast" løsning med en stump af et gammelt liggeunderlag.
Her er delene til projektet. En skarp kniv, skumunderlag, varm lim, gaffatape, målebånd og køkkenfilm.
Gaffatape er godt/uundværligt til mange ting, men det kan være noget seriøst lort at få af igen. Derfor trak jeg køkkenfilm/vrap omkring kolben.
Derefter gik jeg i gang med at bygge skumforhøjningen
Da jeg havde fundet den højde jeg ville have for at få det bedste indkig i kikkerten kunne jeg forme det med kniven
Derefter blev det hele sat på riflen med rigeligt gaffa
Det latterligt grimt...... men hvor er det godt.
Jeg er HELT klar over jeg hverken er nytænkende og ej heller særligt genial, men det har alligevel givet mig et indblik i hvordan jeg kan optimere noget af det praktiske for at tilgodese det faktum at mine tykke kinder har behov for god støtte når jeg skal skyde.
OBS riflen er tom. Derfor har jeg tilladt mig at fotografere den med lukket lås.
Bare lige for at undgå en eventuel shitstorm.
Nu skal jeg bare have overvundet min aversion imod at vise mig offentligt med denne rædsel klistret på, så jeg kan komme ordentligt ud og træne. Det jeg har oplevet indtil videre har i hvert fald betydet, at jeg skal have kigget efter en brugbar permanent løsning
Venligst
KLOKKER
Den skarpe læser vil jo øjeblikkeligt kunne konstatere at jeg jo bare kan tabe mig og så på den måde forbedre min skydning. Det er åbenlyst den både bedste, sundeste og også klogeste løsning, men også umiddelbart den vanskeligste.
Indtil da har jeg lavet lidt forsøg for hvorledes jeg kunne opnå et bare nogenlunde konstant greb om riflen samt et ensartet rekyloptag således jeg kan træne på almindelig vis.
Et af de punkter hvor jeg for alvor har oplevet at kunne mærke positiv forskel, er når jeg har lavet forsøg med skæfterygsforhøjning.
Jeg var lidt skeptisk i forhold til at begynde at save i skæftet inden jeg fik konstateret om en forhøjning i det hele taget havde nogen effekt.
I dette tilfælde har det resulteret i et midlertidigt projekt, der helt klart senere skal gøres permanent ALA. Det BORYX tidligere har lavet opslag med.
Som nævnt ville jeg ikke som det første starte saven, så jeg startede med en masse tørtræning med foldede håndklæder lagt imellem skæftet og min tykke kind. Derefter fik jeg ideen at lave en lidt mere "fast" løsning med en stump af et gammelt liggeunderlag.
Her er delene til projektet. En skarp kniv, skumunderlag, varm lim, gaffatape, målebånd og køkkenfilm.
Gaffatape er godt/uundværligt til mange ting, men det kan være noget seriøst lort at få af igen. Derfor trak jeg køkkenfilm/vrap omkring kolben.
Derefter gik jeg i gang med at bygge skumforhøjningen
Da jeg havde fundet den højde jeg ville have for at få det bedste indkig i kikkerten kunne jeg forme det med kniven
Derefter blev det hele sat på riflen med rigeligt gaffa
Det latterligt grimt...... men hvor er det godt.
Jeg er HELT klar over jeg hverken er nytænkende og ej heller særligt genial, men det har alligevel givet mig et indblik i hvordan jeg kan optimere noget af det praktiske for at tilgodese det faktum at mine tykke kinder har behov for god støtte når jeg skal skyde.
OBS riflen er tom. Derfor har jeg tilladt mig at fotografere den med lukket lås.
Bare lige for at undgå en eventuel shitstorm.
Nu skal jeg bare have overvundet min aversion imod at vise mig offentligt med denne rædsel klistret på, så jeg kan komme ordentligt ud og træne. Det jeg har oplevet indtil videre har i hvert fald betydet, at jeg skal have kigget efter en brugbar permanent løsning
Venligst
KLOKKER
Pro rege et grege
Plus ultra
Plus ultra